Vil det være bedst, hvis jeg først begynder i mit træningsprogram på Sundhedscenteret for min dårlige ryg og bagefter begynder i min praktik på en virksomhed. Eller kan jeg klare begge dele på samme tid? Og hvad skal mit næste skridt være?
I knap et år har borgere i ressourceforløb på Jobcenter Randers selv skullet træffe den slags beslutninger. Borgerne lægger ganske enkelt deres egen plan for, hvad der skal ske i forløbet og, hvornår det skal ske. Og selvom arbejdsmarkedsområdet er kendt for at være reguleret af mange regler og sanktioner, er det med få, enkle hjælpemidler faktisk muligt at holde styr på selv komplicerede sagsforløb.
”Vi oplever, at det gør en stor forskel, når borgere på den måde får medbestemmelse og selv aktivt tager stilling til deres sag. De får et langt større ejerskab og en større forståelse for sammenhængen i det forløb, de er i gang med. Og det giver en helt anden gejst og tro på, at der kommer noget godt ud af forløbet,” siger projektleder Monica Enggaard Klausen.
Tegning skaber overblik
Metoden er indtil videre testet sammen med over 60 borgere i ressourceforløb og inden jul er forventningen, at 100 borgere deltager.
Kort fortalt går det ud på, at sagsbehandleren på det første møde med borgeren lægger en tom tidsplan og nogle forskellige kort frem for borgeren. Kortene symboliserer de tilbud, som borgeren kan få, og det er så op til borgeren selv at sprede kortene på tidsplanen. Samtidig kan borgeren skrive tilføjelser, opmærksomhedspunkter, succesoplevelser, frustrationer eller ønsker for, hvad der skal komme ud af forløbet. Efter samtalen får borgeren sin plan med hjem, så den kan bruges og ændres løbende.
”Det er en markant ændring af vores tilgang. Tidligere har borgere fået lange beskrivelser af de indsatser, der skal ske. Nu er det hele samlet på ét stykke papir med billeder og enkelte ord. Typisk planlægger vi de næste tre måneder under sådan en samtale, og jeg oplever borgere sige, at de for første gang har overblik over deres sag. Nu kan de bedre gå hjem og fortælle familien, hvad vi snakkede om på jobcenteret, og hvad der skal ske i det næste stykke tid,” siger Monica Enggaard Klausen.
Forsøg bliver udbredt
Forsøget kører frem til udgangen af 2016 og vil senere blive evalueret. Men de gode erfaringer betyder, at Jobcenter Randers allerede nu planlægger at udbrede metoden til også at omfatte kontanthjælpsområdet.
”På jobcenteret er vi eksperter i lovgivningen og i de muligheder, der er for hjælp, men borgerne er eksperter i deres eget liv. Jeg mener, at vi her formår at forene de to ting, og det er helt afgørende for at hjælpe borgere tilbage til arbejdsmarkedet. De erfaringer forestiller jeg mig, at vi sagtens kan bruge i mange andre sammenhænge på jobcenteret.” siger Monica Enggaard Klausen.
-- FAKTA --
Forsøgsprojektet, der hedder ”Empowerment af borgerne”, går ud på at afprøve, hvordan Jobcenter Randers kan blive bedre til at involvere den enkelte borger i de beslutninger, der bliver truffet i borgerens egen sag. Projektet løber fra 1. oktober 2014 til 31. december 2016 og er for borgere, som er i ressourceforløb og er over 30 år. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bevilget et tilskud til projektet på 1,5 mio. kr.
Udtalelser fra borgere
”Kortene giver mig mulighed for at tænke over, om jeg bruger mine ressourcer rigtigt.”
”Man føler, at man ejer sin egen sag – at man ikke bare er et nummer i systemet.”
Ressourceforløb er indført med reformen af fleksjob og førtidspension og skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats.
Billedtekst
Et eksempel på den tidsplan, som borgeren lægger. Planen dækker typisk de kommende tre måneder og det er okay, hvis det bliver nødvendigt at lave ændringer. Fx hvis det viser sig, at det ikke fungerede at være i virksomhedspraktik samtidig med et træningsforløb. Så kan borgeren sætte praktikken på pause ved P-skiltet øverst til venstre. Meningen med ressourceforløbet er nemlig, at borgeren hele tiden skal kunne følge med sådan, at hverdagen hænger sammen i alle 24 timer. Ved P-skiltet kan borgeren også parkere tidligere forløb og skrive frustrationer, mens succesoplevelser kan tilføjes nederst i højre hjørne. Det er også muligt for borgeren at lave egne noter, så planen bliver så personlig som mulig. Eksemplet her er fiktivt, men er meget typisk for borgere i projektet.
