Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven som følge af for dårlig kontrol med bankens estiske filial.
Det oplyser både Bagmandspolitiet og Danske Bank.
Sigtelsen er på fire forhold i perioden 2007 til 2016. Der har været for ringe kendskab og kontrol med filialens udenlandske kunder, og der blev ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser af mistænkelige forhold.
Danske Bank har ifølge sigtelsen heller ikke sikret sig viden om, om nogle kunder var politisk eksponeret, og om de udgjorde en risiko i forhold til hvidvask og terrorfinansiering.
- Vi har efterforsket sagen i en periode, og vi er nu så langt med efterforskningen, at vi mener, at der kan rejses en sigtelse, siger statsadvokat Morten Niels Jacobsen fra Bagmandspolitiet.
- Mulig overtrædelse af hvidvasklovgivningen er alvorligt, og det kigger vi på med stor alvor, siger han.
Læs om skandalerne
Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.
Bagmandspolitiet skal nu finde frem til, om der i sidste ende kan rejses en straffesag, som i så fald vil kunne udløse en bøde.
Sigtelsen kommer i forlængelse af, at Bagmandspolitiet startede en efterforskning i begyndelsen af august.
Danske Bank kom med sin egen undersøgelse af sagen i september og nåede frem til, at udenlandske kunder i den estiske filial havde sendt 1500 milliarder kroner gennem systemet i perioden 2007-2015.
En stor del af beløbet blev betegnet som mistænkeligt. Administrerende direktør Jesper Nielsen fortæller, at banken havde ventet en sigtelse på baggrund af sin egen undersøgelse.
- Det er kun i vores interesse, at sagen bliver undersøgt til bunds. Vi vil naturligvis samarbejde og stille os og den viden, vi har, til rådighed for den videre efterforskning, siger han i en skriftlig kommentar.
Bagmandspolitiets efterforskning har kørt i to spor. Den ene går på Danske Bank som selskab, som der nu er rejst sigtelse mod.
Det andet på, om der kan rettes et personligt ansvar på enkeltpersoner, men her har Bagmandspolitiet endnu ikke taget stilling.
På Christiansborg er erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) tilfreds med, at Danske Bank er blevet sigtet.
- Det er vigtigt, at der bliver slået hårdt ned på hvidvask, der er en alvorlig forbrydelse.
- Det er både naturligt og nødvendigt, at banken bliver holdt til ansvar, siger Rasmus Jarlov.
FAKTA: Her er hvidvask-sigtelserne mod Danske Bank Bagmandspolitiet oplyser, at efterforskningen sker i to hovedspor.
Det ene undersøger, om det er muligt at rejse en straffesag i Danmark mod banken for overtrædelse af hvidvaskloven.
Det andet spor undersøger, om der kan rettes et personligt ansvar mod enkeltpersoner i Danske Banks ledelse. Sigtelsen onsdag går mod Danske Bank som selskab.
Banken er blevet sigtet i fire forhold.
Læs sigtelsen i hovedtræk her:
* Alle forholdene skal være begået i perioden 1. februar 2007 til ultimo januar 2016.
Forhold 1:
* Banken skal have været ansvarlig for erhvervsmæssig udøvelse af virksomhed som pengeinstitut i bankens estiske filial uden, under hensyn til virksomhedens risikovurdering, at have haft tilstrækkelige skriftlige procedurer og kontroller.
* Der var angiveligt ikke tilstrækkelig med kontrol med filialens overholdelse af retningslinjer. Det gælder blandt andet i forhold til, om ændringer i procedurer for blandt andet oprettelse af kundeforhold blev overholdt.
* Personalet blev ikke instrueret eller uddannet i hvidvasklovens regler.
Forhold 2:
* Danske Bank skal have været ansvarlig for, at der i bankens estiske filial blev optaget forretningsmæssig forbindelse til filialens udenlandske kunder - uden at banken havde tilstrækkelig kendskab til kunderne.
* Koncernen undlod ifølge sigtelsen at integrere den estiske filial i bankens risikostyring- og kontrolsystemer, men lod i stedet filialen operere med en væsentligt anderledes risikotagen.
* Der var heller ikke tilstrækkelige it-systemer eller mennesker til at håndtere forretningsforbindelserne eller løbende overvågning af transaktioner, lyder det.
* Desuden skal banken ikke have indhentet tilstrækkelige oplysninger om forretningsforbindelsernes formål og tilsigtede beskaffenhed samt oplysninger om midlernes oprindelse.
Forhold 3:
* Banken sigtes for at have været ansvarlig for, at der i bankens estiske filial ikke var oprettet procedurer til at afgøre, om deres non-resident kunder eller deres udenlandske kunders reelle ejere var politisk eksponerede personer.
* Det betød, at banken ikke traf passende foranstaltninger for at fastslå oprindelsen af midlerne og formuen der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen.
Forhold 4:
* Banken skal have været ansvarlig for, at der i bankens estiske filial ikke løbende blev foretaget tilstrækkelige undersøgelser af filialens udenlandske kunders kundeforhold og transaktioner.
* Det gælder også transaktioner, der er behandlet af Danske Banks systemer i Danmark. Resultatet af disse undersøgelser blev heller ikke noteret eller opbevaret, lyder det.
* Der blev ikke foretaget underretninger om kundeforhold og et betydeligt antal mistænkelige transaktioner foretaget for filialens non-resident kunder til den danske eller estiske finansielle efterretningsmyndighed.
* Det skete, uanset at kundeforholdene og transaktionerne på baggrund af deres karakter, antal og størrelse gav anledning til mistanke om tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
* Sigtelsen nævner desuden, at bankens bestyrelse fra ultimo 2013 på baggrund af oplysninger fra blandt andet bankens interne revision, tilsynsrapporter fra den estiske tilsynsmyndighed og oplysninger fra en whistleblower lukkede porteføljen af udenlandske kunder frem til januar 2016.
* Det skete dog uden at sætte transaktioner i bero og uden at foretage underretning til den finansielle efterretningsenhed. Det burde dog i hvert fald senest i denne periode have stået Danske Bank klart, at sådanne undersøgelser og underretninger skulle foretages, lyder det.
Kilder: Danske Bank og SØIK.
/ritzau/
