Foto: Shutterstock

Nyt fra landsholdslejren: Spillerne taler ud

Kultur

14/06/2021 10:42

LTT

I dag mandag den 14. juni afholdt DBU pressemøde og tre danske landsholdsspillere deltog. her besvarede de pressens spørgsmål.

Jacob Højer, DBUs kommunikationschef startede pressemødet ud med, at sige at det er en ekstraordinær situation, og han fortæller at Christian Eriksens tilstand er stabil og god, men at der ikke er nogen forskel på hans tilstand, han oplyser at Christian Eriksen stadig ligger indlagt på Rigshospitalet.

Tre spillere taler ud
På pressemødet var tre spillere mødt op. Martin Braithwaite, Pierre Emil Højbjerg og Kasper Schmeichel. I bedste coronastil, var pressemødet delt op, så spillerne blev interviewet hver for sig. 

Eriksen opfordrer spillerne til at finde kampgejsten
Spillerne fortæller at de i går så Christian Eriksen, via et videomøde og at ‘han på sin egen måde’ opfordre spillerne til at finde kampgejsten til de næste to kampe i gruppespillet. De danske landsholdsspillere lagde meget vægt på, at det var vigtigt for dem, at se Christian Eriksen og se, at han er i en stabil tilstand. De fortæller at det hjælper dem til både at få det bedre, men også til at se frem mod de næste kampe. “Det var dejligt at se ham igen. Jeg har nogle billeder på nethinden, som jeg ville ønske, jeg ikke havde. Så det var dejligt at se, at han var helt sig selv.” siger Martin Braithwaite om videomødet med Christian Eriksen i går. Han fortæller videre, om kampen der blev spillet færdig lørdag aften: “Mine tanker var et andet sted, da vi spillede den resterende del af kampen mod Finland. Det var ikke optimalt at skulle spille fodbold sådan.” 

“Vi er røde, vi er hvide - vi står sammen side om side”
Kasper Schmeichel starter sit interview ud med at fortælle: “Han er her i dag, det er jeg taknemmelig for. Jeg er taknemmelig for de læger vi har, det er et mirakel.” Han fortæller flere gange at han står tilbage med en følelse af taknemmelighed. Taknemmelig for det sammenhold Danmark udviser “Det kendetegner os som som hold, som land - vi står sammen.” Senere i interviewet tilføjer han “vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side, det har virkelig vist sig her” Kasper Schmeichel har besøgt Christian Eriksen, og om besøget siger han “det var sku dejligt at se ham smile og grine og være sig selv, dejlig oplevelse, det har hjulpet mig, rigtig meget.” Han afslutter interviewet med, at spillerne nu har et stort arbejde foran sig. 

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.