På Folkemødet er der tradition for at tematisere debatter, og i år har en række virksomheder og organisationer etableret Danmarks første debatscene om OPS - men hvad pokker står de tre bogstaver lige for? På Twitter, LinkedIn og på mail har jeg som projektleder for OPS-Scenen modtaget flere beskeder, som har fået mig til at reflektere over begrebet offentlig-privat samarbejde.
Nogle af de beskeder, jeg har modtaget, lyder bl.a.:
Jeg ser slet ikke cirkulær tankegang i byggeriet som et OPS.
Ser jeg på jeres program, så er det faktisk kun x, y og måske z, jeg personligt ville opfatte som en del af OPS-Danmark.
Kan du forklare, hvorfor du drager en parallel mellem OPS og en ejer af opholdssted som trækker penge ud af sin virksomhed.
Hvor hører METOO hjemme når man taler OPS?
Vi har ikke brug for fundamentalister, men en før-folkemøde debatudveksling om OPS-begrebet
Jeg kunne vælge at holde fast i min egen ”kloge-åge” fortolkning af OPS-begrebet og fare i blækhuset som en anden OPS-fundamentalist, men det er ikke tanken med dette blogindlæg. Jeg har nemlig dyb respekt for de folk, der har henvendt sig til OPS Scenen og rejst deres undren. De er nemlig ikke de eneste der udtrykker et, skal vi sige varieret, syn på hvad man kan lægge af forståelse i de tre bogstaver. Meget kunne nemlig tyde på, at vi til trods for, at OPS-begrebet har eksisteret i mange år, har en mindre forståelseskløft, med dertilhørende dialekter. Ja, ligefrem nationale fortolknings-forskelligheder.
OPS er for mig et rammebegreb
Mit udgangspunkt er, at Danmark består af tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfundssektoren. OPS er i min definition en samlet bred betegnelse for offentligt-privat samarbejde - altså alle de tilfælde, hvor det offentlige samarbejder med virksomheder i den private eller i civilsamfundssektoren. Det vil sige, at OPS spænder bredt fra it, rådgivning, transport, byggeri, fødevarer, sundhed og privathospitaler til ældrepleje. Herudover skal man holde tungen lige i munden, for begrebet OPS er for mig at se lidt bredere end det.
For mig at se er OPS et markedsområde, som ikke alene handler om køb og salg mellem offentlige og private parter, men også om hvordan man agerer i det her marked. Vi har altså nogle forpligtigelser som implicit følger med vores rolle som OPS-aktør, hvad enten vi eksempelvis er politiker, embedsmand, indkøber, sælger, konkurrent, arbejdsgiver, organisationsinteressent eller investor. Så snart vi går ind i et offentligt-privat-samarbejde er markedsdynamikken anderledes kompleks end i en ren business to business relation, fordi vi i OPS-land skal navigere på en anden måde i forhold til en række faktorer. Eksempelvis borgerperspektivet.
OPS er et rammebegreb og et speciale med en række del-begreber
Jeg ser ganske vist offentlig-privat samarbejde som et rammebegreb, men det er også et speciale, der indeholder en række faglige begreber, som har hver deres særlige karakteristika og specifikke meningsbetydning. De lyder let forståelige, når du hører dem, men virkeligheden er den, at de faktisk kræver, at du lige går et lag dybere, så du ikke snubler på grund af de misforståelser, som begreberne ofte medfører, når de anvendes i den offentlige debat. Her oplister jeg lige ganske kort og overordnet et lille udsnit:
- OPP: Offentlig-privat partnerskab
- OPI: Offentlig-privat Innovation
- Konkurrenceudsættelse
- Udbud
Alle disse begreber præger debatter om OPS på den ene eller anden vis. For mere specifik gennemgang henvises til bogen Den Kommunale Bermudatrekant:
Konkurrenceudsættelse er fx et af de mest anvendte begreber i debatten om offentlig-privat samarbejde. Her konkurrenceudsætter det offentlige en given opgave. Det kunne fx være udbud af hjemmeplejeydelser, hjælpemidler, IT, byggeri eller en rammeaftale om køb af pladser på sociale bo- og opholdssteder. Metoden er, at det offentlige skaber konkurrence om en opgave ved at bede virksomheder om at afgive et tilbud på at løse den konkrete opgave for det offentlige.
EU-udbud er en særlige form for konkurrenceudsættelse, som det offentlige vælger, og her er der flere former at vælge imellem end jeg lige beskriver. Gå i stedet ind på Udbudsportalen - de har ganske gode beskrivelser af de enkelte udbudsformer. Min pointe er, at når udbuddet er gennemført havner så vel den offentlige udbyder, som den private tilbudsgiver i en drift af et offentlig-privat samarbejde. Et samarbejde, der som sagt sætter nogle særlige krav til så vel det offentlige som den private aktør før, under og efter udbuddet. Disse krav eller forhold kaldes populært G2B-perspektiver (Government to business) og B2G-perspektiver (Business to Government)
