En opgørelse af antallet af skoleklasser i den ny skolestruktur i Randers Kommune er nu foretaget, og den viser et fald i antallet af klasser, som er lidt større end forventet. Dermed ligger det fast, at provenuet ved indførelsen af den nye skolestruktur bliver på mindst de forventede 32 mio. kroner årligt. Da pengene forbliver på skoleområdet, betyder det, at så godt som alle klassetrin får flere lærertimer end før og ingen får mindre. Fra starten af skoleåret er tolærerordningen indfaset i et antal klasser, og samtidig ruller der snart 7 mio. kr. ud til it og 5 mio. kr. til inklusion.
Antallet af skoleklasser i Randers Kommune i skoleåret 2015/16 er nu endeligt opgjort. Tallene viser, at antallet af klasser falder fra det forventede 404 klasser til 399 klasser. Det betyder, at det provenu på 32. mio. kr., som blev beregnet i forbindelse med indførelsen af den nye skolestruktur, er i hus. Antallet af klasser er endda lavere end forventet, hvilket giver et provenu på 37,5 mio. kr. Heraf vil de 4,5 mio. kr. forventes blive anvendt til øget betaling for børn i privatskoler.
”Jeg kan konstatere, at forudsætningerne for den ny skolestruktur holder og er glad for, at provenuet er højere end oprindelig forventet. Vi regnede med 32 mio. kroner, som går tilbage til skoleområdet. Og det holder stik. Hertil kommer nu lidt ekstra midler, som vi vil øremærke til de mest strukturberørte skoler, ” siger Anders Buhl-Christensen (V), formand for Børn- og Skoleudvalget og fortsætter:
”At vi rammer så præcist er et udtryk for et dygtigt beregningsarbejde. Vi er sikre på, at vi nu har 32 mio. kr. til skolerne og endda lidt mere. Det var et politisk mål med ny skolestruktur, at vi skulle skabe en skole med kvalitet. Nu har vi nået målet om at sætte flere penge til at arbejde i skolesystemet.”
Også politisk ordfører for socialdemokraterne, Torben Hansen, glæder sig over opgørelsen af antallet af klasser i skolen.”Det betyder, at de økonomiske forudsætninger, som vi lagde til grund, da vi vedtog den nye skolestruktur, holder. Det er naturligvis glædeligt i sig selv, for det har haft stor betydning for vores beslutning, at vi kunne tilføre de mange frigjorte millioner til bl.a. tolærerordninger og inklusion, der skal gøre vores folkeskoler i Randers Kommune endnu bedre,” siger han og tilføjer:
”Nu bliver det spændende at se de frigjorte midler komme ud at virke på skolerne. Jeg er overbevist om, at vi kommer nærmere opfyldelsen af folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige som de kan.”
Med i vedtagelsen af den nye skolestruktur i Randers Kommune er også Dansk Folkeparti. Og her giver tallene tilfredshed hos gruppeformand Frank Nørgaard:”De 32 millioner kroner – og lidt mere – som vi har frigjort til nye tiltag på skolerne, vil få stor betydning for folkeskolerne i Randers Kommune. Der bliver penge til både mere undervisning, mere it og samtidig flere penge til inklusionsindsatsen,” fastslår han og tilføjer:
”Folkeskolerne i Randers Kommune får hermed en økonomisk saltvandsindsprøjtning, og sammen med de omfattende ombygninger og renoveringer af bl.a. faglokaler mv. på mange skoler kan vi nu tilbyde et samlet skoletilbud af høj kvalitet i Randers Kommune.”
Inddragelse af både leder og medarbejdere
Den politiske aftale om fremtidens skolestruktur blev indgået mellem partierne Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Formålet med aftalen var at sikre, at eleverne får mest muligt ud af skolereformen, at skabe trygge børnemiljøer og fagligt stærke udskolingsmiljøer. Provenuet, som nu er beregnet til 37,5 mio. kroner, skal blive inden for skoleområdet. Allerede fra starten af folkeskoleåret i august i år er tolærerordningen indført i et antal klasser, og inden længe vil folkeskolerne i Randers Kommune modtage 7 mio. kr. til nyt it-udstyr og 5 mio. kr. til en styrket inklusionsindsats. Disse penge vil blive fordelt efter en planlægning, der inddrager både ledere og medarbejdere på skolerne.
Fokus på de mest strukturberørte skoler
Det ekstra provenu som opstår, fordi der er lidt færre klasser end forventet, går til de skoler, hvor sammenlægningsopgaven har været størst.
De mest strukturberørte skoler er: Tirsdalen skole, Kristrup Skole, Vestervangsskolen, Hobrovejen Skole, Rismølleskolen, Søndermarkskolen og Østervangsskolen.
