Der gik over 30 år fra den første kommunalreform til den næste. Resten af verden er inde i en bane, hvor særligt den digitale udvikling har eksponentiel kraft og vi oplever i denne tid disruption på disruption, men hvordan ser det ud ift. den offentlige sektor på eksempelvis velfærdsområderne? Har vi behov for en ny kommunalreform der med et nutidigt buzzword disrupter det kommunale landskab?
Disruption - fra seriøst begreb til udvandet buzzword?
Det er over 20 år siden teorien om radikal innovation, også kendt som disruption, blev fremført af Clayton Christensen i bl.a. The innovator`s dilemma. Det har vist sig at være en meget effektiv måde at tænke innovations-drevet vækst.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
"Disruption" beskriver en proces, hvor en virksomhed med nye ofte innovative teknologier er i stand til, at udfordre etablerede markedsledende virksomheder, hvorefter de engang markedsledende forsvinder fordi marked bliver disrupted. Vi har set det da glødepæren udkonkurrerede gaslampen og igen med skiftet fra mobiltelefoner til smartphones.
Kigger vi på den private sektor er disruption et af de mest hotte buzzwords. Alle synes at tale om det. På Internetdagen 2016 var det et tema og den 25. oktober afholdt organisationen Presidents et arrangement om disruption som TV2 dækkede intenst . Dagen efter var 100 ledere fra den private sektor samlet på Vilvorde kursuscenter for at drøfte disruption af den offentlige sektor. Når så mange således anvender begrebet disruption er der en risiko at det bliver udvandet, men begrebsudvandingen er en virkelighed, vi må leve med, selvom det kan virke lidt tænkt i mange sammenhæng. Spørgsmålet er her, hvad er disruption i det offentlige.?
Har disruption i den offentlige sektor særlige karakteristika?
Disruption i det offentlige er ikke som i den private sektor. De komplekse sammenhæng, økologien om man vil, bevirker at vi ikke kan lave en 100 % spejling fra disruption i den private sektor, men der er ingen tvivl om at disruption er element som både før, nu og i fremtiden vil præge den offentlige sektor. Spørgsmålet er hvilke karakteristika har det?
Jeg har i min egen snusfornuft iagttaget tre karakteristika som enten alene eller sammen kendetegner disruption i den offentlige sektor.
- Disruption er ofte politisk motiveret
- Disruption er ofte lovgivningsmæssigt reguleret
- Disruption er ofte initieret fagligt, økonomisk eller ledelsesmæssigt
Hvordan har disruption tidligere tegnet den offentlige sektor?
På velfærdsområdet har den offentlige sektor været en stor disrupter i forhold til civilsamfundet. I tidligere tider stod civilsamfundet jo for store dele af de velfærdstilbud, der var i form af fattiggårde, asyler, alderdomshjem og anstalter. Enheder og organisationsformer der ikke findes i den form i dag og som dengang ikke var præget af nutidens høje krav om uddannelse, faglighed, dokumentation, styring m.v.. Den offentlige sektors disruption har med et par eksempler fra velfærdsområdet bragt os fra:
- vågekoner til sygeplejersker
- børneasyler til daginstitutioner
- naboopsyn til pædagoger
- selvbetalt sygekasse til offentlig sygesikring
Eksemplerne her har gennemgående været initieret af handlekraftige personer med stærke faglige holdninger, som har kunne skabe den fornødne politiske motivation til lovgivningsmæssigt at få reguleret områderne, så vi kunne komme af med det gamle. De tidligere "markedsledende elementer" forsvandt, og man skal her tænke på, at det for nogen kan have været vanskeligt at deres funktion eller arbejdsplads forsvandt i den form de var vant til. Tænk blot på det store antal kemnere der mistede deres positioner ved kommunalreformen i 1970. Det kan ikke have været let.
Læs mere af Steen Houmark
Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer: den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer - de sidste syv år som selvstændig rådgiver - som han deler ud af på DenOffentlige.
Læs flere artikler af Steen Houmark her.
I nyere tid vil jeg mene, at lov om Frit Valg på hjemmeplejeområdet har medvirket til disruption af eksempelvis en ydelse som indkøb af dagligvare efter lov om social service. I slutningen af 90-erne ledte jeg en hjemmeplejeenhed, hvor det var gængs service, at en borger modtog 1 times hjælp om uge til indkøb. Svarende til ca 35 stillinger på årsbasis. Det Frie Valg af leverandør var medvirkende til at en virksomhed som Intervare opstod, forløberen for Nemlig.com og fik os til at anskue indkøb anderledes. Det har betydet, at en funktion der tidligere krævede ansigt til ansigt kontakt mellem borger og hjælper når indkøbssedlen blev udfyldt nu i meget stort omfang løses telefonisk eller elektronisk. Mængden af stillinger og mefølgende arbejdsskader bør være reduceret i forlængelse af at varetransporten nu er mere maskinel.
Hvad er den aktuelle disruptive virkelighed i den offentlige sektor?
Hvis det skal give mening at tale om disruption i den offentlige sektor, er det nødvendigt at se på den virkelighed mange aktuelt oplever i den offentlige sektor for eksempel den kommunale. Kommunerne er udsat for et enormt pres i disse år, teknologisk, markedsmæssigt og organisatorisk.
Teknologisk har eksempelvis de sociale medier rykket ved embedsmandens ophøjede soloposition. Det er ikke længere ham, der alene tegner den virkelige virkelighed for politikerne. Sekunder efter en sag er fremlagt kan en twitterbedsked fra Thyregod ændre den politiske virkelighed i Tåstrup. Hertil kommer en massiv digitaliseringsbølge i form af eksempelvis EOJ- og ESDH-systemer, online borgerservice, sms-forældreopdateringer m.v.
Markedsmæssigt har mange kommuner hjemtaget tunge sociale opgaver i den tro, at det kunne gøres bedre og billigere, med det resultat at specialist enheder er forsvundet (disrupted) fra landkortet. Hertil kommer, at kommunerne har en massiv efterspørgsel ift. velfærdsydelser fra borgerne samtidig med flersidige krav om produktivitet, effektivitet, evidens, kvalitet og konkurrenceudsættelse af kerneopgaverne.
Organisatorisk . Kommunerne har gennem en tiårs periode siden kommunalreformen været igennem snart sagt alle de effektiviseringsomlægninger som er muligt, hvad enten de har været drevet af et grønthøster-gen eller en innovativ smart-tankegang. Bundlinjen er nu mange steder en indsigt i at 5 % af borgerne forbruger 2/3 af budgettet på velfærdsområderne, hvilket naturligt føre tanken ind på om man skal til at re-designe kommunernes organisering i en mere disruptiv-forståelse end ved sidste kommunalreform. Dette ud fra en betragtning om at den nuværende kommunale søjle-sektor-opdeling indeholder multiple såkaldte wicked problems. Der er her tale om problemstillinger, der er karakteriseret ved 4 sammenhængende elementer. 1) Ufuldstændig eller modstridende viden på tværs af sektorerne. 2) Antallet af mennesker og meninger involveret, 3) den økonomiske byrde og 4) forbindelsen mellem et problem og andre problemer, hvor løsningen af det ene griber ind i det andet, således at hvad der er godt et sted ikke nødvendigvis medvirker til en god løsning et andet sted. Resultatet er den nuværende kommunale tilstand, hvor indsatsen ift. de mest behovskrævende borgere helt sikkert kunne gøres enklere, mere holistisk og økonomisk, hvis man tænkte anderledes på tværs og mere målrettet bragte højtspecialisere fagkompetencer rettidigt i spil.
Hvordan kan du anvende disruption?
Private virksomheder rådes til at tænke ud af boksen og så at sige disrupte sig selv hvis de vil overleve. Nu bliver kommuner jo ikke lukkede eller går konkurs, hvis de ikke kan få det til at hænge sammen. Omvendt er vores velfærd under et sådant pres, at kommunerne må gøre mange ting anderledes i morgen end i går, hvis de skal kunne matche de mange krav mht. økonomi og ydelses- og kvalitetsefterspørgsel som fremtiden bringer.
I min verden er løsningen ikke nødvendigvis en ny central opfundet kommunalreform, men lokale risikovillige, motiverede og fagligt og ledelsesmæssigt initierede disruption-processer. En af forudsætningerne er dog, som jeg ser det, at man i bredt omfang skiller drift og redesig af kommunal velfærd ad, således at disruption og innovation sker indflydelsesminimalt af det indgroede immunforsvar enhver organisation har ift. forandring, opløsning eller nedlæggelse.
Hvad er dit bud på disruption af det kommunale landskab?
Jeg fik for nyligt i forbindelse med en konference om disruption ti minutter til spørgsmålet, "Hvis du havde 100 mill. kr. til et kommunalt disruptionprojekt, hvor ville du så foreslå disruption i kommunerne, så det virkelig battede?" Jeg våger her det ene øje og gengiver nedenfor mit impulsive svar med fare for at det kan misforstås, da det jo er taget ud af en anden kontekst. Mit svar var:
"Budgetlægningen sker i fremtiden horisontalt i holistiske behovslag på tværs af de kommunale velfærdsområder. Søjlechefstillingerne reduceres til 1, som får fokus på de 95 % af borgerne. De 5 % af borgerne med de største behov og et forbrug på 2/3 af økonomien, som næppe udgør meget mere end 2000 sjæle pr. standardkommune, skal have myndighedsopmærksomhed fra super kvalificerede tværkommunale enheder. Det vil sige enheder, der får ledelsesmæssig og økonomisk kompetence til at koordinere på tværs af faglighed og indsats m.h.p. bl.a. at reducere abeskubberiet, wicked problems m.v. til fordel for borger og samfund.
Vi skal øge brugen af online og selvvisiteringssystemer for dem med mindst behov for service, baseret på tillid til borgeren, kombineret med relevant opfølgning. Med alle de vurderingssystemer der efterhånden findes burde det være muligt at lægge en faglig og økonomisk skillelinje, hvor vi giver noget af ansvaret tilbage til de stærkeste af behovsborgere, så de resterende medarbejderressourcer kan anvendes til at fokusere tilstrækkeligt og rettidigt på de øvrige borgere."
Det var så mit svar, men hvad tænker du egentlig der skal til for at vi rykker kommunal velfærd ind i et gevinstgivende disruptionfelt?
