Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

I Norge advarer de imod dem: Disse 3 typer kaffe kan være skadelige for dit helbred

Mad og drikke

27/09/2024 15:45

J. Bøgen

Det er måske værd lige at tænke over ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi har tidligere fortalt om, at et moderat dagligt indtag af kaffe er godt for helbredet.

Det er det sådan set stadigvæk, men du skal være opmærksom på, hvilken type kaffe du hælder i koppen - i hvert fald, hvis du har problemer med forhøjet kolesterol.

For selvom kaffe generelt regnes for en kaloriefattig, for ikke at sige direkte kaloriefri, drik, så er der faktisk olier i den dejlige drik.

Det er også disse olier, der i høj grad bliver påvirket af den varmebehandling, bønnerne får, når de ristes.

Nå, men lad os komme tilbage til det med valget af bryggemetoden!

Derfor gør det en forskel

Når kaffen brygges i en tragt, bliver de fleste bioaktive stoffer kaldet cafestol og kahweol siddende tilbage i filteret.

Netop de to stoffer kan være med til at øge LDL-kolesterolet i blodet - og dermed kan det øge det samlede kolesteroltal.

Men hvis man ikke brygger kaffen gennem et filter, så bliver disse stoffer altså ikke filtreret fra - og hvilke typer kaffe er det så, vi tænker på det her?

Det er stempelkandekaffe, kapselkaffe og espresso.

I Norge advarer de direkte mod det

Allerede tilbage i 2012 konkluderede Vidensråd for Forebyggelse, at ufiltreret kaffe som stempelkaffe kan give en stigning i kolesteroltallet.

I Norge advarer Helsedirektoratet, den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, ligefrem mod at drikke ufiltreret kaffe som en del af deres officielle kostråd.

Herhjemme har vi ikke lignende anbefalinger, men det betyder ikke, at man ikke kan hente inspiration fra vort nordiske broderfolk.

Så hvis du lever med forhøjet kolesteroltal, er det altså en god ide at skifte stempel- eller kapselkaffe ud med filtreret kaffe.

Er du sund og rask med et lavt kolesteroltal, skulle stempelkaffen og alle de andre kaffetyper, der laves uden filter, imidlertid ikke give problemer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.