Forvirrings- og forståelseskløften bliver større og større når medier og centrale aktører i feltet for offentlig- privat samarbejde udpeger problemer, uden samtidig at belyse det som virker. For godt et år siden havde vi en fastlåst situation beskrevet som konkursbølgen på ældreområdet og i den sammenhæng besøgte jeg en privat plejevirksomhed for at få deres syn på bl.a. konkurssikring. De viste sig at de havde et ganske alternativt løsningsforslag. (Læs i øvrigt: Fremtidens konkurssikring..)
DR afslørede for nylig i to programmer, ”Hvor er min mentor”, hvordan der bliver ødslet med midlerne mens udsatte borgere står tilbage med meningsløse mentorforløb, snyd og svindel. Det er prisværdigt, at disse stærkt kritisable forhold på dette område bliver afsløret, men vi kommer kun konstruktivt videre, hvis vi samtidig set på metoder og løsninger, der virker. Sådan et har jeg arbejdet sammen med i en årrække, og selvom man kan kritisere mig for, at fremme en relation frem for andre, vil jeg alligevel her fortælle, hvad Center for Autisme gør. Det er netop min relation med centeret, der har givet mit indblik i området, og giver mig mulighed for at fortælle om det, der virker - med andre ord løsninger, hvor mentoren er til stede for borgeren og gør en konkret forskel.
Center for Autisme – når socialøkonomi møder konkurrencestaten
Center for Autisme (CfA) er en socialøkonomisk specialistvirksomhed, der bl.a. levere rådgivning, udredning, uddannelse og mentorindsats ift mennesker med autisme. Center for Autisme er stiftet som selveje tilbage i 90-erne og en de virksomheder der har overlevet kommunalreformens afspecialiserings- og hjemtagelseseffekt, men det har ikke være let, fortæller centerchef Marianne Luckow.
OPS - Få overblik her
Inden for det sidste år har Center for Autisme prøvet kræfter med konkurrencestaten to gange, idet de har været tvunget ind i udbud, hvor de har skulle give tilbud på ydelser, de har leveret uproblematisk i forvejen. Processerne har været lærerige, men med omkostninger.
”Vi er jo en socialøkonomisk virksomhed og dermed ikke i samme grad gearet til konkurrencestatens begrebsmodeller, som er meget kommercielle. Når det endelig skal være, kunne jeg godt ønske, at det offentlige sætter sig ind i den omkostningsvirkelighed vi som samarbejdspartnere har for at kunne levere den kvalitet der efterspørges i udbuddene. Omkostninger og leveret kvalitet hænger sammen med den pris vi giver, men nogle gange er det som om det offentlige trækker omkostningerne ud af ligningen for det gode tilbud og kun har fokus på deres egen gevinst i form af lav pris.”
Marianne Luckow peger på et forhold, som også blev debatteret på Folkemødets OPS-Scene og siden beskrevet i ”hvidbogen” velfærd i udvikling”. Det offentlige mangler G2B-indsigt (Government to Business), for OPS er mere end indkøb og avancerede udbudsmodeller. Der er bl.a. behov for, at man tager medansvar for markedernes udvikling og modning.
En in-house-mentormodel skabt i samarbejde med Glostrup kommune
”Vi går ind for dialog og samarbejde med det offentlige, med streg under samarbejde,” pointerer Solveij Sten, der er daglig leder af Erhvervsafdelingen i Center for Autisme.
Center for Autisme har sammen med Unge- og uddannelsesenheden i jobcenteret i Glostrup Kommune udviklet det de kalder en ”In house-model” for en specialiseret mentorordning. Samarbejdet har givet gode resultater fortæller Ayhan Gormez, der er leder af unge og uddannelsesenheden i Glostrup Kommunes Jobcenter ”I det kommunale perspektiv har samarbejdet ændret vores syn og tilgang på gruppen af unge med bl.a. autismeforstyrrelser. Med ændret praksis har vi i dag kontakt til alle vores unge med autisme, hvor det tidligere var nytteløst at være i kontakt med en stor del af gruppen eller vi oplevede at de unge udeblev."
Baggrunden for samarbejdet var en erkendelse af, at kommunen ikke kan favne alle specialer i sin indsats.
"Glostrup er gået ind i samarbejdet fordi vi havde en gruppe af unge med autismespektrum forstyrrelser, som vi havde svært ved at nå. De kom ikke til samtalerne og vores indsats virkede ikke godt nok. Vi stod i en situation, hvor vi enten kunne køre de unges sager på den hårde måde - efter bogen - eller prøve noget nyt. Vi valgte det sidste og indgik et samarbejde med Center for Autisme,” forklarer Ayhan Gormez,
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Gennem samarbejdet med en ekstern partner, der har en fagligt specialiseret viden om netop unge med autisme, har kommunen nu fået styr på en specialiseret indsats.
”Vi ved nu, at det er for abstrakt at sige, at vi har nogle sårbare unge. Man skal være langt mere spids på, hvad det er for en gruppe og det bliver vi, når vi er i tæt parløb med en specialist virksomhed som Center for Autisme. - Samarbejdet har betydet at vi har lært at forstå denne gruppe unge bedre og øget effekten af vores fælles indsats” forklare Ayhan Gormez
In house modellen giver høj effekt
Helt konkret har samarbejdet resulteret i at kommunen har fået 50 % af de unge igang med en ny og bedre hverdag. Af den første gruppe på 8 unge er en kommet i arbejdsevne afklaringsforløb, en har fået et flexjob, to er kommet på STU, medens de øvrige fortsætter i andre praktikforløb med fortsat indsats mhp yderligere fremdrift. Det nuværende resultat skal ses i perspektiv af to ting, 1) der er tale om en gruppe unge med svære udfordringer 2) at denne gruppe af unge var endt i en blindgyde uden effekt af den forudgående indsats.
Et agilt og innovativt samarbejde mellem kommune og virksomhed der modvirker afspecialisering i indsatsen
Hvad er det så Center for Autisme kan i samarbejde med kommunen som den ikke kan alene?
”Udgangspunktet for at vi skabte modellen var en ide om at vi kunne nå længere, hvis vi startede op med en gruppe af 5-6 unge, hvor gruppen kunne vokse til maksimalt 8 unge med udskiftning undervejs. Modellen betyder at vi fra Center for Autisme rykker ind i kommunen, frem for at kommunen sender de unge ud til os, deraf navnet ”in-house-modellen,” forklarer Solveij Steen.
”Kommunens gevinst af de skræddersyede forløb er til at få øje på. Samarbejdet med Center for Autisme er en agil-konstruktion, hvor vi hele tiden kan tilpasse specialistindsatsen ift efterspørgslen, samtidig med at vores medarbejdere, der træffer afgørelserne om mentorforløb hele tiden har fingeren på pulsen og indgår i et kontinuerligt læringsforløb med Center for Autisme,” fortæller Ayhan Gormez.
Læs mere af Steen Houmark
Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer: den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer - de sidste syv år som selvstændig rådgiver - som han deler ud af på DenOffentlige.
Læs flere artikler af Steen Houmark her.
Men også for Center for Autisme har samarbejdet givet fornyelse og nytænkning.
”Udviklingen af in-house-modellen har givet en hel nye måde at se vores virksomhed på. Vi er gået fra at tænke indsats i egne bygninger til at tænke løsninger med de unge, jobcenteret og virksomhederne på deres banehalvdel og det er både udfordrende og fagligt berigende” Forklare Solveij Sten.
In house mentor-modellen, som Center for Autisme har udviklet, er et eksempel på, hvordan specialist virksomheder ved at redefinere deres virksomhedsmodel kan bidrage til bedre velfærdsløsninger for borgerne.
Værdien af at kunne forstå sin offentlige kunde
En af udfordringerne ved at samarbejde med det offentlige er, at de private leverandører har svært ved at aflæse, hvad det er kommunerne efterspørger. Hos Center for Autisme investerede man tid og energi og undersøgte hvad kommunen havde brug for, frem for kun at tilbyde den eksisterende service og det gav respons hos kommunen. In house mentor-modellen som Center for Autisme har udviklet, er et eksempel på, hvordan specialist virksomheder ved at redefinere deres virksomhedsmodel kan bidrage til bedre velfærdsløsninger for borgernen
Modellen er samtidig et eksempel på, hvordan det offentlige ved at samarbejde dynamisk med private specialistvirksomheder, omkostningseffektivt kan tilkoble sig specialindsats på komplekse velfærdsområder, samtidig med at løsningerne bliver skræddersyede og af høj kvalitet.
FAKTA: In-house-modellen er fire samarbejdsfelter hvor eksterne mentorer med specialviden danner parløb med jobcenterets sagsbehandlere
Udgangspunktet for et samarbejde med Center for Autisme om en In-houseløsning er at kommunen udpeger gruppe af 5-6 unge, hvor gruppen kan vokse til 8 unge med udskiftning undervejs.
Modellen består af fire dynamiske samarbejdsfelter, udredning, undervisning, praktik og spin off, hvor mentorspecialister fra CfA er i tæt tandem-samarbejde med jobcenterets sagsbehandlere.
I udredningsfasen øges den faglige fokusering når CfA med deres specialist viden laver screeninger og anbefalinger. Dermed nedsættes sagsbehandlingstiden så jobcenteret kort efter screeningen kan træffe en myndighedsafgørelse om f eks. mængden af mentortimer som den enkelte unge tildeles.
I undervisningsfasen sikre CfA`s specialister at de unge modtager målrettet specialiseret undervisning om, hvordan de bedst kan håndtere deres udfordringer ift. dagligliv og arbejdsliv. Det kan også, hvad der er væsentligt for denne gruppe handle om fysiske aktiviteter, der stimulerer og motiverer den unge. Det hele er skræddersyet i tæt samarbejde med jobcenterets sagsbehandlere så man kontinuerligt kan justere på indsatsen mhp fremdrift ift den unges mål og planer. Samarbejdet har desuden den effekt at de kommunale sagsbehandlere øger deres viden om denne gruppe unge.
I praktikfasen som langt hen ad vejen sker parallelt med undervisningsfasen, er de specialiserede mentorer fra CfA ude på virksomhederne med de unge. Samarbejdet mellem, mentoren, virksomhed og sagsbehandleren betyder at de unge er sikret de mentorbesøg som de er bevilliget og profiterer af det tætte samarbejde ved at indsatsen kontinuerligt kan justeres og optimeres til gavn for den unge.
I spin off fasen går den unge videre og her er resultatet bemærkelsesværdigt. Op mod 50 % er i fremdrift. (se i øvrigt vedhæftede Planche der illustrere in-house forløbet)
