Datacentre udleder, hvad der svarer en udledning på to procent af verdens CO2 – eller det samme som den samlede mængde CO2, som den globale flytrafik udleder.
Denne artikel har tidligere været bragt af Alexandra Instituttet.
20 mails om dagen i et år svarer i CO2-udledning til at køre en tur til Bruxelles fra København. Og på verdensplan forbruger datacentre det, der svarer til tre procent af al elektricitet i verden.
Det svarer til en udledning på to procent af verdens CO2 – eller det samme som den samlede mængde CO2, som den globale flytrafik udleder.
De færreste tænker på klimabelastningen
Tallene taler for sig selv og er et godt udtryk for, at datacentre er blevet det, som Greenpeace kalder for den digitale tidsalders fabrikker.
– Men mest bemærkelsesværdigt er nok, at klimabelastningen ved vores digitale aktiviteter, når vi er på Facebook eller ser Netflix, nærmest ikke er på dagsordenen politisk eller hos forbrugerne, mener Lea Schick, der er Research & Innovation Specialist i People, Technology and Business Lab i Alexandra Instituttet.
– Vi er simpelthen ikke bevidste om det, forklarer hun til Perspektiv, der udgives af Bibliotekarforbundet.
– Og ét er, når vi går på nettet med et bestemt formål, noget andet er, at alt på nettet hele tiden kommunikerer med hinanden. Så når vi griber telefonen eller tænder computeren, så venter vi ikke på indhold.
De nyeste opslag på Facebook, Instagram eller Twitter venter på os, fordi der konstant sker en synkronisering, opdatering og backup. Men rigtig meget af den data, min computer og telefon automatisk henter, ser jeg aldrig, og så der er brugt datakraft til ingen verdens nytte, forklarer hun.
Politikerne skal stille krav
Hun mener, at udfordringen er alt for stor til, at ansvaret kan ligge hos forbrugerne, men at det i stedet er politikerne, der skal stille krav til tech-giganterne om fx at bruge vedvarende energi i deres datacentre. Udover at der kan ligge en økonomisk gevinst i at anvende vedvarende energi, er der også god brandingværdi i at være klimabevidst.
Hun har tidligere undervist i faget Bæredygtige fremtider på IT-Universitetet og mener, at det burde være obligatorisk for fremtidens it-udviklere at lære om miljøeffekterne af den teknologi, de er med til at udvikle.
– Det bør for eksempel være et krav at tænke bæredygtighed ind i alle digitale designs. Det kan være apps, der er designet til at opdatere om natten, hvor det belaster datacentrene mindst. Apps, der ikke laver backup af alt, eller som Google, der tilbyder en baggrund med mindre lys og så videre, siger hun.
Tilmeld dig Samfundsdesigns nyhedsbrev med nyt om offentlig digitalisering.
Læs hele interviewet i Perspektiv: Dine data er gemt i (røg) skyen
Læs artikel på SamfundsDesign: Den samvittighedsfulde udvikler og de 17 verdensmål
Læs mere på EG: Se vores tema om servicedesign
