Smart, ikke? Så kan man stadig kalde det frivilligt, selvom man egentlig tvinger folk til det.
Det drejer sig selvfølgelig om den der helt utrolig meget omtalte sygdom, som giver regering, myndigheder, arbejdsgivere - og Dansk Industri - lov til det meste.
Og det skal selvfølgelig være et digitalt “pas” - en app - som løbende kan opdateres med alle de vaccine-indsprøjtninger du skal have fremover, for at kunne rejse, gå til koncert, handle ind, gå på arbejde og så videre. Din mobiltelefon kan så scannes af en vagt eller et digtialt døråbningssystem, når du forsøger at komme ind sådanne steder. Så vil systemet vise, om du kan få tilladelse til at gå ind eller ej.
Idéen er egentlig ikke Dansk Industris, men kommer fra bl.a. EU og andre organisationer og landes ledelser. I Irland har myndighederne allerede virkeliggjort idéen.
Og det er jo klart at samfundet ikke kan “åbnes op” før alle er vaccineret, det må selv en idiot jo kunne forstå, nu hvor alle har fået gentaget faren ved sygdommen igen og igen i snart et helt år: Sygdommen er simpelthen helt utrolig specielt farlig, det er klart. Og så skal du ikke tænke på at der findes mange andre sygdomme der dræber langt flere mennesker og har gjort det i rigtig mange år. For det her er altså en ny og meget meget farlig sygdom, som gør at alle mennesker lige pludselig er farlige for hinanden, og så er man nødt til at give regeringerne over hele verden lov til det meste. F.eks. at “lukke landet” - og forhindre dem i at arbejde, så de bliver tvunget til at tage den vaccine, som giver medicinalindustrien rigtig meget profit.
Du skal heller ikke tænke på at den vaccine, som det er så vigtigt, at du får sprøjtet ind i dine muskler, er genmanipuleret. Eller at den er udviklet på teknologi som aldrig før har været godkendt til noget marked. Eller at den nu bliver udviklet og godkendt på rekordtid - ca. 1 år imod normalt 5 til 10 år. Eller at de deals som laves nu mellem stater og biotech-virksomheder sikrer biotech-virksomhederne ansvarsfrihed i forhold til eventuelle skader, dødsfald el.lign.
Og du skal selvfølgelig heller ikke tænke på, at hvis du får den genmanipulerede vaccine sprøjtet ind i din krop, kan du aldrig få den taget ud igen.
Du skal da slet ikke begynde at tænke på at det er uklart om den genmanipulerede vaccine ændrer dine gener eller ej. Det ville da være noget af det dummeste, du kan gøre.
Du skal adlyde og tage din vaccine frivilligt. Det er det bedste for samfundet. Du skal vise samfundssind skal du, og bare følge trop. Ligesom alle de troværdige politikere siger. De politikere der tilfældigvis er finansierede af blandt andre Dansk Industri. Dem skal du tro på. Og hvis du synes nogle af dem lugter lidt af døde mink, skal du bare tænke på, at de gør det for din skyld. Fordi de virkelig bekymrer sig om din sundhed, og dit velbefindende.
Du skal ikke være en ekstremistisk konspirationsteoretiker, der ikke vil adlyde. For dine pålidelige politikere støtter idéen fra deres donor og samarbejdspartner, Dansk Industri.
De Konservative, som altid har haft et rigtig godt og givtigt samarbejde med Dansk Industri, kalder det ligefrem »en fremragende idé«.
Danmarks Rejsebureau Forening støtter også idéen. Selv musikfestivalen Smukfest ser for sig, at et “covid-pas” kunne blive et krav for at komme ind til Smukfest i 2021. Er det ikke bare smukt og dejligt? Genmanipuleret vaccine som adgangskrav til smukfesten.
Tvungne genmanipulerede indsprøjtninger i vores herlige frie demokrati, hvor man respekterer hinandens kropslige grænser.
“Din krop - dit valg”, du ved. Når det kommer til abort, selvfølgelig. Naturligvis ikke når det kommer til den genmanipulerede substans, som genererer penge til medicinal-industrien i en hidtil uset skala.
Er der noget som helst underligt i det…?
Kilder:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12583591/hver-femte-er-vaccineskep...
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12584353/virksomheder-og-rejsebran...
"Health Passport Ireland": https://www.youtube.com/watch?v=U88ZKJhztiM
https://www.denoffentlige.dk/genmanipuleret-corona-vaccine-hvorfor-er-de...