Røræg er for mange en ganske simpel ret, som man blot laver på 'gefühlen'.
Alligevel er der ingen tvivl om, at der er en stor forskel på en god portion røræg og en knap så god.
Hvis man kunne få en Michelin-stjerne for morgenmad, ville Gordon Ramsays røræg være i frontløbet. Den britiske tv-kok, der er lige så kendt for sit temperament som for sine talentfulde hænder i køkkenet, har gjort det at stege et par æg til noget nær en kunstart.
For mange af os er røræg noget, man laver på fem minutter med lidt smør og en sjat mælk. Men i Ramsays hænder bliver det til en fløjlsblød, cremet ret, som nærmest kræver respekt – og måske en pænere tallerken end normalt.
Lav bacon til dine røræg som en mester – sprødt i airfryer hver gang
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Hemmeligheden? Det handler ikke kun om æggene
Det hele starter med smør og lav varme. Æggene knækkes direkte i gryden, uden forblanding. Det lyder måske mærkeligt, men det er netop med til at bevare teksturen, forklarer Gordon Ramsay.
Gryden tages løbende af og på varmen, mens man konstant rører med en silikonespatel. Det handler om kontrol. Og tålmodighed. Og ja – du kommer til at stå og røre længe.
Så kommer tricket, der løfter det hele: En skefuld creme fraiche. Ikke før, ikke under, men lige før det hele er færdigt. Det gør æggene ekstra cremede og giver dem den luksuriøse fornemmelse, som kan få selv en træt mandag til at smage som brunch på et luksushotel.
Hvis du ikke har creme fraiche, så fortvivl ikke. Du kan erstatte det med græsk yoghurt eller deslige. Blødgjort flødeost kan også bruges, da nøglen er at tilføje noget koldt, cremet og rigt, som ikke skiller ved varme.
Finish med finesse
Til sidst drysses retten med finthakket purløg. Det giver et friskt løft og prikken over i’et – uden at overdøve smagen. Ramsay holder igen med krydderierne. En smule salt og peber, men kun som et forsigtigt nik, ikke som et højlydt råb.
Du kan se det i videoen herunder.