Det er ikke forkert at sige, at millioner af danskere allerede fra barnsben har lært vigtigheden af at spise morgenmad.
Både voksne og børn fungerer bare bedre, hvis de starter dagen med at få mad i maven. Morgenmad er nemlig med til at sparke forbrændingen i gang og giver energi til at fungere godt på jobbet og i skolen.
I den forbindelse får man videre fortalt, at morgenmaden bør bestå af sunde madvarer, herunder havregryn med frugt.
Tilsyneladende er det ikke altid, det behøver at være lige sundt. I hvert fald er den spanske doktor Ramón de Canga kommet med et overraskende morgenmadsråd til særligt kvinder over 40.
Det skriver B.T..
Husk chokolade og tomater
Ifølge Ramón de Canga bør den helt sunde morgenmad for kvinder over 40 bestå af de helt klassiske morgenmadskendinge. Men også chokolade.
"Jeg tror på strukturen, der normalt anbefales af eksperter, der inkluderer mælkeprodukter, frugt og fuldkorn. Men også at få andre slags mad ind som nødder, chokolade med høj procent, æg og sardiner," siger Ramón de Cangas.
Derudover anbefaler hun cherrytomater og valnødder til en sund start på dagen.
Chokoladen skal følge med alderen
Hvad endnu mere overraskende er, at Ramón de Canga får medvind af det prestigefyldte universitet Harvard, hvis studie viser, at kvinder, der er gået i overgangsalderen, som spiser chokolade om morgenen, har et mere stabilt niveau af blodsukker sammenlignet med dem, der spiser chokolade på andre tidspunkter af dagen.
"Vores resultatet viser, at det ikke kun er 'hvad', men også 'hvornår' vi spiser, der kan påvirke fysiologiske mekanismer, der regulerer vores kropsvægt," sagde professor Frank Sheer til skoleavisen Harvard Gazette i den forbindelse.
Når kvinder fylder 40 år nærmer overgangsalderen sig så småt. Her falder produktionen af hormoner og menstruationen stopper.
Med disse ting følger ubehagelige symptomer. Hedeture, søvnløshed og tørre slimhinder, men også vægtøgning.
Eksperterne mener, at et indtag af chokolade om morgenen - fremfor på andre tidspunkter af dagen - kan hjælpe med at kontrollere vægten.