Overfusninger, psykisk vold, alt for mange arbejdstimer og i det hele taget grov udnyttelse af deres arbejdskraft. Det er, hvad au pairer bliver udsat for af deres danske værtsfamilier – og desværre sker det oftere og oftere, at au pairerne kommer i klemme. Det viser den seneste opgørelse over au pairernes henvendelser til organisationen Au Pair Network, som FOA er en del af.
”De bliver krænket, råbt ad, underbetalt og udnyttet groft af deres værtsfamilier. Udviklingen vidner tydeligt om, at det er nødvendigt at ændre au pair-ordningen markant, og at det haster,” siger Pia Heidi Nielsen, formand for Kost og Service-sektoren i FOA, som organiserer au pairs.
På bare to år er antallet af henvendelser til Au Pair Network mere end fordoblet fra 962 henvendelser i 2020 til 2.293 henvendelser i 2022. Det er sket samtidigt med, at antallet af au pairs i Danmark praktisk taget har stået stille med 682 au pairs i 2020 og 678 i 2022.
Som dagbladet Politiken skriver søndag, er der lige nu 35 personer i Danmark, som har to års karantæne fra at have en au pair, fordi de så groft har misbrugt ordningen, og samlet har FOA over de seneste fem år haft 238 sager om misbrug af au pair-ordningen.
”Jeg er bange for, at det kun er toppen af isbjerget. Mange au pairer tør ikke anmelde deres værtsfamilie, for det er familierne, som er i besiddelse af deres arbejds- og opholdstilladelse. Får en au pair en konflikt med familien, frygter hun at blive sendt hjem, fordi familierne nærmest fra dag til anden kan afbryde deres ophold. Det er helt urimeligt,” siger Pia Heidi Nielsen.
Hun peger på, at også andre dele af reglerne er helt utidssvarende.
”Hvor har vi ellers regler om, at de ansatte ikke må være gift, skal være mellem 18 og 30 år og ikke må have børn?” spørger Pia Heidi Nielsen retorisk.
En åbenlys årsag til, at au pair-ordningen skal ændres, er, at au pairerne udfører et regulært arbejde. Men i stedet for løn, får en au pair i dag 4.700 kr. i lommepenge og må højst arbejde 30 timer om ugen.
”Vi skal holde op med at bilde os selv ind, at au pair-ordningen handler om kulturudveksling, som oprindeligt var ordningens formål. En omfattende evaluering af au pair-ordningen slog i 2019 fast, at værtsfamiliernes motivation for at have au pair er at få hjælp til husligt arbejde og børnepasning, og at det for au pairerne først og fremmest handler om at tjene penge,” siger Pia Heidi Nielsen, der fortsætter:
”Når der er tale om reelt lønarbejde, skal man også have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, ellers er det social dumping af udenlandske kvinder. Det er uacceptabelt. Derfor skal vi have ændret den nuværende ordning til en arbejdsmarkedsordning. Her kan man med fordel skæve til FOAs overenskomster for ansatte med tilsvarende arbejde eksempelvis pædagogmedhjælpere og husassistenter.”
Au pair-ordningens skyggesider fik sidst i marts Norge til helt af afskaffe den. Men at lukke ordningen uden at sætte noget andet i stedet, advarer Pia Heidi Nielsen stærkt imod:
”Vi ved, at arbejdet efterspørges, og at arbejdet vil blive udført. Uden en ordning er der ingen beskyttelse for au pairer. Det vil være et slaraffenland for dem, der vil udnytte sårbar arbejdskraft. Vi risikerer også at se mere sort arbejde, hvis ordningen bare nedlægges. Allerede i dag er børnepasning og rengøring områder med rigeligt sort arbejde,” siger Pia Heidi Nielsen, der vil bede om et møde med udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S), for at drøfte mulighederne for at ændre au pair-ordningen i Danmark.
Sådan bør au pair-ordningen ændres:
Au pair-ordning bør ændres til Familiehjælperordning.
Ordningen skal være en erhvervsordning, og borgere uden for EU skal på lige fod med EU-borgere kunne tage arbejde som familiehjælpere.
Arbejdsgivere skal i udgangspunktet være børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år, og arbejdet være børnepasning og husligt arbejde.
I stedet for lommepenge skal arbejdet lønnes som i overenskomster for tilsvarende arbejde, fx for husassistenter og pædagogmedhjælpere.
Værdi af kost og logi kan indgå i lønnen, men arbejdstager skal ikke bo hos familien.
Der skal sikres klare arbejdsvilkår, tilsyn og beskyttelsesforanstaltninger, herunder fortsat forsikringer, betaling af rejseomkostninger, krav til lønudbetalinger m.v.
Forældede krav til arbejdstagers alder, privatlivsforhold og arbejdstid på højst 30 timer ugentligt afskaffes.
Arbejdstager selv skal være i besiddelse af arbejds- og opholdstilladelse.
Særkrav til opholdslængde på højst to år afskaffes.
Krav om danskundervisning afskaffes.
Der skal føres effektiv kontrol med, at disse lovkrav overholdes og efterleves.
