Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Danskerne har talt: Det bør være forbudt at sælge alkohol til unge disse steder

Lovgivning

14/08/2024 08:29

J. Bøgen

60 procent af danskerne mener, at unge under 18 år ikke skal kunne købe alkohol i fredagsbarer eller til fester på gymnasier og erhvervsskoler, viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når unge starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskole eller efterskole, bliver de mange steder mødt af fadølsanlæg og kolde breezere til fester og sociale arrangementer.

Men det skal være slut, hvis man spørger et flertal af danskerne.

En ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark viser, at 60 procent af danskerne mener, at det skal være forbudt at sælge alkohol til unge under 18 år på ungdomsuddannelser.

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som blandt andet hjælper børn og unge, der er vokser op i hjem med alkohol- og stofmisbrug og også tilbyder alkoholbehandling til voksne, ser man positivt på den brede opbakning. 

"Vi mener ikke, det er ungdomsuddannelsernes ansvar at servere alkohol for 16-17-årige. Det kan være overvældende at komme direkte fra folkeskolen og blive mødt af et fællesskab, hvor alkohol spiller en central rolle," siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark.

Siden marts 2022 har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at unge under 18 år ikke drikker alkohol.

Opråb til politikere og rektorer

Reglerne for alkoholsalg til unge under 18 år er forskellige i Danmark alt efter, hvor man vil købe alkohol. På restauranter og barer er det ulovligt at sælge alkohol til unge under 18 år, mens det på mange ungdomsuddannelser er muligt for 16-17-årige at købe alkohol til fester og fredagsbarer. 

I foråret viste en undersøgelse fra TrygFonden, at 58 procent af de 18–34-årige synes, det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol.

"Mange unge oplever et drikkepres, når de mødes til sociale arrangementer og ender  drikke, selvom de ikke har lyst. Vi ved, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er afgørende for unges alkoholkultur, og hvordan deres forhold til alkohol udvikler sig senere i livet," siger Morten Skov Mogensen og kommer med en opfordring:

"Jeg håber, at både politikere og rektorer vil tage undersøgelsen til efterretning og dermed lytte til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, så vi kan skabe nogle gode, sunde og inkluderende rammer for de unge."

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Voxmeter på vegne af Blå Kors Danmark.

  • Dataindsamling i maj 2024 blandt personer over 18 år.

  • 1.071 respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.