Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hjælper du andre med havearbejdet? Så risikerer du, at din forsikring ikke gælder ved skader

Lovgivning

18/05/2024 13:51

J. Bøgen

Det er ret vigtigt lige at undersøge, inden man træder til med en hjælpende hånd!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er højsæson for havearbejde, og hjælpesomme danskere træder til for at hjælpe naboer med alt fra hækkeklipning til bekæmpelse af ukrudt.

Men hvis uheldet er ude, og du kommer til skade, imens du hjælper din nabo eller et familiemedlem med havearbejdet, risikerer du faktisk, at din forsikring ikke dækker.

I et spørgsmål til Forsikringsoplysningen, der er en uvildig brevkasse under Forsikring & Pension, lyder spørgsmålet:

På vores lille villavej hjælper vi altid hinanden, hvis der er brug for en ekstra hånd.

Det kan f.eks. være hjælp til at bære en ny vaskemaskine ind, hænge en lampe op eller nu her til foråret med hækklipning, træfældning og forskelligt havearbejde.

Men hvad nu hvis jeg kommer til skade, mens jeg hjælper min nabo med at klippe hækken? Dækker min ulykkesforsikring, eller skal min nabo have en forsikring, der dækker mig?

Kan tælle som arbejdsskade

I svaret fra Forskringsoplysningen lyder det, at en eventuel skade, imens man hjælper et familiemedlem eller ene nabo faktisk kan være dækket om "Lov om arbejdsskade".

Derfor skal skaden anmeldeles til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES.

Videre lyder det i svaret, at man er dækket hele døgnet, hvis man har en heltidsullykkesforsikring, men hvis man kun har en fritidsulykkesforsikring er man ikke dækket, hvis skaden sker, mens man udfører arbejde for andre - uanset om det er i ens fritid eller ej.

Generelt anbefaler Forsikringsoplysningen, at man sætter sig godt ind i, hvilke forsikringer man har, inden man kaster sig ud i vennetjenester.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.