Fremtidens mediebillede – et par observationer
”Jeg er ligeglad med, hvad der skrives om mig. Blot det ikke er sandt”
Katherine Hepburn
At livet til stadighed leves mere onlne ændrer mediebilledet. Det gælder især indenfor to områder: Flere falske nyheder og mere aggressiv markedsføring (clickbait), og ændret distribution.
Fake news
Fake news er på alles læber i de her år. Falske nyheder – også kaldet rygter eller løgn – har altid eksisteret, men nu da vi alle sammen lever halvdelen af livet online, har det fået nye (og bedre) vilkår. Når opmærksomhedsniveauet falder, og de fleste af os bare scroller og læser overskrifter, så har ting som går ’direkte i følelserne’ rigtig gode kår. Der adfærdsforskes på livet løs og bruges big data i stor stil for at samle op og blive endnu mere effektiv. Der er dog stadig kun 10(!) grundlæggende nyhedshistorier, og dem kan du se nederst i teksten.
Regler for ’god’ clickbait
1) Den skal få brugeren til at klikke – så tjener du penge, ellers ikke
2) Den skal holde det den lover – hvis man får katten i sækken hver gang så gider man ikke klikke også selvom de lover hemmeligheden ved verdens bedste sexliv (især nummer 4) osv.
Hvis man ikke overholder 2), så lever man på meget lånt tid og kan i hvert fald ikke opbygge et brand (som er det samme som tillid) fra brugerne.
Fake news giver selvfølgelig ekstra mening, når man ikke skal stå til regnskab (moving target), og folk i det hele taget bliver bombarderet med alt muligt, der pyntes godt op og oversælges for at få dem til at betale med et klik.
Typer af ’fakenews’:
De kommer i mange former, her tager vi bare tre eksempler:
1) Decideret politisk manipulation og løgn. Det har vi set i stor stil i den seneste amerikanske valgkamp. Facebook/twitter osv. er blevet klar over problemet og er ved at oprette taskforces der skal factchecke ting.
2) (for) Hårde vinkler – den forfalder de fleste internetmedier til en gang imellem. Man får lige givet den en ekstra tak. Men det er ikke kun på internettet – Ekstrabladet har mestret den kunst i årevis.
3) Fakta-manipulation (bevidst eller ubevidst). F.eks. når BT skriver, at risikoen for at dø af et eller andet er nu 50% større fordi et nyt studie med 100.000 deltagere har givet 2 dødsfald i stedet for 1. Enten er det med vilje, (den alternative overskrift er jo ikke sexet) eller også er de dårlige til statistik.
Forudsigelse 1: Fakenews er here to stay. Det bliver en kattens leg med musen, og der kommer faktatjektjenester, som så vil lave en fejl og forsøgt gjort utroværdige osv. Grundlæggende bør alle fremover have en sund skepsis med sig over alt i cyberspace. Sociale medier på diverse platforme kommer dog til at tage større ansvar, for Facebook er en medievirksomhed – de har bare levet en smart model, hvor de ikke betaler deres skribenter.
Distribution på internettet er svært:
Hvor får du dine nyheder fra? Der findes stadig ’old-school’ typer som læser aviser, ser flow-TV eller hører radioavis og måske endda P1 eller Radio24syv. Men for de manges vedkommende er det fra enten sociale medier eller google (youtube) de får deres informationer.
Cases
Et af vores større medier, Fodboldspilleren, lever af facebooktrafik. Dvs. nyhedshistorier skal hive folk ind som klikker, deler eller tagger på Facebook. Målgruppen er unge fodboldinteresserede, og de får typisk hovedparten af deres nyheder fra sociale medier – enten fra peers eller fra deres customized nyhedsflow.
Vores (KH-Online) forretningsmodel for de store sider er reklamer (når folk går ind på siden ser de reklamer og vi tjener x øre) samt evt. affiliate salg. Vi er altså afhængige af, at folk rent faktisk forlader facebook og går ind på vores side, hvis vi skal have penge for vores indsats. Så vi bruger en slags clickbait for at overleve. Vi skriver nok til at gøre folk interesserede: f.eks. Christiano Ronaldo skifter klub, men selvfølgelig først HVILKEN klub inde i artiklen. Og det er hemmeligheden bag god clickbait: Fortæl sandheden, og kun sandheden, men ikke hele sandheden.
Vores største medie, Hurtigmums, får sin trafik helt anderledes. Her er det Google, som står for det meste. Midlet er godt content og så selvfølgelig SEO-optimering (man kan læse meget mere om den disciplin på vores blog). Her gælder det om at lave gode opskrifter (det er en madside) og sørge for, at folk kan finde den – f.eks. hvis de søger efter pandekager – og også synes det er den, de skal bruge, når de har søgt. Det bliver lidt teknisk at forklare hvordan, men der er god konkurrence om alle såkaldte søgeord.
I begge tilfælde har vi bygget vores trafik på en andens ejendom. Det er problematisk. Hvis google pludselig ikke kan lide os mere, så går trafikken meget hurtigt mod nul. Facebook har allerede revet tæppet væk under de fleste medier og overalt i branchen er trafikken fra Facebook mere end halveret.
En betragter lavede denne sammenligning: At have en succesfuld facebook-side med mange følgere svarer lidt til at have den McDonalds i verden med størst omsætning og kun et problem: Den ligger ovenpå en aktiv vulkan.
Betalt trafik – googleadwords, display osv. kan generelt aldrig betale sig for nyhedssider – undtagen for Google og måske Amazon. Google har indtil videre kun lanceret Google News, men uden at give den særlig meget opmærksomhed. Men det kan jo hurtigt ændre sig.
Egne kanaler – Google og Facebooks algoritmer bliver pludselig liv og død, når forretningsmodellen er baseret på, at trafikken skal komme fra deres kanal/platform. Det er ikke holdbart for de fleste, og derfor søger alle efter måder at drive trafik, som ikke er afhængige af andre. Her er den ubetinget bedste selvfølgelig emails! Mailinglisten ejer man selv og har helt styr på form, indhold, frekvens osv.
Forudsigelse 2: Alle medier vil fremover bruge ’alle kanaler’, men med særlig fokus på dem de selv kontrollerer. Så forvent MEGET bedre emails fremover. Jeg forestiller mig som nærmest magasiner (med reklamer).
Scary fact: I øjeblikket starter 49% af amerikanerne deres shopping-søgninger på Amazon som altså har overhalet Google, der kun kan mønstre 38%. Det er sikkert kun et spørgsmål om tid før Amazon begynder at prodcuere nyheder… (I kan godt blive bange nu).
Same same
I bund og grund har journalisme ikke ændret sig – det der er godt som ’analoge nyheder’ er også gode ’digitale nyheder’.
Grundlæggende er der kun ti nyhedshistorier
1) Chok og rædsel
’If it bleeds, it leads’. Hajangreb, ubådsmord og alle former for bestialitet vil altid sælge – det kalder på et eller andet urmenneske i os.
2) Sex
Selv når pæne medier går bag facaden i ’socialt ansvarlige historier’ om stripperes liv, bliver de selvfølgelig altid serveret med et ’arbejdsbillede’ osv. Hvem de kendte knalder med og hvordan er naturligvis også meget interessant.
3) Konflikter
Krig, familieslagsmål, økonomi eller bare politik. Hvis man kan så vil man som medie altid gerne introducere en konflikt. Typisk har mediet også stor fornøjelse af at gøre konflikten større og mere omfattende end den egentli er.
4) Tragedier
Er naturligvis altid godt stof. Hvis det kan kombineres med chok og rædsel er det endnu bedre. Et perfekt eksempel er de meget tragiske historier hvor en mand myrder sin familie.
5) Giganternes fald
Når det går galt for dem i toppen er det altid en god historie. Faldet for tinderne kan næsten ikke udpensles nok og kalder på en ærgerlig indre godtende jantelovs stemme
6) Dilemmaer
Problemer som ikke kan løses (i et snuptag) er fantastisk godt nyhedsstof. I øjeblikket har vi en ’perfekt’ en af slagsen omkring flygtninge/indvandrere – der er et stort pres på for at komme til Europa fra det meste af Nordafrika. Hvor mange kan komme ind? Og hvad skal man gøre ved det? Og hvad gør man ved at folk drukner i Middelhavet? Not easy, medmindre man løfter hele Nordafrika ud af fattigdom (og det gør vi nok ikke).
7) Skandaler
Siger sig selv og kan fint kombineres med giganternes fald eller sex. Skandaler sælger altid godt – om det så er korruption i det offentlige indkøb eller utroskab i Kongehuset.
8) Bekymringer
’Bekymringsindustrien’ har alle dage haft kronede dage. Man skal jo helst ikke være for optimistisk som journalist (det er u, så derfor bliver fanden næsten altid malet på væggen. En dag hvor man har gjort alle forældre bekymret for at pålægschokolade giver børn hjerneskader eller lignende er en god dag.
9) Voyeurisme
Det mærkelige, bizarre, perverterede osv. har en dragende effekt på læserne. Et program som de ’Unge mødre’ hører også til i den her kategori – vi får lov at snage I nogens liv – og det gør ikke noget, at de faktisk er mere fucked end os selv, vel?
10) WTF/feel good/ diverse
Det behøver ikke være mord, vold og modbydelighed det hele. Der skal også være plads astronautens mor eller en 22-årig spiderman som redder en dreng ned fra et højhus.
Hvad med litteratur? Det er måske endnu mere snævert! Ifølge Paul Coelho (ham med Alkymisten) er der kun 4(!) grundlæggende historier:
1) Kærlighed mellem to mennesker
2) Kærlighed mellem tre personer
3) Magtkampe og
4) Heltens rejse – alt kan destilleres ned til det – den kan du jo så tænke lidt videre over i sommervarmen.
Hvis du gerne vil vide mere om hvordan du taler til følelserne kan vi fra KH-Online anbefale bøgerne ’Contagious’ og ’Influence’ – gæt selv hvor de har fine anmeldelser og står klar med retargeting… så du ikke lige glemmer du har søgt. (hvis du ikke kunne gætte det så prøv ama… eller Google.)
