Organisationer er enige: Konkurrence er godt

Nok er hjemmebanen og dermed også sproget forskellig, men een ting kan Flemming Vinther og Jakob Scharff blive enige om. Leveringen af de ydelser, som den offentlige sektor har forpligtet sig til at sikre borgerne, er vigtigere end hvem, der leverer dem.

Den ene, Flemming Vinther, er næstformand i Offentligt Ansattes Organisationer, OAO, og formand for Hærens Konstabel og Korporalforening, HKKF. Den anden, markedschef Jakob Scharff, er Dansk Erhvervs missionær for øget konkurrenceudsættelse og mere brug af private leverandører i det offentlige. Tilsammen er de essensen af de udfordringer og muligheder som offentligt privat samarbejde besidder, og dermed også repræsentanter for både frihed og ansvar, forsvar og angreb når erhvervslivet på den ene side og fagbevægelsen på den anden ryger i infight om privatisering og udlicitering. En debat, der i årtier har affødt stærke ideologiske følelser for eller imod privat og offentlig.

I dag kan de to hurtigt enes om, at konkurrence er sundt.

“Konkurrence kan føre noget positivt med sig. Jeg ved godt det kan lyde som om vi bare synes privat er bedre, når vores budskaber bliver oversat i debatten, men det handler i bund og grund om, at vi har vundet rigtig meget, hvis der kan skabes større accept af, at konkurrence faktisk er godt,” siger Jakob Scharff.

“Jeg er enig. Konkurrence er sundt. Den offentlige sektor, ja, vi har allesammen godt af at blive udsat for konkurrence. Det er ikke her vi bliver uenige, for det hjælper jo også til at øge tiltroen til de offentligt ansatte og den offentlige ledelse. Vi går ind for konkurrence, og vi er heller ikke bekymrede for at måle oftentligt ansatte op mod private. Det skal bare måles på lige vilkår, og det sker ikke i dag,” siger Flemming Vinther.

Forskelligt sprog

De to debattører, som pleje- og omsorgsvirksomheden Attendo havde sat stævne på Folkemødet 2014, taler forskelligt sprog. Når Scharff argumenterer for, at private virksomheder har et skarpere fokus på deres kerneforretning, svarer Winther igen ved at minde om hvor effektivt den offentlige sektor har omstillet sig under den økonomiske krise.

Når Vinther ønsker at frede visse offentlige ydelser og områder for brugen at private aktører, svarer Scharff, at der er en række områder, hvor konkurrenceudsættelse kan frigøre milliarder af kroner, hvis private aktører får lov at byde ind med deres løsninger. Alligevel er de enige om, at det er fint med et konstant fokus på kvalitetsforbedringer, for så kommer debatten om privat eller offentlig i anden række.

“Der er i den offentlige sektor enormt fokus på effektivitet, men privatiseringsmantraet har skabt en skævvridning, som der bør rettes op på. Det dur altså ikke, at offentlige ikke har samme muligheder som private leverandører. Jeg kender eksempler på, at borgere fravælger offentlige hjemmeplejere, fordi kommunerne ikke må have tilkøbsydelser, men de private må,” siger Vinther.

Dansk Erhverv og Scharff har fokus et andet sted, og efterlyser mere politisk mod og vilje.

“Så længe politikerne reelt er bange for at debattere og se mulighederne i at kvalitetsudvikle, og anerkende at konkurrence grundlæggende er sundt, så sker der ikke nogen videre fremskridt. Brugen af private leverandører er simpelthen behæftet med alt for stor risiko for de offentligt ansatte, ledere og politikere, fordi der altid er så enorm fokus på alt andet end kvaliteten og ydelsen,” siger Scharff.

Pris og kvalitet hænger sammen

Et andet emne, de to nøglepersoner kan enes om, er udfordringerne med at vælge hvilke opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse.

Flemming Vinther mener, at nogle opgaver slet ikke har interesse for private aktører, fordi de er tunge, risikable og indeholder et element af samfundsansvar. Det emne har ingen interesse for Scharff, fordi der stadig ifølge Dansk Erhverv, er en række helt oplagt områder, hvor den offentlige sektor kan invitere private aktører indenfor og høste store gevinster. Flemming Vinther holder fast.

“I vil ikke ende som skraldespand. Det vil vi heller ikke i den offentlige sektor. Jeg er bange for en situation hvor det der er til at drive forretning på, det kan private virksomheder kapitalisere på, mens den offentlige sektor så ender med alle de svære, komplicerede, langvarige opgaver med enorm risiko. Det vil blot udsætte den offentlige sektor for endnu mere fordømmelse og kritik, og det vil jeg ikke være med til. Vi skal en anden vej.”

Vinther vil således undgå, at den offentlige sektor skal stå alene tilbage med samfundsvigtige opgaver, der både er dyre og risikable, mens den private sektor og dens pengemænd kan løbe med de områder, der er fortjeneste og konstante effektiviseringsmuligheder i.

Omvendt vil Scharff undgå, at den private sektor alene bliver brugt som en slags sutteklud, når der skal spares, for det skaber så stort fokus på penge frem for kvalitet, at private virksomheder placeres med aben, når offentligheden pludselig opdager, der eksempelvis rengøringsområdet er effektiviseret og besparelsesramt så nullermændene samler sig i hjørnerne og toiletterne spreder sygdomme.

De to herrer er således enige om, at den nuværende kurs i debatten om offentligt privat samarbejde, er skæv.

“Jeg vil gerne en anden vej, for man har foreløbig fokuseret så meget på priser, at det jo også rammer den private sektor, fordi priserne bliver så centrale, at det overskygger kvaliteten. Det er bare ikke muligt at skille pris og kvalitet ad, og den forståelse så jeg gerne brede sig. Alligevel kommer vi tilbage til, at vi som samfund - bare se på regeringens 2020 plan - skal hente meget store effektiviseringsgevinster de kommende år, og her står den private sektor altså klar til at deltage konstruktivt,” siger Jakob Scharff.

Artiklen er et resultat af en debat mellem Vinther og Scharff på Folkemødet 2014. Den blev finansieret og sat i scene af pleje- og omsorgsvirksomheden Attendo. Det foregik som live interview, hvor redaktør på DenOffentlige.dk, Nick Allentoft, ledte en samtale og publikum kunne bryde ind med spørgsmål og kommentarer. Denne artikel er baseret på den første af fire debatter på Folkemødet.