”En af de største udfordringer vi har er forvaltningen, der fylder rigtig meget og prøver at styre politikerne. Når en sag tages op, er der ofte tre gange så mange embedsmænd som politikere til stede. Så når vi kommer med et forslag, får vi at vide, at ’det kan jo ikke lade sig gøre, og det skal i høring, og der er en paragraf her,’” siger kommunalpolitiker og medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank Henrik Nord (RV).
Han sætter dermed politisk erfaring bag pointerne fra en ny analyse, der viser, hvordan bl.a. en øget magt hos embedsværket gør det politiske lederskab svært at udøve for landets kommunalpolitikere. Den hidtil nationale debat om forholdet mellem politikere og embedsværk vedrører således i høj grad også det regionale og lokale niveau.
”Problematikken omkring det manglende politiske lederskab, er ikke alene noget, der opleves udefra, men i særdeleshed noget kommunalpolitikerne selv oplever i det daglige,” siger analysens forfatter Kristina Krüger Hansen.
Det kan lokalpolitikerne bekræfte. Heriblandt byrådsmedlem i Randers Kommune Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten).
”Det er uklart, hvilken rolle forvaltningen bør påtage og påtager sig. Jeg oplever faktisk, at forvaltningen sommetider kritiserer ud fra et mere politisk end fagligt perspektiv. Det er for løst defineret, hvordan hele det sammenspil skal fungere. Ofte er det, som om de store magtbærende partier lever i en slags symbiose med forvaltningen, hvor de skiftes til at være hinandens forlængede arm. På den måde er det svært for både politikere og borgere at finde ud af, hvor administrationen slutter, og hvor politikken begynder. Det er et stort miskmask," mener han.
Politikerne spiller andenviolin
For nylig har sagen om tabt arbejdsfortjeneste sat fornyet fokus på lokalpolitikernes arbejdsvilkår og fik ved det Kommunalpolitiske Topmøde d. 20. marts økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til at bebude lønreform for lokalpolitikerne. Selvom en lønreform for kommunalpolitikerne er et positivt tiltag, er der dog stadig behov for at belyse politikernes egen opfattelse af rolle og råderum for at kunne styrke det politiske lederskab, mener Kristina Krüger Hansen.
”Der er behov for i første omgang, at forstå kommunalpolitikernes nuværende udgangspunkt og hvordan de udøver politisk lederskab, for at have en saglig og seriøs diskussion om, hvad der er rimeligt at forvente, at de skal være i stand til at varetage i fremtiden,” siger Kristina Krüger Hansen.
Kommunalpolitikernes oplevelse af deres muligheder for indflydelse - eller mangel på samme - sættes i denne tid i relief af opråbet fra Kommunaldirektørforeningen og Kommunernes Landsforening om, at politikerne i højere grad skal påtage sig politisk lederskab i henholdsvis ’Vejen til en ny forvaltningspolitik’ og debatoplægget om ’Fremtidens kommunestyre’.
Professor ved RUC Jacob Torfing, der bl.a. gennem det strategiske forskningsprojekt CLIPS, har forsket i forvaltningspolitik og offentlig innovation, ser også, ironisk nok, topledelsens egen tiltagende styrke og dygtighed som en grund til, at det politiske lederskab ligger underdrejet.
”Man har i mange år oprustet og bl.a. gennem New Public Management givet topledelsen mere og mere ansvar for at udvikle den offentlige sektor. Og det gør topledelsen faktisk rigtig, rigtig godt. De har hele tiden fingeren på pulsen og arbejder hele tiden for at sætte turbo på udviklingen af den offentlige sektor. Men hvilken rolle spiller så politikerne,” spørger han.
“Der er en tendens til at politikerne er kommet til at spille andenviolin. Man har castet, eller måske snarere fejlcastet, dem i en rolle som reserveadministration. De fleste går ind i politik, fordi de brænder for en eller anden konkret sag, og så får de at vide, at de skal med på budgetseminar og lave resultatmål for forvaltningen. Det er der mange politikere, der tænder af på. Så i frustration kaster politikerne sig i stedet over endeløse bunker af småsager i kommunen. Som for eksempel: ‘Skal vi bevilge penge til et nyt rensefilter i svømmehallen?’ Og så bliver det hele lidt småt,” siger Jacob Torfing.
Ansvaret hos politikerne
Professor Ulrik Kjær ved Syddansk Universitet har påvist hvordan politikerne siden 1995 har været frustrerede over de samme ting: arbejdsvilkår, samarbejdsklima og kolleger - uden egentlig at gøre noget ved det. Ifølge Jacob Torfing må politikerne først og fremmest selv finde løsningerne frem.
“Politikerne skal ikke spille forvaltningen af banen, men det politiske lederskab ligger underdrejet - og det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at politikerne gør en lille smule oprør. De skal slå i bordet og kræve at bruge mindre tid på administrativ styring og mere på at lave politik og nye politiske løsninger. Det er jo netop noget, der kræver demokratisk legitimitet,” mener professoren.
Han foreslår, at lokalpolitikerne i langt højere grad fokuserer på de lokalsamfundets udfordringer og hvordan de klares politisk, og overlader administrationen af eksisterende ordning og mindre administrative beslutninger til forvaltningen.
“Det er ufattelig vigtigt at politikerne får tid og rum til at identificere de 4-5 største politiske problemer og udfordringer, som det politisk fællesskab står overfor. Når de har sat den politiske dagsorden skal de klædes ordentlig på af forvaltningen, og af borgere og aktører fra lokalsamfundet, så de forstår problemet og kan pege på en løsning. Politikerne skal kort sagt lave politik og gøre det sammen med det omkringliggende samfund.”
Han advarer mod at politikerne misforstår deres rolle.
”Politikerne kan ikke leve af at lave sagsbehandling i de stående udvalg og kontrollere og korrekse administrationen. De kan aldrig nogensinde matche den styringsmæssige viden og kompetence i embedsværket. Derfor skal de i stedet for fokusere på politikudvikling og politikinnovation,” slutter Jacob Torfing.
Medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank Mai-Britt Iversen (S) er ”ikke tonedøv” over for problematikken, men har aldrig som rådmand i Aalborg Kommune oplevet den selv. Hun fremhæver det ansvar, der påhviler politikerne.
”Vi skal være alvorligt forberedte på at udfylde vores rolle som politikere. Det gælder om at få kompetencerne og finde ud af det selv. Det kræver virkelig vedholdenhed og politisk håndværk, men jeg skal sikre at jeg har flertal. Jeg skal have gjort mig klart, hvor jeg vil hen."
Byrådsmedlem i Rudersdal Kommune Kenneth Birkholm (C) er enig.
”Vi skal sørge for at få samlet et flertal omkring det, vi gerne vil gøre. Vi skal være på forkant, for når først der kommer en indstilling, så er løbet kørt.”
Birkholm, der selv er nyvalgt, erkender, at kommunalpolitikerne har noget at kæmpe for.
”Det vi er valgt til - det politiske lederskab - det er vi generelt set rigtig, rigtig dårlige til. Embedsmændene kan deres kram, og mange private ledere når slet ikke kommunaldirektørerne til sokkeholderne. Jeg kan sagtens se det fra embedsmændenes side, der efter valget skal forholde sig til en ny politiker, som jo ikke nødvendigvis er valgt ud fra at hun eller han har en kæmpe viden indenfor sit område, men har vundet en eller anden popularitetskonkurrence,” siger Kenneth Birkholm.
Borgmester i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen (C) understreger også politikernes eget ansvar.
“Sådanne tilstande er en ønskesituation for embedsmændene, som vi som politikere er ansvarlige for at sige fra overfor.”
