Tusindvis af ældre borgere har i dag valgt en privat leverandør af hjemmepleje, mens den offentlige kasse betaler hele eller dele af ydelsen. Samtidig lever den offentlige hjemmepleje i bedste velgående, og alligevel kan ingen rigtig sige hvem, der er bedst, eller hvad der er bedst. Debatten om privat versus offentlig ser altid ud til at strande mellem for eller imod, og inspirerer en forsker som Ole Helby.
OPI-stafetten
OPI-stafetten skal udvikle og udbrede viden om, holdninger til, udfordringer for og de mange muligheder i Offentlig-Privat Innovationssamarbejde.
Hvordan kan det offentlige og erhvervslivet sammen udvikle nye løsninger, som har potentiale til at give skatteborgerne mere for deres penge, og virksomheder muligheder for at skabe ny vækst og arbejdspladser?
Det er OPI-Lab - Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - der igangsætter stafetten på DenOffentlige.dk.
“Det er et enormt komplekst område, og der er ikke er så meget viden om, hvor meget man får for pengene. Mange argumenter kører på brugertilfredsheden, men inden for forskningen på dette område ser vi store begrænsninger i brugertilfredshedsundersøgelserne. De måler hvor venlig sygeplejersken eller hjemmeplejen var og hvor lækker patientstuen eller værelset var. Men de er meget dårlige til at måle kerneydelsen som leveres. Altså den underliggende kvalitet som eksempelvis den personlige pleje, borgerens helbredsudvikling eller sundhedstilstand. Det er vigtigt at skelne mellem kvalitet og brugertilfredshed, når man skal måle effekten af den ene eller anden leverandør,” siger Ole Helby.
Han søsatte sammen med kolleger fra fem danske universiteter i foråret et stort treårigt forskningsprojekt, som forventer at gøre os allesammen klogere på effekten af offentlige eller private leverandører. Altså om der er en reel gevinst, når den offentlige sektor udliciterer eller privatiserer visse ydelser.
“Vi tager i det nye forskningsprojekt afsæt i den viden, der findes. Der er flere undersøgelser, der peger på at prisen bliver lavere, når et område konkurrenceudsættes. Men der er meget lidt viden om kvaliteten i ydelsen. Bliver den højere, status quo eller lavere,” spørger Ole Helby Petersen.
Derfor vil han med sin kommende forskning forsøge at afdække de konkrete gevinster eller mangel på samme i forbindelse med udlicitering og frit valg mellem offentlige og private ydelser.
Brugertilfredshed er langt fra nok
“Vi vil finde metoder til at vurdere, pris, kvalitet, forsyningssikkerhed, medarbejdere, innovation og den slags. Der er teorier der fortæller, at konkurrence på velfærdsområderne kan være en god ide, men der er stadig ikke systematisk dokumentation for, at konkurrenceudsættelse giver bedre resultater på velfærdsområderne,” siger Ole Helby.
Forskeren gik i debat på Attendos område på Folkemødet ‘14, hvor han blandt andet blev udfordret af Attendos regionschef, Dorte Kofod, der argumenterede, at brugertilfredshed er en markant indikator for, om eksempelvis hjemmeplejeren gør sit arbejde godt nok.
OPS-stafetten
Læs de tidligere indlæg i OPS-stafetten her.
Af blandt andre Carl Holst, Christian Bason, Mette Frederiksen og Nicolai Wammen.
“Brugertilfredsheden er super afgørende for effekten og kvaliteten. Det er det, der der betyder allermest for den enkelte. Den oplevede service og kvaliteten kommer til udtryk gennem brugertilfredshed, og det hænger altså direkte sammen med effekten. Men jeg giver forskerne ret i, at der er brug for mere indsigt i effekterne af de services der bruges offentlige penge på. Handleplaner for den enkelte borger skal jo give et resultat, og man bør også vurdere hvordan man håndterer aktuelle og fremtidige risici. Så vi byder forskningsprojektet meget velkomment,” siger Dorte Kofod.
Hun styrer sin danske organisation meget målrettet ud fra blandt andet borgernes tilfredshed, men lægger også stor vægt på medarbejdernes faglighed og deres evne til at dygtiggøre sig.
“Brugertilfredshedsundersøgelsen fortæller mig om mine medarbejdere har styr på deres faglighed, og vi måler altså ikke bare på smil og tilfredshed på en skala fra et til fem. Vi inddrager selvfølgelig en række forskellige dele,” siger Dorte Kofod.
Fagforening støtter forskningen
Helbys forskningsprojekt har fået kontant støtte fra fagforeningen FOA.
“Vi forventer at man kommer ud over fordomme i hele den her debat om for eller imod privat eller offentlig. Vi har en forhåbning om, at forskningen vil vise at effekterne er mere blandede. Mange i FOA er jo grundlæggende skeptiske over for konkurrence som styreform,”
siger Per Brøgger, der følger OPS-området for FOA.
Han stiller med andre ord et stort spørgsmålstegn ved effekten af konkurrence i levering af de offentlige velfærdsydelser. For Brøgger mener, at konkurrence har en direkte linie til en kroner og ører bundlinie, og den offentlige sektors bundlinie er alt andet end det, mener han.
“Der er flere elementer i det. For det første kan vi ikke lide at man bliver bundlinjefikseret, for det flytter fokus fra at levere den bedste pleje til at få overskud på plejevirksomheden. Men det har også ført noget andet med sig, nemlig dokumentation og bureaukrati. Markedsgørelsen kræver betydelig indsigt i ressource- og tidsanvendelsen for hver enkelt ydelse, og her flytter man så fokus fra faglig styring til regneark,” mener Per Brøgger.
Artiklen er et resultat af en debatrække på Folkemødet 2014. Den blev finansieret og sat i scene af pleje- og omsorgsvirksomheden Attendo. Det foregik som live interviews, hvor redaktør på DenOffentlige.dk, Nick Allentoft, ledte en samtale og publikum kunne bryde ind med spørgsmål og kommentarer. Denne artikel er baseret på debat nummer 2 på Folkemødet.
