Kraftig kritik af lovforslag mod fake news: Det truer demokratiet

Regeringen har besluttet at styrke indsatsen mod udenlandske efterretningstjenesters muligheder for at påvirke meningsdannelsen i Danmark. På den baggrund har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udsendt et lovforslag på 26 sider.

Selv om høringsfristen først slutter torsdag, har flere høringsparter allerede givet lovforslaget hårde ord med på vejen. Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener ellers, at dét at kriminalisere påvirkningsvirksomhed, som foregår i ledtog med en fremmed efterretningstjeneste, i og for sig »er anerkendelsesværdigt nok«, som han udtrykker det.

Men – og der er ifølge Jørn Vestergaard et stort men: »Problemet er bare, at en sådan lovgivning skaber en kolossal retsusikkerhed. Og at en sådan lovgivning vil være uhyre vanskelig at håndhæve. Der er gode grunde til, at man ikke hidtil har ønsket en sådan retstilstand.« Jørn Vestergaard vurderer kort og godt, at lovforslaget gør det »svært at vide, hvad man må og ikke må«.

Også høringssvaret fra Retspolitisk Forening er særdeles kritisk. Foreningen opfordrer ligefrem til, at lovforslaget trækkes tilbage.

»Den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat,« skriver foreningen.

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen giver på sin blog Papes nye lovforslag disse ord med på vejen:

»I demokratiske samfund er statens sikkerhed ikke truet af meninger. Demokratiet er truet, hvis staten griber ind overfor visse meninger men freder andre (…) Den foreslåede kriminalisering af visse ytringer vil anklagemyndigheden formentlig bruge meget sjældent, men de voldsomme strafferammer kan afskrække borgerne fra at offentliggøre kritiske oplysninger og synspunkter.«

Selve forslaget til ændring af straffeloven er kort og udgøres af en tilføjelse til den såkaldte milde spionparagraf (§ 108), hvorefter den, der »foretager noget«, som hjælper udenlandske efterretningstjenester til at »virke inden for den danske stats område, straffes med fængsel indtil seks år«.

Ifølge lovforslaget skal følgende så tilføjes umiddelbart efter: »herunder ved udøvelse af påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse«. Samtidig øges strafferammen til 12 år, hvis denne påvirkning sker i forbindelse med kommunal- eller folketingsvalg eller folkeafstemninger.

Lovforslagets bemærkninger citerer Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering fra 2017: »Det er meget sandsynligt, at Rusland vil målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark.«

Kommet hertil begynder problemerne så ifølge kritikerne af lovforslaget for embedsmændene i Justitsministeriet.

»De er blevet sat på en uløselig opgave med at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde på en meningsfuld måde,« mener Jørn Vestergaard og fortsætter:

»Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ’den almene meningsdannelse’ og påvirkning af ’den offentlige debat’.«

Ifølge lovbemærkningerne ligger der i begrebet påvirkningsvirksomhed, at »virksomheden har til formål at få nogen til at mene noget bestemt eller foretage en bestemt handling«. Virksomheden skal endvidere være rettet mod »beslutningstagning eller den almene meningsdannelse for at være strafbar«, og desuden kan den være rettet mod beslutningstagning eller den almene meningsdannelse »både i Danmark og i udlandet«. Og endelig kræves der forsæt for, at handlingen kan straffes.

Retspolitisk Forening hæfter sig ved, at sådanne definitioner er brede – og dermed tæt på ubrugelige, fordi de rammer »en uendelig mængde handlinger, som mange mennesker foretager dagligt i det offentlige rum« f.eks. ved at ytre sig i elektroniske medier og pressen.

Oluf Jørgensen bemærker, at lovforslaget kun fokuserer på en mulig påvirkningsvirksomhed fra russisk side, der f.eks. kan have form af at sprede et NATO-negativt opslag på Facebook. Men vil spredning af et positivt opslag om NATO, der stammer fra eller kan bruges af en fremmed efterretningstjeneste, så også være omfattet, eller skal anklagemyndigheden ligefrem tage politiske hensyn, spørger han. Og hvorfor omfatter kriminaliseringen kun information, der kan bruges af efterretningstjenester?

»Hvad med påvirkning fra Putins familie og russiske oligarker med hvidvaskede milliarder, nationalistiske grupper i alverdens lande, racistiske grupper eller kommercielle interesser f.eks. bilindustrien, olieselskaber eller våbenindustrien,« fortsætter Oluf Jørgensen.

Og hvad med journalister? Lovbemærkningerne undtager udtrykkeligt »sædvanlig journalistisk virksomhed« fra straffebestemmelsen. Men som Jørn Vestergaard undrer sig: »’Sædvanlig journalistik’ … hvad betyder det?«

Ifølge lovforslaget vil der f.eks. kunne rejses tiltalte, hvis der har været en kontakt mellem en mistænkt og en fremmed efterretningstjeneste under såkaldt konspiratoriske former, der skal holde samarbejdet hemmeligt.

Retspolitisk Forening peger også på, at »sædvanlig journalistisk virksomhed« er en særdeles uklar beskrivelse og henviser i den forbindelse til et tænkt eksempel: En journalist skriver om hvidvaskskandalen i Danske Bank og modtager i den forbindelse under løfte om fortrolighed oplysninger fra amerikanske efterretningstjenester måske på et møde et hemmeligt sted. Vil en sådan journalistisk indsats kunne anses for at være et konspiratorisk samarbejde, spørger foreningen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver i en kommentar, at ingen lande vil tillade fremmede efterretningstjenester at forsøge at infiltrere deres demokratiske processer og påvirke valgresultater.

»Vi har behov for, at myndighederne står på fuldstændig sikker juridisk grund i forsvaret for Danmarks demokrati, og det sikrer vi med dette lovforslag. Det er så blevet fremført, at regeringen vil forbyde folk at have pro-russiske holdninger. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Lovforslaget kriminaliserer ikke ytringer eller meninger. Derimod gør vi det klart, at det er strafbart at bistå fremmede magters efterretningstjenester at virke i Danmark gennem eksempelvis målrettede påvirkningskampagner.«

Derudover oplyser Justitsministeriet, at der i Danmark har »været en vis tvivl om, hvorvidt det er ulovligt at hjælpe fremmede efterretningstjenester med f.eks. kampagner som dem, som vi har været vidne til under det amerikanske og det franske præsidentvalg. Med lovforslaget tydeliggøres det, at en sådan handling er strafbar.«

Lovforslaget skal ifølge regeringens lovprogram fremsættes allerede til november.

Mere hos Information