Tirsdag den 24. juni døde Peter Jørgensen på Frederiksberg Hospital. Fredagen før havde han med stor angst og vejrtrækningsproblemer kaldt efter hjælp fra sin lille nye lejlighed på Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Det sted, som Thyra Frank gjorde kendt med en kærlig og omsorgsfuld ledelsesfilosofi. Hun forlod plejehjemmet i 2012.
Lottehjemmet
Peter havde i sine sidste timer på plejehjemmet ligget alene, fordi personalet havde glemt ham. Ifølge forstanderen, som DenOffentlige har talt med, fordi man havde glemt at skrive ham ind i den dokumentation, der skal sikre en ordentlig overlevering i forbindelse med vagtskifte.
"Der skete det, at han ikke blev taget op om morgenen, som han plejer. Men først omkring middagstid," siger Charlotte Andreasen, der har været forstander på Lottehjemmet siden første juli 2013.
Den fredag i juni fik Peter først hjælp, da en pårørende til en anden beboer kom forbi. Forsøg på at få personalet til at gøre noget var mislykkedes - måske fordi ingen i personalet havde beboerens navn på sin ansvarsliste. Derfor ringede den pårørende privat til en medarbejder, som havde taget sig meget af Peter. Medarbejderen havde fri den dag, men kom straks ind på Lotte og konstaterede, at Peter måtte på sygehuset. Her sagde lægerne ifølge Peters efterladte, at han var alvorligt dehydreret og havde kritiske vejrtrækningsproblemer.
Læs også: Pårørende forsøgte at råbe op
“Det var ikke så underligt, for min mand havde svære synkeproblemer. Han skulle have al væske fortykket, så det fandt den rigtige vej, og væske var enormt vigtig for ham, for han spiste stort set ingenting. Det kunne han ikke,” fortæller Vibeke Majnlund.
Hun oplevede flere gange i sin mands sidste tid, at hun fik en afkræftet mand hjem på weekendbesøg. Derfor skrev hun den 8. juni til Lottehjemmets forstander.
“Kære Charlotte
Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for Peter. Det er ikke i sig selv noget nyt; det har jeg haft grund til at være i efterhånden mange år.
Han er svækket markant de seneste måneder. Noget skyldes sandsynligvis hans udiagnostiserbare sygdoms ukendte udvikling. Alligevel har jeg tiltagende formodning om, at han ikke får nok at drikke og spise. Han kan ikke holde sit hoved oppe, han kan ikke holde sin mund lukket, man kan ikke fange hans blik. De sidste flere gange, han har været herhjemme, har jeg til en start systematisk ’hældt’ to-tre store glas vand/juice/tranebærsaft (med fortykkelsesmiddel) på ham, som han uden protester tager imod, og virkningen har hver gang været betydelig: Han løfter sit hoved, holder munden lukket, og efter et måltid mad kan man faktisk også komme i forbindelse med ham, få øjenkontakt og forstå noget af det lidt, han siger.
Jeg er sikker på, at Peter er helt vildt plejekrævende, men plejes skal han selvfølgelig. Må jeg ikke foreslå, at der omhyggeligt føres væskeskema for ham i hverdagen, altså også når der ikke er noget særligt ’galt’. Har du andre forslag til tiltag? Hvad kan jeg gøre?
Mange hilsner
Vibeke”
Kort efter blev der indført væskeskema for Peter, men hans kone har aldrig fået at vide, hvad der stod på det, og har heller ikke behov for at vide det. Hans udvikling talte sit eget sprog, og uanset, hvad et skema fortæller, så har familien alligevel ikke længere tillid til, at tallene skulle afspejle virkeligheden. Alene ønsket om væskeskema var ifølge Vibeke Majnlund et billede på, at der var sket en forkert udvikling på Lottehjemmet, hvor familien med stigende bekymringer havde fulgt udviklingen siden Thyra Frank stoppede.
Måtte ringe efter hjælp
Det tog hårdt på Peter, da Thyra Frank stoppede som forstander i 2012. Den handikappede og alvorligt syge mand på 63 oplevede et skifte, som han kun magtesløst kunne stå igennem. Det kulminerede med, at han en fredag formiddag i juni måned lå afkræftet og dødsangst i flere timer. Da han endelig blev opdaget, blev han indlagt, og få dage senere døde Peter på hospitalet. Allerede dagen efter ringede en medarbejder fra Lotte.
“Han ringede og meddelte, at lejligheden skulle være ryddet inden otte dage. Det havde forstanderen givet ham besked om at gøre,” fortæller Vibeke Majnlund.
Peters efterladte fik ingen officiel undskyldning eller formel orientering om, hvad der skete i den handikappede og stærkt afkræftede mands sidste timer på Lotte. Den Offentlige.dk har spurgt forstanderen om der er lavet en formel registrering af en såkaldt utilsigtet hændelse - en UTH - men kan ikke få dokumentation for registreringen.
“Jamen det kan jeg ikke give, for jeg har ikke adgang til kommunens systemer,” forklarer forstanderen til DenOffentlige.dk.
Ifølge en medarbejder, der er ulykkelig over den behandling Peter og hans efterladte har fået, er der aldrig lavet en UTH. Hun fortæller, at hun på et møde direkte bad om, at hændelsen blev registreret, men at forstanderen afviste hende og truede hende til tavshed. Ifølge kilden var der ændret i vagtplanerne, så vikarerne og ikke nyt fast personale stod med ansvaret for Peter den skænesvangre fredag formiddag.
“De mennesker der har gjort Peter og hans familie uret burde fyres. De forsøgte at dække over deres egne fejl, og efterfølgende har lederen truet mig til at undlade en indberetning,” fortæller den unge medarbejder, som DenOffentlige.dk har valgt at holde anonym af hensyn til hendes videre færd på arbejdsmarkedet.
Netop arbejdsmarkedet havde Peter haft succes på inden han blev ramt af en ukendt sygdom, der angreb hans hjerne.
Fra direktørkontor til plejehjem på få år
For tolv år siden var Peter en velfungerende leder i erhvervslivet. Direktør for omkring 100 medarbejdere blev han ramt af en sygdom, der langsomt forværrede hans tilstand.
De første år boede han hjemme på Kochsvej på Frederiksberg lige i nærheden af Lottehjemmet med Thyra Frank som leder. Peter og hans kone, Vibeke, mødte jævnligt Thyra på deres gåtur på vejen, og plejehjemslederen fulgte hans forværring. Da Peter i 2007 er så sygdomsramt, at hans kone ikke længere kan varetage hans plejebehov med assistance fra hjemmehjælperne, der kom flere gange dagligt, lykkedes det at få en plads til Peter på Lottehjemmet.
Selvom Peter er i kørestol og snart heller ikke kan spise sin mad selv, er han klar i hovedet. Lottehjemmet er perfekt for ham, fordi omdrejningspunktet for livet er stuerne. Fællesrummene er samlingspunkt for både beboere og personale, og det er her man sidder med sine gæster. Her man taler sammen.
Hvert år på Peters fødselsdag laver køkkenet lam, for det er hans livret, og på Lotte står menuen på livretter, når en beboer har fødselsdag. Da Peter fylder 60 år er der tilmed fest. Lotte er et hjem for sine beboere, der kender personalet, rejser på årlige ferier og i det hele taget har fokus på et godt liv selvom netop et plejehjem siger farvel og goddag til flere beboere hvert eneste år.
Thyra stopper
Da Thyra Frank stopper som leder og søger mod nye udfordringer som folketingspolitiker skal beboere og personale på Lottehjemmet indrette sig på tiden efter den meget synlige leder.
Thyra Frank havde sat dybe spor på Lotte siden hun indtog chefposten tilbage i 1988 og med sit engagement, filosofi og væsen satte hun plejehjemmet på ikke bare danmarkskortet men efterhånden også landkortet i blandt andet Sverige og Norge. I dag etableres der Lottehjem i Norge, og i Sverige er Thyra Franks filosofi også blevet kendt.
I Danmark kanoniseres Thyra Franks ledelsesbedrift, politikere valfarter til plejehjemmet for at høre historien og opleve stedet og lederens status topper da hun af Løkke-regeringen udpeges som formand for Ældrekommissionen. Sidstnævnte må Thyra Frank dog forlade, da hun vælger en politisk karriere.
Thyras souschef gennem mange år, Annemarie, var allerede tidligt udnævnt som Thyras arvtager. Det fremgår af Jette Meier Carlsens bog “Livsglæde og stjernestunder”, hvor Thyra Frank blandt andet citeres for at kalde sin souschef netop kronprinsesse.
Thyra siger officielt farvel til Lottehjemmet i foråret 2012 og Annemarie udnævnes som ny leder.
Tomrummet efter Thyra
Efter få måneder på posten som forstander kaster kronprinsessen, der havde fulgt Thyra Frank i årevis, håndklædet og og godt et år senere bliver hun opsagt med tavshedspligt af hjemmets nye leder Charlotte Andreasen. Præcis som i mange andre organisationer med en synlig og engageret leder, måtte også Lottehjemmet mere eller mindre frivilligt have en overgangsfigur.
Uroen på lederposten forplanter sig, og det bliver ikke nemmere af, at Lottehjemmet skal forberede en flytning fra den gamle villa på Frederiksberg til et helt nyt byggeri godt tre kilometer længere væk på Borgmester Fischers Vej. Flytningen er allerede en kendsgerning, da Thyra Frank stopper, ligesom det er en kendsgerning, at Lottehjemmets status som friplejehjem med vide rammer for den daglige drift og styring, også lakker mod enden.
Altsammen præger hverdagen i hele Lottehjemmet, og selv de pårørende, der besøger beboerne, begynder langsomt at mærke uroen.
“Jeg har med stor gru overværet overgangen fra ”Det gamle Lotte” på Kochsvej med Thyra Frank som leder til ”Det nye Lotte” på Borgmester Fischers Vej med ny leder,” fortæller Susanne de Fine Licht.
Hun er søster til Peter, og følger med stigende uro sin brors udvikling. Magtesløst, fordi det er umuligt at gennemskue om det er hans sygdom eller de store forandringer på Lottehjemmet, der påvirker ham mest. Men forandringer i Peters tilstand er der. Sygdommen er een ting, men det er sværere at være vidne til skiftet i hans stemning. Særligt for Peters hustru, Vibeke.
“Min mand var rimelig klar i hovedet, men sygdommen gjorde mentalt ondt på ham, for han havde svært ved at udtrykke sine behov for eksempelvis mad, drikke eller ønsker om at sidde eller ligge ned. Efter flytningen fra det gamle Lotte på Kochsvej mærkede jeg en tydelig forværring i hans tilstand. Han blev mere og mere indadvendt og stille. Det var tydeligt for mig, at han var påvirket af de ting, der skete, på Lotte,” fortæller Vibeke Majnlund.
Flytningen
I februar 2014 flytter alle de 20 beboere fra sagnomspunde Kochsvej til de nye rammer på Borgmester Fischers Vej på Frederiksberg. Fra en gammel upraktisk villa i 3 etager plus kælder til spritnye rammer med selvstændige små lejligheder, lange gange og fællesarealer i fem etager. På sigt skal der bo 60 mennesker men i første omgang er 20 lejligheder klar til indflytning.
Hjemmets leder, Charlotte Andreassen, beskriver på Lotte’s hjemmeside flytningen og de nye rammer.
“Indretningen af huset er blevet til ud fra OK-Fondens værdifulde erfaringer med at bygge plejehjem. Vi har involveret ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere i at finde de bedste løsninger. Alting er tænkt grundigt igennem, og det skal udnyttes til fulde.
Vi skal bruge de moderne løsninger i vores nye hus til at give den bedst mulige pleje. Vi skal tilrettelægge personalets arbejde, så mest mulig tid går sammen med beboerne. Og især skal vi have et levende hus med masser af aktivitet,” skriver hun blandt andet.
For Peters søster er det langt fra virkeligheden.
“Jeg har indtryk af, at det nu er beboernes lejligheder, der er omdrejningspunkt for deres hverdag. På det gamle Lotte var det stuerne, fællesområderne. Der er også fællesområder på det nye Lotte, men beboerne køres pænt ind på deres lejligheder efter frokost,” fortæller Susanne de Fine Licht.
Forandringerne bekræftes af ansatte på Lotte. De vil ikke stå frem med navn af frygt for deres fremtid. Flere tidligere faste medarbejdere på Lotte er udskiftet siden den nye leder trådte til den 1. juli 2013, og de faste vikarer kommer heller ikke længere.
“Før kendte beboerne den person, der kom, hvis de vågnede om natten. I dag kan de vågne og blive tilset af en fuldstændig fremmed person,” fortæller en medarbejder.
Den 10. juni 2014 bliver det nye Lotte officielt indviet. Det sker med kongelige forbindelser, og står således som et af få tegn på Thyra Franks tid på Lotte.
“Med høj sol over Frederiksberg trak Kronebilen op foran OK-Huset Lotte, og Frederiksberg Brass Band spillede op for HKH Prinsesse Benedikte. Efter at have hilst på børnehavebørn og beboere klippede prinsessen den røde snor og markerede dermed den officielle invielse af huset,” fortæller Lottehjemmet på sin hjemmeside.
Villaen, der husede det gamle Lottehjem på Kochsvej, blev for nylig købt af komikeren og historiefortælleren Anders “Anden” Mattesen.
DenOffentlige.dk fortæller den kommende tid historien om, hvordan Lottekulturen på kort tid blev kvalt i regler, bureaukrati og dårlig ledelse. Det er historien om en samfundsudvikling, der langsomt kvæler værdier til fordel for styring gennem regler, bureaukrati, økonomi og dårlig ledelse. Se det hele her.
