OK18 analyse: Den trojanske hest og kriserne

Overenskomstforhandlingerne gav mellem jul og nytår anledning til nogle metaforiske debatindlæg i Altinget. Metaforen der anvendes er den Trojanske hest og hvad enten det er Altingets journalist Kim Rosenkilde eller de to FOA Formænd Karen Stæhr og Dennis Kristensen der anvender den trojanske hest som metafor er der mere tåge end afklaring. Det er ærgerligt for Troja er et godt metafor på kommunerne og netop kommunerne står med nogle massive udfordringer, som vi skal have fundet løsninger på, så kommunerne kan komme ud af den krise de på flere måder befinder sig i ift. vores velfærd.

Den trojanske hest en fortælling om overmod

Begrebet den trojanske hest stammer fra den oldgræske forfatter Homer der i Iliaden beskriver striden mellem det omliggende samfund Grækenland og bystaten (kommunen) Troja. Udgangspunktet for deres tvist udsprang af en konkurrence mellem tre gudinder, som forsøgte bestikke dommeren prins Paris fra Troja med visdom, magt eller sex. Vinderen modtog herefter et æble som symbol på, at hun var den smukkeste. Prins Paris pegede på kærlighedens gudinde som til gengæld gav ham mulighed for at score den skønne Helene, der desværre allerede var gift med en græsk konge. Han blev naturligvis sur over at hans kone stak af med prins Paris og belejrede sammen med sine allierede Troja i ti år. Men intet synes at bide på den mægtige bystats murer. Da modet var lavest byggede grækerne en mægtig hest og illudere at de drog hjem. Trojanerne betragtede hesten med blandede følelser. Skulle man lukke hesten ind?

Soldater (medarbejdere og ledelse) og kongelige (direktion og politikere) talte for at man brugte energi på at trække hesten ind i byen skønt en præst (rådgiver) gennemskuede en mulig list. I overmod slæbes hesten ind og som en tyv om natten lister de skjulte grækere ud af hesten. Indtager Troja og brænder den ned til grunden.

KL og fagforeningerne er på samme side af Trojas bymur

I min optik er det forfejlet at se fagforeningerne som bystaten Troja og KL som grækerne, der forsøger at anbringe en trojansk hest blandt fagforeningerne.  Hvis man absolut skal bruge den trojanske hest som metafor i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område, så må parterne til at indse, at de begge er på samme side af bymuren. De befinder sig inde i det belejrede Troja, hvad enten de betragter sig selv i perspektiv af fodsoldaterne eller det kongelige bystyre.

Kompleksiteten og problemerne inden for de kommunale murer er vokset stødt de sidste ti år, hvad enten man ser på paradokserne i at kommunerne tager højt specialiserede opgaver hjem for at gøre det billigere og bedre uden nødvendigvis at lykkedes, samtidig med at man har svært ved at holde sig inden for budgetterne, til trods for massiv styrings- og ledelsesindsats.  

Kommunerne er fortsat i krise -  indre wicked problems kan forstærkes af overenskomstmæssige trojanske heste

Angrebet på kommunerne er i den grad til at få øje på. Der går ikke en uge uden at vi har en avisbasker om fejl og mangler i kommunerne, der medføre en stadig strøm af detaljeindgreb, krav og påstande fra centralt hold, hvad enten det drejer sig om de kommunalt ansattes løn eller borgernes behov for rehabilitering, aktivering og værdighed. Presset på de ansatte og kommunerne som system er massivt, men de kommunale mure ser ud til at holde. Spørgsmålet er her, hvornår de trojanske heste kommer inden for murene hjulpet af fagforeninger, KL, den kommunale ledelse og medarbejderne?

Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg der er risiko for at både KL og Fagforeningerne ifb med overenskomstforhandlingerne, uden at ville det slæber overenskomstmæssige trojanske heste ind bag de kommunale mure. I kombination med de wicked problems kommunerne i forvejen kæmper med, så står vi med en kraftig cocktail, hvor misforstået opfattelse af sektorsammenhæng, krise, solidaritet og placering (om man er inden eller uden for bymuren) øger de ondartede problemstillinger i den kommunale sektor. Disse wicked problems, har jeg tidligere beskrevet i bogen Den kommunale Bermudatrekant. De karakteriseres generelt af 4 sammenhængende elementer som også kan iagttages ved trojanske problemstillinger:

1. Ufuldstændig eller modstridende viden på tværs af sektorer, faggrænser og hierarkier 
2. Antallet af mennesker og meninger involveret
3. Den økonomiske byrde
4. Forbindelsen mellem et problem og andre problemer, hvor løsningen af det ene griber ind i det andet, således at hvad der er godt et sted ikke nødvendigvis medvirker til en god løsning et andet sted.

Ufuldstændig og modstridende meninger i overenskomst-retorik 

Hvad er det så for nye onde trojanske problemstillinger som kan (er ved at) sprede sig inden for bymurene?

Når jeg betragter retorikken omkring overenskomstforhandlingerne så har vi tilsyneladende en ufuldstændig viden og forestilling hos fagforeningerne om at krisen i den kommunale sektor er aflyst blot fordi det går godt i den private sektor. Her skal man blot være opmærksom på at bundlinjerne i den kommunale sektor er så mange flere og anderledes at det gør det svært at sammenligne de to sektorer på det felt.  Hertil kommer at den private sektor er en størrelse FOA og andre fagforeninger har mange meninger om og som de generelt ikke udtrykker den store tillid til, hvis de fx skal overtage traditionelle kommunale kerneopgaver. Det virker derfor lidt modstridende at succes i den private sektor lige skulle smitte af på de kommunale lønforhandlinger? –  Ja, jeg ved godt, at vi traditionelt har haft den praksis, men det har jo været når hele samfundet var stabilt og ude af krisen.

Endelig skal man være opmærksom på den udfordring, at vi jo ved, at kommunerne trods fremgang i den private sektor fortsat er underlagt eksempelvis en stram budgetlov og en servicevækstramme, der bevirker at man reelt ikke har mange basseøre at give lønforhøjelser for.

Kombinationen af den økonomiske byrde og solidaritetspagten – en trojansk hest, hvor en løsning et sted skaber problemer et andet sted.

Kommunerne er altså fortsat i den situation, at de økonomisk er pressede på velfærdsbudgetterne så de er tvunget til at prioritere deres lønindsats. Det skal ses i perspektiv af at kommunerne inden for de næste ti år står i den udfordring at den aldersbestemte afgang vil fjerne hver tredje ansatte, og sammen med den eksplosive stigning i antallet af ældre vil det betyde, at kommunerne ifl. FOA skal ansætte omkring 10.000 om året. Det er viden som denne, der må medvirke til at KL vil have en mere målrettet lønstigning mhp at afhjælpe den stigende rekrutteringsudfordring inden for bl.a. ældreplejen. Det har blot den effekt, at går fagforeningerne med til en skævdeling af lønmidlerne, så har vi nogle fagforeninger der føler sig snydt. Det er her de faglige organisationers solidaritetspagt er trådt i kraft og har stoppet forhandlingerne før de er gået i gang. Solidaritetspagten bygger på en aftale om at støtte hinanden ved problemstillinger, som ikke kan løses uden hjælp fra de andre. Det vil sige KL kan ikke løse et problem med en fagforening uden at de også løser de øvrige, hvad enten det nu er arbejdstidsaftale, eller arbejdsgiverbetalt frokost.

KL og FOA kan altså sagtens være enige om at styrke eksempelvis rekrutteringen af SOSU’er, men det løser ikke udfordringen fordi solidaritetspagten mellem fagforeningerne, her får samme effekt som de wicked problems kommunerne i forvejen kæmper med. Løsningen af det ene griber ind i det andet og som landet ligger er der risiko for at de løsninger den kan afhjælpe udvandes.

Fortidens briller og virkemidler er mulige trojanske heste på det kommunale bytorv

Mit bud er, at vi har behov for at overenskomstforhandlingerne moderniseres og kommer til at fokusere på fremtiden uden fortidens briller og virkemidler som er de egentlige trojanske heste. Her tænker jeg bl.a. på hvilke udfordringer vi havde haft, hvis der i slutningen af 1800-tallet havde været en solidaritetspagt mellem lygtemændene og karetmagerne. Ja så havde det helt sikkert stået anderledes til for Edison og Ford mht udviklingen af henholdsvis glødepære og automobil.

Jeg er med på at det var dengang. Tiden var en anden, og det er præcis det der er min pointe. Vi skal imødegå fremtidens udfordringer anderledes. For vi står tydeligvis i en situation hvor vi potentielt mangler arbejdskraft på velfærdsområderne de kommende år. Om det er 10.000 sosu-arbejdspladser om året tager jeg ikke stilling til, men hvis vi tager de teknologiske og innovative briller på, så ved vi, at vi allerede har videredelegeret serviceopgaver til teknologiske løsninger som ikke var muligt for 10 år siden. Spørgsmålet er her, hvor smartere kan vores velfærd gøres i fremtiden?

Modellerne for løndannelse, arbejds- og ansættelsesforhold bør være mere agile i match med tidens potentielle udvikling

Det er naturligvis ikke til at sige, hvor meget smartere vores velfærd kan gøres i fremtiden. Traditionelt har meget af den jo været båret af menneskehænder, sosu-er, lærer, pædagoger m.fl., men med tanke på hvad vi allerede har oplevet vil jeg anbefale, at man i forhandlingsrummet (KL og fagforeningerne) arbejder med nogle mere variable og tilpasningsorienterede modeller for løndannelse, arbejds-og ansættelsesforhold. Hvem ved fx hvordan undervisning ser ud om bare 2 år?

Allerede nu har vi en massiv brug af blended learning og e-learning, som alt andet lige må udvikle sig og derved påvirke lærernes arbejdsforhold og i det perspektiv bliver ultimative krav som fastlåste arbejdstidsregler m.v. kontekstløse og på linje med topskattelettelser. Stive regler har det med at fastlåse og øge administrations- og dokumentationskrav. Kravene er forståelige i et traditionelt perspektiv, men med billede af at kommunerne og de kommunale funktioner er under pres/angreb så bør KL og Fagforeningerne tænke mere dynamisk, agilt og holistisk og vare sig for ikke at slæbe flere traditionelle trojanske heste ind på bytorvet. For som Einstein sagde: "Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe dem." 

KL og Fagforeningerne bør lade de trojanske heste stå på stranden og prioritere de mulige fælles løsninger i et fremtidsperspektiv.

Kommunerne skal håndtere udfordringerne bedre i morgen end i går. Kan de ikke det, kunne man forestille sig at nogen fra centralt hold vil gøre mere end blot at iværksætte et servicetjek. Det vil i den sammenhæng være nærliggende at man billedligt talt frigjorde et sæt af trojanske heste med det formål at nedlægge den kommunale sektor som vi kender det i dag.

I overenskomstforhandlingerne kunne man derfor, hvis man ikke allerede gør det, arbejde på at fornufttjekke krav og løsninger man hver især kommer med ud fra et fremadrettet samfundsmæssigt holistisk perspektiv i stedet for eksempelvis fastlåste principper fra fortidens løsninger og forestillingen om at kommunale medarbejdere og KL er på hver deres side af en mur.