OPS: Når det offentlige inviterer til samarbejde, går det altid fint til spørgsmålet om den private leverandørs pris for at indgå i samarbejdet. For hvor samtalen glider fint om visioner og muligheder, har det offentlige undrtiden mere svært ved at tage ordet profit i mund. For hvordan skal man dog acceptere, at en privat leverandør fx overtager et plejehjem og samtidig betinger sig, at man skal kunne tjene penge på at drive det?
Spørgsmålet om profit og offentlig-privat samarbejde er temaet for denne klumme, for vi er nødt til at se det i øjnene: Uden profit, intet privat erhvervsliv.
Derfor er det ok at tjene på velfærd
Når det offentlige har brug for at få løst en opgave bedre eller billigere, end man selv kan løse den, er det nødvendigt at samarbejde med private leverandører. Det er uanset om det drejer sig om ældremad, hjemmepleje eller udvikling af it-løsninger. Det gælder i princippet i alle de tilfælde hvor en privat leverandør vil kunne løse den pågældende opgave bedre og billigere, end hvis det offentlige løste den selv.
Lige så oplagt er det, at den private leverandør er nødt til at betinge sig muligheden for at tjene penge på at løse opgaven. Men det er for mig at se også helt i orden, så længe to betingelser er opfyldt.
For det første skal prisfastsættelsen ske i et sundt marked, det vil sige et marked, hvor der er en åben og fri konkurrence om at vinde opgaven.
For det andet skal prisen fastsættes, så det offentlige får løst opgaven billigere, end de kunne løse opgaven selv - og i den ønskede kvalitet.
Når de betingelser er opfyldt er det både ret og rimeligt, at den private leverandør får lov til at tjene på at løse opgaven.
Spørgsmålet er ikke, om man må tjene penge, men hvor meget, en privat leverandør må tjene på at levere velfærd på vegne af det offentlige. Divisionsdirektør, Johnny Iversen, EG.
Læs også: Hvor meget må man tjene på velfærd?
Hvor går grænsen for profit?
Spørgsmålet er derfor ikke, om man må tjene penge, men hvor meget, en privat leverandør må tjene på at levere velfærd på vegne af det offentlige.
Private virksomheder er som oftest drevet af både at levere en værdi til deres kunder, men også af at skabe en profit til deres ejere. Teoretisk set ser jeg ingen grund til at sætte en vilkårlig procent eller beløbsgrænse på leverandørens fortjeneste. Er der en sund konkurence på markedet, vil den profit en given leverandør kan generere ikke blive overnormal, men reguleres af sunde markedskræfter.
Når det lykkes private virksomheder at skabe profit på deres produkter og ydelser er det er netop noget, man har gjort sig fortjent til. Hvis den bestilte opgave er løst til tiden, til den aftalte pris og i den krævede kvalitet, bør den private leverandør have mulighed for at optimere sin leverance – og dermed øge sin fortjeneste.
Hvis leverandøren fx får mulighed for at optimere sin serverdrift og dermed reducere sin omkostninger, giver det jo en bedre økonomi for leverandøren og i et "sundt" marked vil sådanne optimeringer også komme kunden til gode. Hvis leverandøren kan finde en smartere måde at løse opgaven på, skal det være muligt at øge sin fortjeneste.
For det er jo hele logikken, der driver udviklingen i det private erhvervsliv; ønsket hele tiden om at blive bedre, dygtigere og mere effektive til at løse en opgave – ikke mindst for at klare sig bedst muligt i konkurrencen med andre potentielle leverandører.
Læs artikel: Profit på velfærd eller mere velfærd for skattekronerne?
Et privat marked gavner alle
Så ja, naturligvis skal man som privat leverandør have mulighed for at tjene penge på at levere services og velfærdsydelser til det offentlige.
Ellers dræber man ikke alene det private it-marked, men sætter også en stopper for udvikling og innovation på de områder, hvor det offentlige netop har brug for et sundt, offentlig-privat samarbejde.
Alle har en interesse i et godt fungerende erhvervsliv, der består af nogle profitable virksomheder, som har mulighed for at investere i vækst – også det offentlige.
Læs mere: Lad os digitalisere det offentlige Danmark sammen
Tilmeld nyhedsbrev: Tilmeld dig nyhedsbrev fra SamfundsDesign
