Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mange danskere ryger i fælden - kender du denne "nye" parkeringsregel?

Lovgivning

17/01/2024 05:05

Redaktionen

Hvis du troede, du havde styr på alle parkeringsregler i landet, så læs lige med her. Måske kommer dette som en overraskelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere går fortsat med den opfattelse, at man højest kan få én p-afgift for samme parkering. Sådan hænger det dog ikke sammen.

Da en bilist vendte tilbage til sin parkerede bil, blev han mødt af ikke én, men to afgifter under den samme vinduesvisker.

Dette førte til det helt naturlige spørgsmål: Er det lovligt at give mere end én afgift for den samme parkeringsforseelse?

Røg hele vejen til landsretten

Grundprincippet i lovgivningen har altid været, at man kun kan straffes én gang for den samme forseelse.

"Bilisten kom ikke forbi sin bil i perioden og kunne ikke vide, at han havde gjort noget forkert første gang. Det fremgik ikke af færdselsloven, at man kunne få flere afgifter for samme forseelse, så vi tog den principielle sag videre til retten. Der skal være lovhjemmel til at straffe borgerne," udtaler advokat i FDM Casper Schad til FDM.

Kommunen havde dog en anden opfattelse. De mente, at bilisten havde forsøgt at omgå reglerne ved bevidst at "tage" afgiften i stedet for at betale for parkering.

Dette førte til, at sagen blev ført helt til Østre Landsret. Her blev det afgjort, at der kun kan gives én afgift for én forseelse.

Så mange bøder kan du få

Men tiderne skifter, og det samme gør lovgivningen. For at forhindre bilister i bevidst at bryde loven for at få en billigere afgift end parkeringsgebyret, valgte man at ændre lovgivningen.

Det betyder, at du i dag vil kunne modtage op til tre afgifter for den samme ulovlige parkering på offentlige parkeringsområder. Det er dog vigtigt at bemærke, at der skal gå mindst 24 timer mellem hver udstedte afgift.

Denne ændring i lovgivningen har skabt forvirring blandt mange bilister, der fortsat hårdnakket påstår, at hvis man først har fået en bøde, så kan man lade sin bil stå så længe, man ønsker.

Vidste du det?

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.