Lars Findsen, hjemsendt chef for FE. Foto: FE

Derfor er chef i Forsvaret sendt hjem

Ledelse

24/08/2020 11:39

Pelle Lindegaard Bügel

Tidligere i dag oplyste Forsvarsministeriet, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste var blevet fritaget for tjeneste og sendt hjem. Ifølge en tilsynsrapport har Findsen talt usandt og forbrudt sig imod FE's orienteringspligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag morgen den 24. august sprang en bombe i Forsvaret. Den øverste for Forsvarets EFterretningstjeneste, Lars Findsen, blev sendt hjem og fritaget for tjeneste af forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Læs også: Chefen for FE er sendt hjem

Nu er det kommet frem, hvorfor forsvarsministeren besluttede at sætte FE-chefen fra bestillingen. Det er en undersøgelsen fra tilsynsordningen, TET, der er står for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der ligger bag beslutningen.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) kom i november 2019 - gennem én eller flere whistleblowere - i besiddelse af en stor mængde materiale omkring FE. Materialet fra whistleblowerne gav tilsynet grund til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af omstændighederne i FE. Det skriver tilsynet i en pressemeddelse mandag formiddag den 24. august.

Tilsyn: Derfor er FE-chef sendt hjem

  • At FE og FE-chef, Lars Findsen, af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og frem til sommeren 2020 i forbindelse med  tilsynets kontroller og møder med FE har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet samt givet tilsynet urigtige oplysninger om tjenestens måde at indhente og videregive oplysninger på
  • At der ved centrale dele af FEs måde at indhente oplysninger på er risici for, at der uberettiget kan være indhentet oplysninger mod danske statsborgere
  • Det indleverede materiale viser ifølge TET, at FEs ledelse har undladt at undersøge mistanker om spionage indenfor det danske forsvar
  • Materialet fra whistleblowerne indikerer overfor tilsynet, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har sat gang i  aktiviteter, der er i strid med dansk lovgivning, herunder ved at indhente og videregive oplysninger om danske statsborgere
  • Samtidig har FE ifølge tilsynet også på uberettiget vis behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet

Fosvarsminister gav grønt lys

På baggrund af TET's undersøgelse af materialet fra whistleblowerne, der fremsendte tilsynet den 21. august 2020 en analyse i fire bind til forsvarsministeren med tilsynets konklusioner. TET har igennem hele undersøgelsesprocessen holdt forsvarsministeren orienteret, forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets undersøgelse af FE, fortæller TET i pressemeddelelsen.

På baggrund af undersøgelsen, oplyser TET, at de anbefaler, at FE får en selvstændig whistleblowerordning under TET, der skal give FE's ansatte mulighed for at kaste lys over urent trev i tjenesten.

Udover Lars Findsen er to andre ledende medarbejdere i FE også blevet sendt hjem af Forsvarsministeriet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.