Digitalisering: "Robotterne kommer – om en fremtid uden arbejde". Sådan lød titlen på en meget omtalt bog fra 2015 af den amerikanske journalist, Martin Ford, der blev en bestseller både i USA og herhjemme. I sin gennemresearchede bog, beskriver han, hvordan vi står over for en fremtid uden arbejde, hvor forskellige former for robotter overtager arbejdet. Vel at mærke ikke kun det hårde tunge arbejde, men også det arbejde som middelklassen tjener penge på, alt lige fra sagsbehandling af forsikringssager til analyse af røntgenbilleder og køb og salg af avancerede finansielle produkter.
Det jobløse arbejdsmarked
Både før og efter er Martin Fords tanker blevet udfordret fra mange synsvinkler. Især er mange uenige med hans påstand om, at robotterne tager arbejdet fra folk. For der vil altid dukke nye arbejdspladser op, når gamle forsvinder, lyder argumentet.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
I rapporten, A future that works: The impact of automation in Denmark, anslår McKinsey fx, at robotter og digitalisering vil koste 470.000 job i 2030, men samtidig vil skabe 495.000 job. Dermed vil der blive 25.000 flere job. Heraf vil de 165.000 være helt nye typer job, mens 330.000 vil være mere traditionelle job, der bliver skabt, fordi produktiviteten øges.
Herhjemme har frygten for robotterne da også hidtil kunnet ligge på et lille sted. Industrien er glad for at nedbringe produktionsomkostningerne, og i det offentlige står man over for en voksende ældrebyrde og udsigten til arbejdskraftmangel.
Så også inden for det offentlige ser man positivt på en øget anvendelse af robotter til fx forflytning på plejehjem, omsorgsrobotter til demente, robotstøvsugere til ældre og selvskyllende toiletter til handicappede. Men hvad med softwarerobotterne, der kan overtage det trivielle administrative arbejde?
En robot kan jo godt udstede et pas, rekvirere en straffeattest eller behandle en ansøgning om byggetilladelse. Og meget, meget andet.
Men når det kommer til softwarerobotter til sagsbehandling, er det alligevel som om, man stadig er lidt forsigtig - eller måske lige frem overforsigtig. Mit indtryk er i hvert fald, at de forsøg med softwarerobotter, vi hidtil har set, sker i begrænset omfang på enkelte kontorer i enkelte forvaltninger i enkelte kommuner – ikke på tværs af forvaltninger eller flere kommuner.
Og de begrænsede forsøg er stadig få og kaster sjældent nye og meget større projekter af sig. Hvorfor? Umiddelbart virker de enkelte forvaltninger ikke topmotiverede til at optimere, da besparelserne sjældent kommer den enkelte forvaltning til gode. Eller er man bange for at afskaffe sit eget arbejde?
Læs også: Kunstig Intelligens stormer frem - mod din stol
Frygten for fremtiden
Naturligvis kan det være en udfordring lokalt, hvor medarbejderne kan se på, at de pludselig får en ny robotkollega, der løser flere hundrede timers arbejde på få minutter.
Når den første robot møder på arbejde, er den naturligvis spændende og fjerne en række kedelige opgaver og reducerer arbejdspuklen i spidsperioder.
Den 4 IR
Den 4. industrielle revolution er over os, og forandringerne vil komme hurtigere end nogensinde før. Hvad gør det ved vores samfund og hverdag, og hvilke muligheder giver det os? Følg med på vores temaside og deltag i debatten.
Indlæg kan sendes til Redaktionen
Men når den 3. eller 4.robot er i sving, og den humane medarbejderstab begynder at blive reduceret, bliver det sværere. For selv om de frigjorte ressourcer fra administrative opgaver kan konverteres til fx flere varme hænder i ældreplejen, så vil det sjældent være de samme personer, der bliver fyret, som får arbejde et andet sted.
Men er den påstand korrekt; at det offentlige hænger i håndbremsen, fordi medarbejderne er bange for at miste deres job? Det kan være svært at dokumentere, så jeg vil hellere angribe problemet fra den anden vinkel og komme med tre gode råd, der kan være med til at øge effektiviteten i det offentlige gennem digitalisering med nye teknologier som RPA.
Læs mere: A future that works
Politikerne skal tage ansvaret på sig
Hvis vi skal have held med at digitalisere det offentlige og overlade en større del af det administrative arbejde til robotter - og på sigt forskellige former for kunstig intelligens - , så skal politikerne tage ansvaret for processen på sig. De er nødt til at melde klart ud, hvad målet er, hvorfor robotterne skal i spil, og at det vil koste arbejdspladser, og hvor medarbejderne skal se selv i den fremtidige organisation.
Læs også: Fremtidens intelligente kommune
Medarbejderne skal sikres en del af gevinsten
I de afdelinger, som går foran, skal medarbejderne sikres en andel i effektiviseringsgevinsten. Den andel kan antage mange former, fx muligheden for at få mere udfordrende opgaver, tilbud om efteruddannel-se/omskoling eller slet og ret belønning form af tid og penge for den opnåede effektivitet.
Læs også: Mennesker - ikke maskiner - skal træffe afgørelserne
Robotterne skal have deres egne arbejdsregler
Endelig bør man i de enkelte kommuner begynde at overveje reglerne for robotmedarbejdere. Er de interne medarbejdere eller eksterne medarbejder, der driftes og udvikles af private leverandører lige som vikarer fra et sygeplejerske-bureau? Må robotter arbejde, når der er arbejdsnedlæggelse? Hvor mange robotter må der være? Må man slukke for robotterne? Skal en robot betale SKAT? Spørgsmålene kan virke absurde, men rent faktisk har EU i flere år arbejdet for at få defineret, hvad en robot er, og hvordan deres rettigheder er på det europæiske arbejdsmarked.
EG/Samfundsdesign på DenOffentlige
EG er Skandinaviens førende it-servicevirksomhed med over 12.000 kunder.
Virksomheden er aktiv redaktør for eget indhold på DenOffentlige og driver hertil sine egne dialogplatforme på SamfundsDesign.dk og
TransformationTools.dk.
Det offentlige Danmark må også formulere et sæt regler, der sætter grænser for, hvordan robotter kan og må arbejde, så den digtale transformation kan ske på transparent og konstruktiv vis.
Læs også: EU-flertal bag fælles krav til robotter
Lad robotterne komme
Min grundholdning er, at vi hverken har mulighed for eller råd til at lade være med at bringe robotter og Kunstig Intelligens i spil i det offentlige, hvis effektiviteten skal fastholdes og produktiviteten øges, så velfærdssamfundet kan overleve. Og lige nu går det for langsomt.
Derfor må vi sammen få set på, hvad barriererne er, og hvordan vi sammen kan overvinde dem, for ja, Robotterne kommer!
Læs artikel: Kan robotterne give dig varme hænder?
