Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Bøderne starter ved 1000 kroner: Sådan må du IKKE bruge hornet i bilen

Lovgivning

08/02/2025 17:14

J. Bøgen

Du kan faktisk risikere at få en bøde, selvom du dytter for at afværge en ulykke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du nogensinde været fristet til at give en anden bilist et ordentligt dyt med hornet?

Måske har du følt dig generet, overhalet eller ignoreret i trafikken?

Før du trykker på hornet, er det vigtigt at kende reglerne.

Forkert brug kan nemlig koste dig en bøde.

Dette siger loven

I Danmark er færdselsloven klar: Hornet må kun bruges til at advare andre trafikanter om fare.

Det betyder, at du kun må dytte, hvis det er nødvendigt for at forhindre en ulykke.

Men ingen regler uden undtagelser, og du kan faktisk stadig risikere at få en bøde, selvom du bruger hornet for at undgå en ulykke.

Hvis du for eksempel møder en fodgænger eller en cyklist og ved din brug af hornet fremprovokerer et fald - så vil det, ifølge B.T., i de fleste tilfælde være dig, der kommer til at betale en bøde - også selv om du brugte hornet for at vise fare.

Mindstebøden er 1000 kroner.

Drop hornet ved lyskrydset

Hvad så med den klassiske situation, hvor bilen foran dig ikke kører, når lyset skifter til grønt?

Her skal du være ekstra forsigtig: Vent tålmodigt og vis hensyn.

Hvis bilen stadig ikke reagerer, kan du give et kort lyssignal for at påkalde opmærksomhed.

Men undgå at dytte i hornet – det kan nemlig udløse en bøde.

Mest Læste

Annonce