Thi kendes for ret: Robotten er skyldig

Lige om lidt vil vi se stadig flere tilfælde, hvor vi skal tage juridisk stilling til, hvem der har skylden for en ulykke, som en robot har forvoldt. Men loven er ikke up-to-date.

Små og store robotter og droner med et bredt spekter af administrations- og serviceopgaver er begyndt at dukke op som medarbejdere i det offentlige. De smarte tekniske enheder, som kan være fysiske eller online robotter, sagsbehandler, tager blodprøver, trøster ældre og har i stigende grad evnen til at lære af deres fejl og handlinger.

Spørgsmålet er, om de eksisterende erstatningsregler kan følge med den teknologiske udvikling – og svaret er et klar nej.

I hvert fald hvis man ser på erstatningsansvaret, siger advokat Steffen Hebsgaard Muff, fra advokatformat NJORD Law Firm:

– Den teknologiske udvikling går meget stærkt, og virkeligheden har ændret sig, uden at juraen om erstatningsregler er fulgt med, mener advokaten:

– Især når man ser på vores ansvarssystem, står vi med en udfordring, mener han.

Spørgsmålet om skyld er blevet komplekst

For i takt med at robotter og droner bliver mere og mere autonome, og selvstændigt indsamler og gemmer data for at forbedre sig, er spørgsmålet om erstatningsansvarets placering også blevet mere og mere komplekst.

– Vi har i dag et ansvarssystem, der som udgangspunkt baserer sig på menneskelig skyld. Det kan være svært at anvende i situationer, hvor der reelt ingen menneskelig involvering har været, siger advokaten.

Dilemmaerne er til at få øje på. Hvad sker der fx, når to droner flyver sammen, selv om de begge to forsøgte at undvige, som de var programmeret til?

Hvem er ansvarlig, hvis en rengøringsrobot vælter en ældre dame på sygehusgangen? Producenten, leverandøren, ejeren, operatøren? Og hvad hvis robotten har indbygget kunstig intelligens, så den af andre patienter har lært at bevæge sig på en bestemt måde, og det er denne tillærte adfærd, der medfører skaden?

– Lige nu er der alt for mange uklarheder, og selvom den gældende jura kan håndtere problemet, er det på en særdeles ineffektiv måde. Selve det, at der kan være flere ansvarlige, udgør et problem. Der går år med dyr og principielt unødvendig retssagsførelse.

Måske vi skal vende hele lovgivningen om erstatningsregler på hovedet, så robottens ejer – så at sige – er skyldig til det modsatte er bevist. Det vil ingen praktisk betydning have for ejeren, udover at der skal tegnes en forsikring, mener advokaten:

– Det mest hensigtsmæssige vil faktisk være, at der indføres et generelt system med objektivt ansvar for skader forvoldt af autonome enheder, og at der tilsvarende indføres en forsikringspligt.

Systemet vil sikre, at den skadelidte får erstatning direkte af ejeren eller operatøren af robotten, og bør samtidig afskære krav mod tidligere led i kæden såsom forhandlere og mellemhandlere af robotten, forklarer han:

– Ejeren af en robot ved, hvordan robotten bliver brugt og er derfor nærmest til at vurdere risikoen og tegne en egnet forsikring.

Læs artikel på Samfundsdesign: Danmark skal være førende på kunstig intelligens

Jura kan blive barriere for brug af ny teknologi

Hvis ikke ansvarsreglerne ændres, kan det få betydning for den teknologiske udvikling herhjemme:

– For producenter og leverandører er der svært at påtage sig en opgave, når man påtager sig et ubegrænset og uforudsigeligt ansvar. Det betyder, at man vil tænke sig grundigt om, inden man byder på en opgave, hvis man ikke alene skal stå til ansvar for, hvordan robotten virker, men også hvad andre bruger den til, og hvad robotten kan lære sig selv, mener advokaten:

– Så hvad sker der, hvis en gruppe mennesker beslutter at lære robotter at kaste med dartpile efter små hunde? Denne slags problemer kompliceres yderligere, når intelligente robotter er forbundet i et cloud-system og deler erfaringer.

Det kan ende i langvarige retssager, som ingen tør binde an med, siger Steffen Hebsgaard Muff. Igen betyder det reelt ikke noget for skadelidte, at producentens ansvar begrænses til det påregnelige, når der er en forsikringsordning for ejerne.

Ved diskussionen om regulering er der ofte en tendens til som udgangspunkt at anse regulering som en hindring, men det beror på en grundlæggende misforståelse, mener advokaten. Dårlig regulering kan hindre udviklingen, men god regulering fremmer det.

Læs artikel på Samfundsdesign: Få så sat de robotter i gang med arbejdet
 

Gode råd om robotten og dronens ansvar

Advokat Steffen Hebsgaard Muff er p.t. aktuel som underviser på kurset Brug af robotics, (RPA) og droner – retlige udfordringer og muligheder, der afholdes af JUC.

På kurset får deltagerne indblik i de juridiske rammer om emnet samt unik indblik fra to organisationer, som arbejder med dette i praksis.

– Vi giver deltagerne en praktisk guide med hjem, så de ved, hvilke overvejelser de bør gøre sig, når de skal i gang med at etablere et automatiseringsprojekt eller oprette et RPA-team, siger advokat Steffen Hebsgaard Muff.

– Hvis man ikke har set på de juridiske aspekter af automatisering før, så er det absolut et godt sted at starte, mener Steffen Hebsgaard Muff, NJORD.

Tilmeld dig nyhedsmail fra Samfundsdesign.

Læs mere: Se beskrivelsen af JUC-kurset om jura, droner og robotter

Læs mere: Se vores tema om automatisering med software

Læs artikel: Erstatningsansvar: Er vi klar til robotterne?