Politiet kommer med opråb til danskerne

Lovgivning

01/02/2022 14:37

Det kan koste dig 1500 kroner, hvis du ikke kender denne regel.

El-løbehjulene er efterhånden blevet et velkendt syn i gadebilledet, og det er et køretøj der længe har skabt stor debat.

Hvem må køre på dem? Hvor må man køre? Hvor gammel skal man være?

Spørgsmålene er mange, og det kan også gå hen at blive rigtig dyrt, hvis man ikke har styr på hvilke regler der gælder.

Det har 50 danskere allerede fundet ud af. Politiet har nemlig udstedt cirka 50 bøder til folk, som ikke var helt klar over de nye regler. Blandt andet den nye lov der trådte i kraft, da vi skiftede fra 2021 til 2022, at det nu er lovpligtigt at bære cykelhjelm, når man kører el-løbehjul. En information der må være gået mange danskeres næse forbi. 

Politikommissær Bettina Appleyard udtaler:

“Når vi på en måned har givet i omegnen af 50 bøder, så tyder noget jo på, at ikke alle har fået sat sig ind i de nye regler.”

“Det vil jeg stærkt opfordre til, at man får gjort – først og fremmest for sin egen sikkerheds skyld, men derudover slipper man også for en bøde på 1500 kroner”

Reglerne for elløbehjul

  • Hastighedsgrænsen er 20 km/t. El-løbehjul må heller ikke kunne køre hurtigere end 20 km/t.
  • Du skal være fyldt 15 år.
  • Hvis du er under 15 år, skal du følges med en voksen på mindst 18 år.
  • Du skal køre med cykelhjelm.
  • Du skal følge cykelreglerne. Dvs. du skal køre på cykelstien, hvis der er cykelsti og følge cyklistsignaler og -skiltning.
  • Du må ikke køre på fortovet, på gangstier eller i fodgængerfelter.
  • Du skal give tegn ved sving og stop.
  • Der må kun være én person på løbehjulet.
  • Du skal køre med lys på hele døgnet.
  • Promillegrænsen er 0,5 og der er nulgrænse for ulovlige stoffer.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.