Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skal give tryggere Danmark: Snart kan man få dobbeltstraf

Lovgivning

03/06/2024 11:20

J. Bøgen

Den nye lov forventes at blive vedtaget i folketinget tirsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden drabet på den blot 15-årige dreng ved et busstoppested rystede Danmark, har den politiske debat handlet om, at det er blevet for normalt i visse kredse at gå med kniv.

Allerede dagen efter, den 15-årige gik bort, meldte justitsministeren sig klar til at skærpe strafferammen for at gå med kniv, og det ser nu ud til at blive til virkelighed.

I morgen, tirsdag, forventes Folketinget at vil vedtage en skærpelse af straffen for at gå med kniv, så det fremover muligt at idømme dobbeltstraf, når der bruges knive som del af en bandekonflikt.

Derudover bliver det også strafbart at rekruttere børn og unge til kriminalitet.

Lovændringerne er en del af den bandepakke, der i efteråret blev mødt med bred enighed blandt partierne: SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Det skriver TV 2

Derudover vil straffen for generel knivbesiddelse blive skærpet. At bære kniv på ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner, i ungdomsklubber og i offentlig transport vil, med den nye lov, blive klassificeret under "skærpede omstændigheder."

Straffen for at udnytte børn og unge til kriminelle handlinger vil ligeledes blive skærpet.

Trist udvikling

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler i forbindelse med de nye lovændringer, at den stigende tendens til knivoverfald blandt unge nødvendiggør en strafskærpelse.

"Jeg synes, det er dybt, dybt skræmmende, at vi de senere år har været vidne til det, jeg opfatter som et decideret normskred, hvor det i bestemte dele af samfundet er blevet mere almindeligt at bære kniv," siger Peter Hummelgaard til TV 2.

De senere år har der været en stigning i antallet af sigtelser for overtrædelser af knivloven.

For eksempel er antallet af sager relateret til rocker- og bandemedlemmer steget fra 79 i 2018 til 300 i 2023. Blandt de involverede var mere end 10 procent af gerningsmændene mellem 15 og 18 år.

Ikke nok at skærpe straffen

Ifølge Lars Højgaard Andersen, forskningsleder hos Rockwool Fonden og ekspert i marginaliserede grupper, indikerer international forskning, at blot at skærpe straffen ikke nødvendigvis er effektivt.

"Det afgørende er at sikre en 'opklaringsrisiko', altså risikoen for at blive opdaget og derefter anholdt og dømt. Derfor er politiets synlighed også en vigtig faktor," siger Lars. Han foreslår, at politiets tilstedeværelse, for eksempel ved at placere en patruljevogn på det lokale torv fredag og lørdag aften, kan være en del af løsningen.

Spørger man Lars, kan man skrue op for strafferammen så meget man vil, men hvis det ikke har nogen konsekvens for folk på gaden, hjælper det ikke.

Man kan her tage ved lære af Holland, der har haft succes med at forebygge rekruttering af nye medlemmer til bandekriminalitet.

Ifølge Justitsministeriet forventes det, at lovforslaget vil blive godkendt i Folketinget på tirsdag, og at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2024.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.