Offentlig Privat Samarbejde: Elsker, elsker ikke?

Elsker – elsker ikke? Alle kender den gamle leg med blomsten, hvor man fjerner et blad af gangen. Sådan har jeg den undertiden med OPS, Offentlig Privat Samarbejde. For i praksis har tanken om det tætte samarbejde både gode og dårlige sider. 

Selv om det lyder vægelsindet, så har jeg det undertiden svært ved Offentlig Privat Samarbejde, men samtidig er jeg overbevist om, at OPS er en nødvendighed, hvis det offentlige skal realisere sit digitale potentiale.

Derfor vil jeg i denne klumme gerne sætte ord på tre udfordringer ved OPS og pege på fordelene ved OPS.

OPS er et vigtigt emne

Offentlig Privat Samarbejde fylder meget og er et vigtigt emne i den offentlige debat.

På Folkemødet 2018 var EG partner på OPS Scenen, hvor en række virksomheder og organisationer gik sammen for at belyse forskellige aspekter af modellen. De mange oplæg og essensen af de mange holdninger er samlet i en hvidbog, " OPS Findings",  som præsenteres på en konference arrangeret af Den Offentlige den 24.september 2018.

I hvidbogen kan man læse sig frem til resultatet af et intensivt arbejde med udfordringerne og de gode som dårlige eksempler i samarbejdet mellem den offentlige sektor og den civile, samt private sektor.

Jeg skal ikke her kommentere de mange eksempler, men vil i stedet fremdrage tre udfordringer ved Offentlig Privat Samarbejde, som det fungerer i dag.

Læs artikel: Offentlig digitalisering kræver OPS – og politisk vilje

Skomager kend din læst!

Hvis vi skal have succes med Offentlig Privat Samarbejde, er vi nødt til at være mere klare i mælet, når det kommer til ansvarsfordelingen mellem den offentlige kunde og den private leverandør. For mig er det klart, at det offentlige står med det faglige ansvar for løsningen, mens teknologileverandørerne naturligvis har det tekniske ansvar.

I praksis betyder det, at det offentlige først og fremmest skal fokusere på at sikre sig, at systemet løser de ønskede opgaver og udfordringer korrekt uden at ville bestemme præcis, hvordan det løses teknisk.

Tilsvarende skal teknologileverandøren kunne tilbyde de bedste teknologiske løsninger med stor respekt for kundens faglighed.

En konsekvens af den uklare rollefordeling i dag er, at man ser en tendens til, at det offentlige kun indgår i samarbejder, hvor de selv har interne kompetencer i forhold til opgaven.

Hvad nu, hvis vi gik en anden vej, og fik styr på rollefordelingen, så det offentliges medarbejdere havde som hovedopgave at komme med input til eksisterende udfordringer og opgaver, samt den tilhørende faglighed, mens it-leverandøren fik ansvar for at komme op med de kreative teknologiske løsninger, der kan føre til både gevinster og en mere hensigtsmæssig arbejdsdag?

Vi er nødt til at se nærmere på forventningerne til deltagernes roller, hvis man i et Offentlig Privat Samarbejde reelt vil drage nytte af hinandens forskellige kompetencer.

Læs artikel: Folketinget går ikke op i digitalisering

Drop kontrakttyraniet

Offentlig Privat Samarbejde præsenteres ofte som et særligt fællesskab, hvor fx en kommune sammen med en leverandør udvikler eller implementerer en løsning til fælles bedste.

Desværre består samarbejdet mange gange af, at en kommune fremsender en flere hundrede siders kravspecifikation, som den private leverandør så kan givet tilbud på og derefter levere, hvis man er så dygtig - og heldig - at leve op til kommunens vægtede vurderingskrav, der typisk er en sindrig afvejning af en række faktorer som økonomi, faglighed, leveranceevne og brugervenlighed.

Det er der ikke meget samarbejde i – mere kontraktteknik eller ligefrem kontrakttyrani.

Jeg er naturligvis enig i, at der skal gennemføres udbud, men jeg kunne ønske mig en større dialog inden udbuddet sendes ud.

Heldigvis ser vi også eksempler på offentlige projekter, hvor det offentlige fokuserer på hvilken effekt man vil opnå, eller den process, der skal it-understøttes og derefter beder leverandøren komme med forslag til, hvordan opgaven kan løses, med plads til løbende dialog og tilpasning både inden og efter kontrakten er underskrevet.

Vi skal have større agilitet ind i OPS, hvis indholdet skal svare til beskrivelsen, nemlig samarbejde.

Læs artikel: Bod i offentlige it-kontrakter skader mere, end de gavner

Lad de private tjene penge

Sidst men ikke mindst, skal vi have en åben og klar dialog om de økonomiske interesser og fordelingen af det overskud, som en digital løsning kan bidrage med som følge af et Offentlig Privat Samarbejde. Vi skal med andre ord erkende og respektere hinandens business case.

Den private teknologileverandør bliver ofte mødt med krav om, at prisen for den leverede løsning skal være så lav som mulig og altid bedre end den eksisterende, lige som den offentlige kunde vil have ejerskab eller medejerskab til IP. Den tilgang til konkurrance gør det svært for de private teknologileverandører at tjene penge og at levere de mest optimale løsninger.

I praksis betyder det, at de fleste digitaliseringsprojekter er risikable og med en lav profitmargin set fra leverandørens synsvinkel. Derfor er vi nødt til at se kritisk på alle projekter og må ofte afstå fra at byde, fordi risikoen er større end udsigten til at kunne tjene penge på at løse opgaven. En forudsætning for, at det Offentlige Private Samarbejde skal fungere, er derfor, at der kommer en større forståelse for, at leverandøren skal kunne tjene penge på at levere en løsning til det offentlige.

En del af løsningen er en mere udbredt accept af, at leverandøren får lov til at beholde ejendomsretten til den udviklede løsning.

Selvfølgelig skal kunden have en udvidet ret til at bruge løsningen, men når it-leverandøren lægger mange hundredetusinde udviklingstimer i at oparbejde kompetence og udvikle store offentlige løsninger, skal der være mulighed for at videreudnytte løsningen i forhold til andre potentielle produkter, kunder eller markeder.

Læs artikel: OPS: Selvfølgelig må man tjene penge på velfærd

OPS er en forudsætning for digital transformation

Selv om der er udfordringer ved Offentligt Privat Samarbejde, så vil jeg dog afslutningsvis gerne slå fast, at irritationsmomenterne ikke må overstyre den kendsgerning, at tæt samarbejde mellem det offentlige og de private teknologivirksomheder er helt afgørende for den digitale transformation.

Selv om det offentlige gennem mange år har været gennem omlægninger, omstruktureringer og budget- omplaceringer, så er der stadig et stort behov for at effektivisere og digitalisere mange områder. Det offentlige gør en stor indsats selv, men der er behov for, at de private leverandører hjælper med at disrupte kommunerne i deres vanetænkning og udfordrer den eksisterende kultur på mange arbejdspladser, hvor det stadig er muligt at arbejde både mere effektivt og fagligt - uden at stresse sig selv ihjel.

Samtidig er det offentliges aktive medvirken i udviklingsarbejdet en helt nødvendig forudsætning for, at it-leverandørerne ikke kommer med smarte løsninger, der ikke tager højde for de behov, som de offentligt ansatte har, når de skal løse deres mangfoldige opgaver i hverdagen.

Uden samarbejde ingen innovation, hverken i de offentlige organisationer eller hos de private it-leverandører.

Vi har med andre ord brug for hinanden, så lad os fastholde og udvide dialogen om OPS, Offentlig Privat Samarbejde.

Læs artikel: Offentlig it: Markedet har stadig kun få leverandører 

Læs mere: Offentlig digitalisering

Tilmeld konference: OPS Findings: Velfærd i udvikling