Denne artikel er mere end 30 dage gammel.
Det samlede salg af plantedrikke steg fra 72 til 277 millioner danske kroner i perioden 2014-2019. Det hænger sandsynligvis sammen med et stigende fokus på at reducere indtaget af laktose og mælkeprotein af forskellige årsager.
Det kan være på grund af en opfattelse af, at det er sundere, uanset om man faktisk har laktoseintolerance eller mælkeallergi. Eller det kan være på grund af et ønske om at reducere forbruget af animalske produkter for at handle mere bæredygtigt.
I en rapport for Fødevarestyrelsen har forskere fra DTU Fødevareinstituttet analyseret plantedrikke på det danske marked, som er baseret på havre, soja, ris eller mandel såvel uden som med tilsatte mineraler og vitaminer.
Rapporten slår blandt andet fast, at plantedrikke ikke er et alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger.
Stor forskel i næringsstoffer
Efter indsamling af i alt 75 prøver af ni plantedrikke blev de analyseret for indholdet af makro- og mikronæringsstoffer - herunder f.eks. aminosyrer, sukkerarter, vitaminer og mineraler.
Indholdet af næringsstoffer i plantedrikke varierer og er forskelligt fra i mælk.
Mælkeprodukter bidrager i den danske kost med mere end 10 procent af indtaget af protein og med mikronæringsstofferne: riboflavin (B2-vitamin), cobalamin (B12-vitamin), calcium, fosfor, magnesium, zink, jod og kalium.
Generelt er indhold af vitaminer lavere i plantedrikke end i mælk, men med alfa-tocopherol (E-vitamin) som en undtagelse. For plantedrikke tilsat vitaminerne riboflavin, cobalamin og D2-vitamin er indholdet højere eller på niveau med mælk.
Plantedrikkene har generelt et lavere mineralindhold sammenlignet med mælk, når det handler om mineralerne calcium, fosfor, magnesium, zink, kalium og jod. Undtagelsen er dog sojadrik, som har et indhold af magnesium og zink på samme niveau, samtidig med et højere indhold af jern, kobber og mangan end mælk.
Arsen i plantedrikke
I havre-, soja- og mandeldrik er indholdet af arsen mindre end 0,5 µg per 100 gram. For risdrik blev et indhold fundet på 1,5-1,8 µg arsen per 100 g.
Analyseresultatet er sammenligneligt med det, der blev rapporteret for prøver udtaget i 2009-2010, som var på 2,2 µg per 100 gram.
Den tidligere undersøgelse analyserede også mængden af uorganisk arsen, som blev fastslået til at være 2,0 µg per 100 gram. Det betyder, at 80-90 procent af det målte arsen var uorganisk.
Uorganisk arsen er kræftfremkaldende. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at indtaget af risdrik begrænses hos voksne, mens risdrik frarådes for børn.
Læs rapporten Næringsstofindhold i plantedrikke
Læs mere om uønskede stoffer i specifikke fødevarer på Fødevarestyrelsens website
Analysedata indgår i opdatering af Fødevaredatabanken og vil blive publiceret i Frida
