Regeringen har som led i en række initiativer til bekæmpelse af seksuelt krænkende materiale af børn også inkluderet et forslag til skærpelse af lovgivningen mod manipuleret seksuelt materiale – også kendt som deepfake-pornografisk materiale.
I dag er det kun delingen, der er ulovlig, men på baggrund af Digitalt Ansvars anbefaling tilbage fra april, lægger regeringen nu op til, at også fremstillingen af manipuleret seksuelt materiale uden samtykke fra den afbildede kriminaliseres.
"Vi er glade for, at regeringen har lyttet til vores anbefaling. For man bør have ret til sit ansigt og sin krop, og hvis nogen ønsker at fremstille manipuleret seksuelt billedmateriale af en, skal de bede om samtykke. Sådan er det ikke i dag, og det ændrer initiativet ved. Forhåbentligt vil det betyde, at flere vil tænke sig om en ekstra gang, inden de fx køber manipulerede nøgenbilleder, eller selv benytter sig af tjenester på nettet til at fremstille det her materiale", siger direktør i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm.
Alle kan blive næste offer
I takt med at værktøjer til billedemanipulation hele tiden forbedres og bliver lettere at bruge, vil problemet kun vokse sig større og kræve flere ofre.
Indtil videre har ofre selv skulle finde indholdet og bekræfte overfor digitale tjenester, at der er tale om deling uden samtykke for at få fjernet materialet.
Det placerer en stor byrde på den enkelte, at der først sættes ind, når skaden er sket. Med en kriminalisering af fremstillingen sættes der tidligere ind, så mindre materiale forhåbentligt når ud på nettet.
"Lige nu står vi i en situation, hvor alle potentielt kan blive ofre. Næste skridt er derfor at kigge på, hvordan vi kan gå efter de bagmænd, som stiller AI-værktøjer til rådighed, der fx nemt og enkelt "fjerner" tøjet på en person på et billede eller video. Fremkomsten og brugen af de såkaldte afklædnings-bots er fx eksploderede på Telegram", siger Ask Hesby Holm.
Kønsbaseret vold og chikane
Internettet flyder med manipuleret seksuelt materiale, og der er opstået en industri for fremstilling, distribution og salg, hvor både producenter og hjemmesider tjener penge på det krænkende materiale.
Antallet af nye videoer er steget voldsomt, og søgemaskiner, som Google og Bing, viser vej til materialet øverst i deres søgeresultater, som Digitalt Ansvar bl.a. tidligere har dokumenteret.
Manipuleret seksuelt materiale er en form for kønsbaseret digital vold og chikane, der især har kvinder som ofre. Udover det kan have store konsekvenser for det enkelte offer, har det også skadelige samfundsmæssige effekter, fordi kvinder kan afholde sig fra at bestride offentlige embeder eller deltage i den offentlige debat af frygt for at blive udsat for manipuleret seksuelt materiale.
Materialet bliver nemlig bl.a. brugt til at ydmyge eller lukke munden på kvinder, der er offentlige personer, som fx politikere, skuespillere eller journalister. Vi har dog også allerede set eksempler på skoleelever, der har fremstillet og delt uægte nøgenbilleder af klassekammerater uden samtykke.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil fremsætte et lovforslag om gennemførelse af initiativet, og det forventes, at loven vil kunne træde i kraft den 1. juli 2025.
