Vi skal spise mindre kød og flere bælgfrugter, lyder det i kampagner og kostråd.
Men hvor meget kød kan vi egentlig 'tillade' os at spise?
255 gram om ugen. Det er det korte svar på, hvor meget kød, du kan spise, uden at planeten lider overlast. Og så skal det tilføjes, at det kun gælder fjerkræ og svinekød.
Sådan lyder det fra DTU i en pressemeddelelse.
Oksekød kan man nemlig slet ikke spise i meningsfulde mængder uden at overskride de planetære grænser, viser en videnskabelig artikel, som en gruppe DTU-forskere har udgivet i tidsskriftet Nature Food. Det fortæller Caroline H. Gebara, der er postdoc på DTU Sustain og hovedforfatter på studiet.
”Vores beregninger viser, at selv moderate mængder rødt kød i ens diæt er uforeneligt med, hvad planeten kan regenerere af ressourcer ud fra de miljøfaktorer vi har kigget på i studiet. Til gengæld er der mange andre diæter – også med kød – som er både sunde og bæredygtige,” siger hun.
Hvor meget er ’mindre’?
Forskernes første mål var at undersøge, om det overhovedet er muligt at opfylde hele jordens befolknings ernæringsmæssige behov uden at bryde de planetære grænser. Det kan ifølge beregningerne godt kan lade sig gøre. Men det vil kræve, at vores fødevareforbrug bliver omlagt på både globalt og individuelt niveau, vurderer Caroline H. Gebara.
”Den globale omlægning kræver politisk handling på øverste niveau, mens den individuelle omstilling bliver langt lettere, hvis vi får bedre guidance og rammer, der understøtter de bæredygtige valg,” siger hun.
Det næste mål med forskningen var derfor at komme med helt konkrete tal for, hvor meget af forskellige fødevarer man kan spise uden at forbruge flere af jordens ressourcer, end den kan regenerere, siger Caroline H. Gebara.
”De fleste er efterhånden klar over, at vi burde spise mindre kød af både miljø- og helbredsmæssige grunde. Men det er svært at forholde sig til hvor meget ’mindre’ er og om det egentlig nytter noget i det store perspektiv. Derfor har vi med udgangspunkt i de planetære grænser udregnet et konkret tal – 255 gram fjerkræ eller svin om ugen – som man faktisk kan se for sig og tage stilling til, når man kigger ned i køledisken,” siger hun.
I danske supermarkeder vejer en pakke med to kyllingebrystfileter typisk 280 gram og er altså en smule over grænsen for, hvad én person kan spise på en uge uden at gå over planetens grænse.
Ikke enten-eller
Forskergruppens udregninger tager højde for både en række miljøforhold som CO2-udledning og forbruget af vand og landareal og for sundhedspåvirkningen af en bestemt diæt. I alt har de undersøgt flere end 100.000 variationer af 11 typer diæter og udregnet deres respektive miljø- og sundhedseffekter.
Og beregningerne viser klart, at en diæt med selv moderate mængder rødt kød - for eksempel okse eller lam - overskrider de planetære grænser.
Spiser man derimod pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, holder man sig højst sandsynligt indenfor grænsen af, hvad planeten kan understøtte. Men dette afhænger også i høj grad af, hvilke specifikke produkter der indgår i diæterne.
Hertil kommer forskellige kombinationer af diæter som f.eks. vegetarisk kost, men med mejeriprodukter eller med æg, som også kan være bæredygtige.
Og det er netop Caroline H. Gebaras håb, at undersøgelsen kan bidrage til, at flere opdager, at en bæredygtig kost kan se ud på mange forskellige måder.
”Vores beregninger viser netop, at det for eksempel godt kan lade sig gøre at spise ost, hvis det er vigtigt for en, samtidig med, at man har en sund og klimavenlig kost. Det samme er sandt for æg, fisk og lyst kød, men forudsætningen er selvfølgelig, at resten af ens kost så er relativt sund og bæredygtig. Men det behøver altså ikke at være enten-eller,” siger Caroline H. Gebara.
