Hun kommer fra jobbet som direktør i Løgismose Meyers, med ansvaret for Løgismose.
Før da havde hun en ti år lang karriere i det fælles nordiske indkøbsselskab Coop Trading. Og tidligere var hun 12 år i den globale fødevarevirksomhed Mars, hvor hun havde en række jobs på dansk, nordisk og europæisk niveau.
”Charlotte har netop den erfaring med og kærlighed til varerne, der er så afgørende i Irma. Kæden skal udbygge forspringet som den mest innovative dagligvarekæde i Danmark med den bedste kvalitet i varer og service,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop.
Irma er en af verdens ældste kæder, grundlagt i 1886. Den består af 68 butikker placeret i hovedstadsområdet.
”Jeg ser frem til sammen med teamet i Irma og det stærke bagland i Coop at styrke Irmas ikoniske brand og position i markedet,” siger Charlotte Nilsson Norby.
Hun begynder i Irma den 16. april.