Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mange ved det ikke: Hvis du får stjålet din bil, risikerer du selv at få en bøde

Lovgivning

11/12/2024 15:07

J. Bøgen

En ulykke kommer sjældent alene ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig, at du får stjålet din bil.

Har du fundet den ærgerlige følelse frem i kroppen? Forestil dig så, at du får en bøde, fordi bilen er blevet stjålet.

Det vil nok kunne få de fleste til eksplodere i enten raseri eller afmagt. Det vides ikke, om det var tilfældet for den 46-årige mand, der tirsdag fik stjålet sin Seat i Vojens, men faktum er i hvert fald, at han risikerer en bøde for tyveriet.

Ikke fordi han selv står bag tyveriet i et forsøg på forsikringssvindel - men fordi han ikke havde sikret bilen mod tyveri.

Det skriver netmediet Boosted Magazine.

Her er forklaringen

Årsagen til, at en fremmed overhovedet kunne køre afsted med mandens Seat, er nemlig, at den 46-årige havde efterladt bilen med nøglen i tændingen.

Og læser man nærmere i færdselslovens paragraf 28, finder man ud af, at manden nu risiker at få politiet på nakken.

Her står der nemlig:

"Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion."

Jep. Selvom det for nogle bil-ejere er ren vane at lade nøglerne sidde i bilen, er det faktisk ulovligt.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.