Forvaltningseksperter retter en skarp kritik af grundlaget for at etablere Skat for godt ti år siden.
Det skriver Berlingske på baggrund af en ny bog fra Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen, begge professorer ved Aarhus Universitet.
Beslutningen om at nedlægge det kommunale skattevæsen og lade staten i form af Skat overtage det samlede skattevæsen og al inddrivelse var nærmest katastrofalt dårligt forberedt, lyder en af pointerne.
- Det her er stærkt kritisabelt. Meget stærkt kritisabelt. Tænk sig, at vi i et system som det danske kan have et beslutningsforløb om en af de største administrative reformer i danmarkshistorien, der baserer sig på et grundlag, der er så løsagtigt, letfærdigt og mangelfuldt, siger Jørgen Grønnegård Christensen til avisen.
Forskerne peger på, at der ikke blev lavet analyser af konsekvenser og gevinster ved at omlægge skattevæsenet.
Læs om skandalerne
Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.
- Da man vedtager det, har man ikke noget særligt solidt grundlag. Man stillede ikke kritiske spørgsmål til, om det nu også kunne passe, for hele tanken på det tidspunkt med strukturreformen var, at centralisering var godt. Man efterspurgte ikke så mange tal og analyser, siger Peter Bjerre Mortensen.
Siden Skat blev etableret i 2005 har myndigheden været præget af en række skandalesager. Senest om svindel med udbytteskat, og tidligere har der været sager om kollaps af et fælles inddrivelsessystem kaldet EFI og nedbrud i systemet for ejendomsvurderinger.
De to professorer vurderer, at beslutningen om at centralisere Skat i høj grad var båret af et ønske fra embedsværket.
- Embedsmændene stillede politikerne i udsigt, at man kunne opnå betydelige besparelser på skatteforvaltningen, siger Jørgen Grønnegård Christensen til Ritzau.
Spørgsmål: Men vurderer I, at det skete i god tro eller mod bedre vidende?
- Vi vurderer, at man på mange måder var i god tro. Man havde en model i hovedet, som sagde, at hvis vi bare centraliserer, og hvis vi bare udnytter digitaliseringen, så kommer de stegte duer flyvende af sig selv.
Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar til sagen fra daværende skatteminister Kristian Jensen, der stod i spidsen for projektet.
Men nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser kritikken af, at etableringen af Skat skete på et løst grundlag.
Han erkender dog, at man "effektiviserede for hurtigt og for voldsomt".
Mere om bogen hos Djøf Forlag
OVERBLIK: Her er skandalesagerne fra Skat Professorer kritiserer centraliseringen af Skat for at være hastet igennem på et løst grundlag.
To professorer fra Aarhus Universitet kritiserer grundlaget for etableringen af Det Nye Skat i 2005.
Dengang nedlagde man det kommunale skattevæsen og lod staten i form af Skat overtage det samlede skattevæsen og al inddrivelse.
Siden har der været talrige skandaler i Skat. Her kan du læse et udpluk af sagerne.
* Skrottet it-system.
Skat stopper i begyndelsen af september 2015 den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem).
EFI rummer så mange fejl, at en rapport anbefaler helt at skrotte det milliarddyre system.
* Skatteydernes gæld.
EFI's kollaps har medført, at Skat inddriver danskernes gæld til det offentlige delvist manuelt, indtil man har fundet en anden løsning. Det har fået gælden til at eksplodere til 92 milliarder kroner.
* Svindel med udbytteskat.
Skat anmelder i slutningen af august 2015 skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet.
Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter. Siden har Skat flere gange opjusteret beløbet, som nu er oppe på 12,3 milliarder kroner.
* Ejendomsvurderinger.
Ifølge Rigsrevisionen stemte Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke overens med de priser, som husene blev handlet til.
Rigsrevisionen kritiserer, at Skatteministeriet har været vidende om problemer med ejendomsvurderingerne siden 2007 uden at gribe ind.
De fejlbehæftede ejendomsvurderinger ventes ifølge Politiken at løbe op i omkring ni milliarder kroner, når boligejere i 2019 skal kompenseres for at have betalt for meget i ejendomsskat.
Kilde: Ritzau.
/ritzau/
