Spørgsmålet om ændring af juridisk køn for mindreårige hænger sammen med en større diskussion om normer for køn og kønsidentitet. Vi lever i en brydningstid hvad angår selvforhold og køn, og den bredere diskussion spiller derfor ind på bedømmelsen af spørgsmålet, og gør at det kan betragtes som alt – fra en uproblematisk ændring af det sidste ciffer i en praktisk registerordning, til en del af et politisk motiveret opgør med fundamentale biologiske kategorier.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkes til 10–12-års alderen. Hvis lovgivningen ændres, og der åbnes for en grad af selvbestemmelse, bliver det muligt for mindreårige, der oplever et kønsubehag, at blive hørt. Det vil betyde, at deres ønsker om personlig integritet, og en sammenhæng mellem selvopfattelsen og hvordan man fremtræder, bedre kan respekteres.
Fastholdes aldersgrænsen på 18 år, mener et flertal i rådet, at der for de pågældende børn og unge kan opstå forklaringsproblemer, mistro, udelukkelse eller sågar chikane i mødet med omverdenen.
”Det er en stor beslutning at ændre juridisk køn, også selv om beslutningen handler om en udskiftning af CPR-nummeret, og derfor kan gøres om. Et flertal anbefaler en aldersgrænse på 10–12 år, for det er vigtigt, at den mindreårige kan være med til at overskue konsekvenserne af at ændre juridisk køn. Det kræver en vis modenhed, og at man har haft tid til at danne sig realistiske forestillinger om sin egen kønsidentitet," siger Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd.
Centralt for diskussionen i rådet har været balancen mellem hensynet til at hjælpe et mindretal i deres udvikling af kønsidentitet og hensynet til ikke at vanskeliggøre en udvikling af kønsidentitet for et flertal. Et enkelt rådsmedlem anbefaler på den bagrund, at den nuværende aldersgrænse fastholdes.
