Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sikkerhedsstyrelsen med advarsel: Det kan koste både økonomisk og sikkerhedsmæssigt

Lovgivning

18/03/2024 08:45

J. Bøgen

Der er sket mere end en fordobling i antallet af sager på få år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vand i kælderen. En gnist der antænder huset. En eksplosion i et utæt gaskomfur.

Det kan få store konsekvenser, hvis du som forbruger ikke husker at tjekke, om din håndværker er registreret til at kunne udføre autorisationskrævende arbejde.

De to seneste år har Sikkerhedsstyrelsen registeret henholdsvis 232 og 226 sager, hvor service- og installatørvirksomheder har udført ulovligt autorisationskrævende arbejde. I 2020 var tallet blot 94.

Dermed er der de seneste år sket mere end en fordobling.

"Vi har langt flere sager i dag, end vi havde for bare få år siden. Uautoriseret arbejde kan få store konsekvenser, og derfor politianmeldte vi sidste år 181 virksomheder. Vi holder selvfølgelig løbende øje med markedet, og så opfordrer vi alle til at anmelde uautoriseret arbejde, så vi kan få taget hånd om det," siger Evy Boe Madsen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Hvorfor skal virksomheden have en autorisation?

Det kræver særlige kompetencer at udføre og servicere installationer indenfor dele af el-, vvs-, kloak- og gasområdet. Derfor skal du som forbruger altid tjekke autorisationsregisteret på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, før du hyrer en håndværker til autorisationskrævende arbejde.

"Du står som boligejer personligt med ansvaret for, at alt autorisationskrævende arbejde bliver udført af en autoriseret virksomhed, hvilket kan blive en dyr fornøjelse at få rettet op. Samtidig kan det give fare for brande, vandskader og gaseksplosioner," siger Evy Boe Madsen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Som en tommelfingerregel kræver det en autorisation at udføre arbejde på faste installationer såsom at tilslutte og samle kabler og rør.

Når det gælder gas, kræver næsten alt arbejde en autorisation undtagen at udskifte gasflasker. Det samme gælder for vvs-installationer, dog må armaturer godt installeres.

Her kan du tjekke Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister:https://www.sik.dk/registre/autorisationsregister

Hvad må der annonceres om?

  • En uautoriseret virksomhed må ikke indikere eller reklamere for, at de har en autorisation eller godkendelse.

  • Kravet om at have en autorisation eller godkendelse gælder for virksomheder, der udfører og servicerer visse opgaver indenfor el-, vvs-, kloak- og gasområdet.

Du kan anmelde uautoriseret arbejde og ulovlig reklamering til Sikkerhedsstyrelsen: https://www.sik.dk/tip

Anmeldelser af ulovligt udført autorisationskrævende arbejde i tal

  • 2020: 94

  • 2021: 160

  • 2022: 232

  • 2023: 226

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.