Det er uklart i lovforslaget, om hovedformålet med ændringen er at få flere organer, eller at få flere danskere til at tage stilling til organdonation.
Det mener, Det Etiske Råd.
Det er vigtigt - både for den enkelte, for dennes pårørende og for de organsvigtede - at danskerne overvejer, om de vil tage stilling til organdonation. Det er der heldigvis også mange danskere, der har gjort – mere præcist 64 %.
Det efterlader dog stadig 36 %, som ikke har taget stilling, og det er af den grund, Det Etiske Råd i sin udtalelse Stillingtagen til Organdonation fra 2023 anbefalede, at danske borgere på mere systematisk vis tilskyndes til stillingtagen.
Det er derfor også glædeligt at se, at alle danskere, der er fyldt 18 år, i disse dage modtager information om muligheden for at tage stilling til organdonation.
Skeptisk over kobling til samtykkemodel
Mens Det Etiske Råd ser positivt på ønsket om at få flere danskere til at tage stilling, er rådet mere skeptisk overfor den måde, hvorpå lovforslaget kobler dette sammen med en ændring af samtykkemodellen.
Som Det Etiske Råd læser forslaget, er den bløde form for aktivt fravalg, som lovforslaget er baseret på, ikke væsensforskellig fra den bløde form for aktivt tilvalg, vi har i dag. I begge tilfælde er essensen, at det er de pårørende, der skal tage stilling, hvis man ikke selv aktivt har taget stilling.
At der ikke er forskel på de to modeller, understreges også i lovforslaget, hvor det fremhæves, at ”de pårørende altid vil – som i dag – blive spurgt, hvis den afdøde ikke har tilkendegivet sin holdning til organdonation”, samtidig med at det også understreges, at man stadig selv skal ”registrere sin stillingtagen i Organdonorregisteret”.
Efter rådets opfattelse er det uheldigt at indføre en ny betegnelse for samtykkemodellen i stedet for den velkendte, vi har i dag, da det risikerer at skabe forvirring og føre til fejlagtige antagelser, med uheldige konsekvenser for den offentlige debat, for behandlingen af lovforslaget i Folketinget og den efterfølgende forståelse af loven i befolkningen.
”I et så ømtåleligt spørgsmål som organdonation er en sådan forvirring og uklarhed ekstra uheldigt, da klarhed og åbenhed efter Det Etiske Råds vurdering er en afgørende forudsætning for den store opbakning og tillid til organdonationssystemet, som danskerne allerede giver udtryk for, og som yderligere oplysning og overvejelse forhåbentlig vil kunne styrke yderligere - til gavn ikke blot for den enkelte dansker, men også for de pårørende og potentielt også for de danskere, der har behov for nye organer”, udtaler formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen.
