Jobcenterledelsen udlovede en gratis isbar, hvis medarbejderne kunne afslutte et bestemt antal sager på nogle antal uger, og tilgangen vakte stor postyr. Mange kaldte det endnu en skandale, men hvorfor de gjorde det? Hvordan sikrer vi, at lignende ikke sker igen?
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Baggrunden for isbar-skandalen handler hvorfor og hvordan to ledere i et jobcenter kan få så tåbelig en idé. Det er en historie om økonomiske strukturer og politiske intentioner med lovgivningerne. Forhold, der der fremmer mentalitet og adfærd, der fører til konkurrencer om at gøre borgere raske.
Mål om færre ydelsesmodtagere
For det første, så er det ikke usædvanligt, at man generelt arbejder på at nedbringe antallet af ydelsesmodtagere i et jobcenter. Kommunerne har næsten ikke andet end økonomiske incitamenter, til at arbejde på at nedbringe sagerne, idet de skal afholde udgifterne til disse.
Refusionsreformen fra 2016 har endvidere øget dette incitament ved at ændre refusionssystemet, så refusionen til kommunerne falder desto længere en person har været på offentlig forsørgelse – efter 27.uge afholder kommunen 70% af udgiften f.eks. Så et område som sygedagpenge, vil ofte være i søgelyset, da ydelsen er høj ift. andre ydelser. Eksempelvis er kontanthjælpssatsen for en enlig på 11.423 kr. pr måned og for en sygedagpengemodtager 4.355 pr. uge.
Kort sagt er systemet indrettet, så kommunerne motiveres til følgende
a) at sikre, at flest muligt er på offentlig forsørgelse i kortest mulig tid
b) at flest muligt borgere modtager ydelser, der er så billige som mulige.
Enhver påstand om, at indsats sker for borgerens skyld skal altså også sættes i dette perspektiv. Jo hurtigere borgeren bliver "rask" jo bedre for kommunen.Aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen
Nu vil nogen måske argumentere, at den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF vedtog en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som forventes at træde i kraft i slutningen af 2019.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
I aftaleteksten bliver der lagt vægt på, at kommunerne vil få større frihed til at tilrettelægge indsatsen uden tvang omkring mere eller mindre meningsløse proceskrav - f.eks. rigiditet i samtalekadancen. Til gengæld vil der komme større fokus på, om kommunerne leverer tilfredsstillende resultater.
Helt specifikt har VIVE udarbejdet et analysedesign til at bestemme, hvor stor en andel af offentlige forsørgede borgere en kommune vil have i gennemsnit på baggrund af rammevilkår. Kommunerne får altså et tal for, hvor mange af hver type ydelsesmodtagere den kan have uden at ministeriet eller andre kan tillade sig at pege fingre af deres indsats.
Der bliver derfor – allerede nu – udarbejdet en benchmarkingrapport, som skal vise, hvordan det går i de enkelte kommuner. En rankingliste.
Incitatmenterne her vil logisk set fremme kommunernes interesse for at holde sig på den rigtige side af deres normtal. De kommuner, der kan siges at levere dårlige resultater, kan i yderste instans blive sat under administration.
Forenklingen i beskæftigelsesindsatsen gør det altså nemmere for kommunerne at konkurrere med hinanden og de får endnu flere incitamenter til at arbejde på at nedbringe antallet af ydelsesmodtagere - og særligt til at holde sig på den ”rigtige side” af de illusioner som rankinglister også dækker.
Nu kan man argumentere for, at der er mange ordentlige veje til at afklare en borger, så pågældende får ro og tryghed samtidig med, at kommunen får personen ud af statistikkerne, f.eks. ved at tildele fleksjob eller førtidspension. Man kan også sikre en nedgang i andel af offentlig forsørgede ved at tiltrække nye arbejdspladser og bistå borgerne med deres jobsøgning. Desværre har det sidstnævnte ikke meget med et jobcenter at gøre ifølge Danmarks Statistisk Arbejdskraftsundersøgelse, hvor kun ca. 8% svarede, at de fandt deres nye arbejde ved hjælp af jobcenter, A-kasse eller jobnet. Hvad angår det førstnævnte, afklaring til førtidspension eller fleksjob, så er det noget, der tager tid - i nogle kommuner flere årtier.
Sygedagpengemodtagere i Helsingør
I forhold til Helsingør Kommune, så fremgår det af beskæftigelsesministeriet hjemmeside og benchmarkingrapporterne, at den forventede andel af offentlig forsørgede sygedagpengemodtagere er, hvad der svarer til 830 fuldtidspersoner på sygedagpenge og jobafklaringsforløb til sammen.
Hvis man ser på jobindsats.dk og kigger på antallet af ydelsesmodtagere for hhv. sygedagpenge og jobafklaringsforløb fra januar til juli (år-til-dato), så er tallene hhv. 193 jobafklaringsforløb og 671 sygedagpengemodtagere, hvilket giver 864 tilsammen fuldtidspersoner. Det vil sige, at Helsingør i første halvdel af året, overskred deres forventede andel med 34 borgere.
Tallene fra jobindsats giver ikke det fulde overblik over året 2019, men giver en indikation på, at der er sket en stigning af sygedagpengemodtagere i denne periode.
Isbar-gate kan ske igen
Hvorvidt resultatmålingerne har haft noget at gøre med udskrivning af konkurrencen eller ej, ved jeg intet om - der kan ligge mange andre overvejelse og årsager bag.
Min pointe her er, at de nye resultatmålinger forstærker kommunernes incitamenter til at sikre færre på offentlig forsørgelse, og derfor kan det ske igen.
Der bliver formentlig ikke udskrevet flere is-barer – det er afprøvet med en mediestorm til følge. Alle har set, at det er en opsigtsvækkende tilgang, men der er mange andre muligheder.
Jobcenterlederen kan eksempelvis hyre en faglig koordinator til at gennemgå alle sager i et team og se, hvilke 40 sager der skal lukkes. Man kan ansætte en juridisk konsulent med henblik på at skærpe retningslinjerne for fortolkning af forlængelsesreglerne i sygedagpenge. Eller man kan gøre noget tredje. Iøvrigt sker begge ting allerede i dag.
Fremtidens metoder bliver formentlig ikke ligeså sensationelle som en isbar og derfor lige så lette at omtale på avisernes forsider, som i Helsingørs tilfælde. Men de vil ikke desto mindre, have alvorlige følger for de borgere, hvis økonomiske livsgrundlag bliver taget fra dem, så kommunerne kan overholde deres budgetter eller deres plads i benchmarkingrapporterne.
