Smart cities lader vente på sig

Her er barriererne, der staller udviklingen af fremtidens intelligente bæredygtige byer.

Tokyo er den mest befolkede storby i verden, men Jakarta ventes at overgå den japanske hovedstad i 2030.

I 2030 forventer World Economic Forum, at 60 % af verdens befolkning vil bo i byerne, og antallet af mega cities med over 10 millioner indbyggere vokser hastigt. Alligevel har vi endnu til gode at se de første ægte smart cities, der håndterer storbyernes kompleksitet på bæredygtig vis.

Det har ellers hverken skortet på millioninvesteringer eller store visioner på området. Tusindvis af smart city-projekter er sat i gang, og i flere lande er der afsat landområder til nye smarte byer.

I realiteten er der dog stadig kun tale om spredte og ofte små pilotforsøg på begrænsede områder som intelligent vejbelysning, vandabsorberende asfalt og intelligent trafikstyring. Det er som om, der mangler viden om, hvordan man skal innovere smart cities i praksis.

– Ligesom teknologierne er udfordringerne globale, fastslår professor Jan Pries-Heje, Roskilde Universitet (RUC).

Internationalt studie af smart city afslører fælles udfordringer

Sammen med kollegaen Jocelyn Cranefield, Victoria University of Wellington, New Zealand, har Jan Pries-Heje undersøgt smart city-projekter i seks lande på fire kontinenter: USA, Indien, Holland, Australien, Danmark og New Zealand. Studiet har dels identificeret en række barrierer for smart city-projekter, dels fem ledelsesroller, der skal udfyldes og udspilles for at realisere visionen om en smart bæredygtig by.

– Selvom der i de enkelte lande og byer er specifikke barrierer, kunne vi alligevel forholdsvis nemt identificere en række fælles barrierer på tværs af størrelse, lande og kontinenter, forklarer Jan Pries-Heje.

De seks fælles barrierer er:

• Manglende fokus på skalering på grund af fokus på pilotprojekter og hurtige gevinster
• Uoverensstemmelser mellem de offentlige strukturer og processer i forhold til den smarte bys behov
• Udfordringer i forhold til love, regler og sikkerhed
• Fravær af en innovationskultur i byernes administration
• Forsigtighed og risikobegrænsning i forhold til brug af data
• Manglende viden og erfaring.

– Et godt eksempel på en fælles barriere er manglen på innovationskultur i byernes administration. De har i stedet en forvaltnings- og administrationskultur, hvor målet er at styre den eksisterende by. Derfor er det typisk ildsjæle, der skal drive innovationsprojekter igennem, og de risikerer at brænde ud, fordi kulturen ikke indbyder til, at man afprøver nye løsninger i stor skala, mener professor Jan Pries-Heje.

Læs artikel på Samfundsdesign: Holland indfører transparente ladestationer til smart cities

Brug for nye lederroller

Hvis visionen om smarte byer skal realiseres, er der derfor brug for nye lederroller, mener de to forskere bag studiet. De har sammen identificeret fem roller, som skal være besat og udspilles, for at en stor by får succes med at transformere sig til en smart city.

• Navigatøren: Skal skabe en klar forståelse for formål og retning, der kan guide alle involverede i arbejdet med at skabe en smart city.
• Ingeniøren: Skal strukturere den smarte bys fællesskab, teknologi og opgaver og koordinere de involveredes indsats, så de understøtter den smarte bys mål.
• Fortælleren: Skal kunne skabe den stærke sammenhængende fortælling om visionerne for den smarte by.
• Lærings- og vidensskaberen: Skal bringe viden og erfaring ind i projektet udefra og fastholde læringen undervejs.
• Relationsbyggeren: Skal sikre kontakten og videndeling mellem alle de relevante aktører.

– Umiddelbart kan det virke indlysende, men alle fem roller skal være besat for at skabe den forandring, der kan føre til intelligente, bæredygtige byer, siger Jan Pries-Heje.

Læs artikel på Samfundsdesign: Connected living – et marked med uendelige muligheder?

Danmark er ikke bleeding edge

Erhvervsstyrelsen udarbejdede i slutningen af 2017 en analyse af smart city-udviklingen i Danmark. Analysen konkluderede, at Danmark er klar til smart city, men advarede samtidig om, at den digitale udvikling udfordrer den offentlige sektor på paratheden. De mange nye digitale muligheder er svære at overskue, og der er behov for en generel opkvalificering af medarbejderne i det offentlige.

Fremtidens største byer

Begrebet 'smart city' bruges bredt til at beskrive både stærkere og mere bæredygtige byer økonomisk, socialt, trafikalt og udviklingsmæssigt. Ved at inddrage og anvende teknologier såsom Internet of Things (IoT), robotter, big data analytics, kunstig intelligens og machine learning i byernes infrastruktur kan man få den bedste dynamik og sammenhæng i fremtidens byer.

Smart cities er derfor også et bud på den globale urbanisering, der betyder, at der år for år bliver flere og større storbyer i verden.

• Verden har i dag 33 mega cities – det vil sige byer med mere end 10 mio. indbyggere.
• Tokyo er den mest befolkede storby i verden, men Jakarta ventes at overgå den japanske hovedstad i 2030.
• Dar es Salaam og Luanda bliver to af de seks nye mega cities, der opstår inden 2030.

Professor Jan Pries-Heje, Roskilde Universitet, mener da heller ikke, at vi kommer til at se verdens første smart cities i Danmark.

– Selvom de teknologiske forudsætninger måske er til stede, er en række af de forandringer, der skal til, nok lettere at gennemføre i mindre demokratiske lande i Mellemøsten og Asien, som fx Kina. Den demokratiske tilgang, vi har i Danmark, betyder til gengæld, at vi ikke befinder os ude på bleeding edge, så vi kan undgå de værste og dyreste fejl. Selvom det tager længere tid, skal vi også nok komme i den rigtige retning, for det er vi nødt til.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi kommer til at se intelligente, bæredygtige byer i den nære fremtid, men den første kommer næppe til at ligge i Danmark, siger professor Jan Pries-Heje, Roskilde Universitet.

Læs mere: Fremtidens megabyer på Samfundsdesign.