Normalt stemmer kun hver anden ved valget til Europa-Parlamentet, men i dag var valgdeltagelsen i Silkeborg markant højere: 59,5 % af vælgerne stemte.
Med viden fra valgforskningen, kærlige skub, aktiverende leg og fortællinger om EU i Silkeborg har Silkeborg Kommune arbejdet målrettet på at få flere borgere til at stemme ved Europa-Parlamentsvalget.
Det lykkedes.
Valgdeltagelsen er i dag 21,7 % højere (10,6 %-point højere) end ved det sammenlignelige EP-valg i 2004. Her stemte kun 48,9 % i Silkeborg Kommune.
Ved forrige valg i 2009 var valgdeltagelsen på grund af folkeafstemningen om tronfølgeloven den højeste nogensinde ved et EP-valg i Danmark. Her stemte 62,9 % af vælgerne i Silkeborg Kommune. Med dagens høje valgdeltagelse er forskellen til rekordvalget i 2009 kun 3,4 %-point i Silkeborg Kommune. Og faktisk er valgdeltagelsen i Silkeborg Kommune i dag fuldstændig på niveau med valgdeltagelsen for hele Danmark ved rekordvalget i 2009.
Normalt stemmer kun halvdelen af danskerne ved EP-valget, og valgforskerne havde forudset, at valgdeltagelsen også ved dette valg ville ende omkring de 50 procent, bl.a. fordi folkeafstemningen om patentdomstolen ikke vurderes at kunne trække danskerne i stemmeboksen i samme grad som i 2009, hvor tronfølgeloven var til folkeafstemning, og forklarede den største stemmeprocent ved et EP-valg nogen sinde.
Silkeborg Kommune har op til valget i dag gennemført demokratiprojektet ”beSTEM i EU – EU i Silkeborg” for at få flere til at bruge demokratiet:
- EU er blevet gjort nærværende gennem 14 fortællinger om EU i Silkeborg, bl.a. at Silkeborg er partner med Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017, at store dele af naturen omkring Silkeborg er beskyttet af EU, at mange skoler er med i store udviklingsprojekter støttet af EU, og at mere end halvdelen af punkterne på byrådets dagsorden er påvirket af EU, fx gennem konkurrence- og udbudsregler, miljøregler, revisionsregler, socialpolitik og klimapolitik.
- Der er brugt viden fra valgforskningen om, at det er en social begivenhed at stemme gennem opfordringer som ”Vi stemmer! Gør du?” og ”Tag din nabo, dine børn eller din kæreste i hånden og brug demokratiet”. Fordi valgforskningen viser, at hvis én stemmer blandt vennerne eller i familien, så stemmer de øvrige med stor sandsynlighed også. Stemmer mor og far, så stemmer de voksne børn også. Desuden viser valgforskningen, at det er vanedannende at stemme: Hvis man først stemmer én gang, så er sandsynligheden for at man også stemmer næste gang meget højere.
- Der er brugt nudging. Dels er der sendt to sms’er med opfordring om at stemme til flere end 50.000 borgere i kommunen. Dels er der brugt rollemodeller, fx håndboldlandsholdsspiller Casper U. Mortensen fra BSV, som fortæller, hvor vigtigt, det er at stemme.
- Der er brugt gamification, det vil sige aktiverende leg. Dels ”Tør du tage EU-testen” på Facebook – en quiz om viden om EU og EU i Silkeborg, samt en børnekonkurrence om viden om EU.
- Der er gennemført en forældrekampagne, hvor plakater i daginstitutioner og på skoler har opfordret forældre til at tage deres børn med på valgdagen som led i deres demokratiske opdragelse. Og Silkeborg Kommunes skolechef Huno Jensen har via forældreintra sendt et brev til næsten 25.000 forældre for at opfordre dem til at stemme og for at fortælle om EU-støttede udviklingsprojekter, som Silkeborgs skoler deltager i.
Silkeborg Kommune er Danmarks 11. største kommune med knap 90.000 indbyggere.
