Arla Foods tilbagekalder Protino syrnet mælkedessert med Rabarber/Vanilje og Æble/Kanel.
Det skriver Arla i en pressemeddelelse.
Årsagen til tilbagekaldelsen er, at der er fundet mug i produktet, hvilket gør det uegnet som menneskeføde.
Det drejer sig om desserterne, der er produceret d. 8. november 2024, og som har bedst før-dato d. 23. december 2024.
De er solgt til grossister og i supermarkedskæder over hele landet.
Forbrugere, der har købt disse produkter, bedes kassere produktet eller returnere det, dér hvor det er købt.