Martin Thorborgs opskrift på fremtidens folkeskole

Af Martin Thorborg, serie-iværksætter 

Læring for læringens skyld er totalt uinteressant for elever. Det med at skulle sætte sig ned og lære noget uden at kunne relatere det direkte til noget i sin egen dagligdag, er noget som for de fleste vil være utroligt uinspirerende og en af årsagerne til, at så utroligt mange skoleelever bliver skoletrætte og ikke udlever deres fulde potentiale.

I dag har folkeskoler emneuger, hvor eleverne bruger hele ugen på et bestemt emne. Læsning, Grønland, solen, OL eller sådan noget. Emneuger er populære, og eleverne synes det er skægt, fordi de lærer på en anden måde.

Men hvorfor er det ikke emneuge hele året? Så kunne “emneuger” i stedet betyde regning, læsning eller geografi, når der skal samles koncentreret op på nogle bestemte fag og mål.

I min skole skal eleverne forberedes til den verden, de vokser op i. De skal udvikle og styrke de færdigheder de har og bruge dem i virkelighedens verden. Læreren skal være den voksne facilitator og guide, som eleverne kan læne sig op ad, og som kan facilitere undervisningen på den helt rigtige måde.

I min folkeskole skal der være læring, der direkte relaterer til noget eleverne selv står og har lyst til at bruge deres tid på. Her er et eksempel, som jeg mener fint kan lade sig gøre fra fjerde eller femte klasse.

Kundskab gennem købmandskab

Vi erstatter matematik, dansk og håndarbejdsfag med købmandskab eller iværksætteri, men det kunne også være landbrug, design, byggeri, bæredygtighed eller sundhed..

I faget købmandskab er hovedopgaven - for at give et eksempel - at eleverne skal tjene pengene til deres næste lejrskole. Alle skal jo med, og for at alle har den mulighed, skal der ikke være egenbetaling, men hele klassen må sammen ud at tjene de penge, som turen koster.

Fagene smelter sammen

Første opgave bliver at finde ud af hvor dette års lejrskole går hen, hvordan de skal derhen og hvad det vil koste. Planlægning, research, regning og koordinering er blandt de ting, eleverne lærer i dette forløb. Alt sammen indledningsvise øvelser, som læreren samtidig kan bruge til at afdække, hvad undervisningen senere skal handle om, når turen skal planlægges i detaljen.

Næste opgave er, hvordan klassen skal tjene pengene til dette års lejrtur. Det begynder med en brainstorm, og her bidrager læreren ved at undervise i hjernen. Hvordan den virker, hvorfor vi skal lære, hvordan vi husker og så videre. Disse ting tager realistisk set indtil efterårsferien.

Den barske virkelighed

Så kommer selve brainstormen, hvor eleverne skal arbejde sammen, og i grupper udarbejde oplæg til en præsentation af præcis den forretning, de tror mest på. Hvad mener de, mangler i lokalområdet, hvordan tror de pengene til lejrskolen er bedst tjent ind?

Flere grupper bruger tid og kræfter på at udarbejde oplæg, men i sidste ende vælger klassen kun et af dem, at arbejde videre med. Sådan er virkeligheden jo også, når vi undersøger noget, men siden vælger det fra, fordi sporet endte blindt.

I hele dette forløb lærer eleverne forundersøgelsen, forberedelsen, salgspræsentation, ja, at rejse sig op, og formulere nogle tanker og ønsker over for andre mennesker og ikke mindst at arbejde sammen og have dialog med andre mennesker - præcis som det forventes af dem i voksenlivet.

Hver af grupperne laver en spørgeskemaundersøgelse. De formulerer nogle spørgsmål, der skal ned på papir - det kunne også være man kunne lave det online, og få noget IT-læring ind i det. Derefter, så skal man ud i marken at undersøge hvad folk gerne vil have. Det kunne være nede på den lokale togstation, det kunne være ved busstoppestedet, det kunne være at gå rundt at ringe på hos folk eller det kunne være online. Hver gruppe, sin metode.

Læreren spiller nøglerolle

Nu nærmer tiden sig december, og den er gået med at forberede og analysere, regne, skrive, præsentere og debattere. Klassen har på grundlag af gennemarbejdede oplæg valgt et projekt, som den skal arbejde videre med. Nu skal den “vindende” gruppe have resten af klassen inddraget og engageret i sit projekt. Læreren kommer for alvor på arbejde som facilitator og coach for at skabe sammenhold. Det er jo kun læreren, der har haft det store forkromede overblik gennem hele forløbet.

Projektet

Lad os nu lege, at klassen beslutter at bage morgenbrød til pendlere på den lokale station hver morgen i en periode. Beslutningen træffes inden juleferien, og der er også tid til at planlægge det arbejde, der skal laves i januar.

Nu skal forundersøgelsen underbygges og der skal afdækkes konkrete behov og ønsker. Er det kanelsnegle eller håndværkere, folk efterspørger? Skal der sælges kaffe to go sammen med brødet? Hvad siger reglerne for salg på stationen? Skal der søges tilladelser? Personale på rådhuset involveres og gæste underviser.

Igen lærer børnene at indgå i samarbejde med hinanden. At skulle agitere for deres sag. Fremlægge den for vildt fremmede mennesker. Indsamle materiale og bearbejde det, så man til sidst står med noget statistik, der kan danne grundlag for, hvordan man skal gøre.

Budgetter og planlægning

For at afdække økonomien i det her projekt, skal en gruppe af eleverne finde ud af, hvad det koster at fremstille morgenbrød. Der skal findes opskrifter frem, og der skal regnes på, hvor meget det koster at lave et rundstykke, en kanelsnegl eller en hindbærsnitte. Og der skal tænkes over, hvordan der bliver mindst muligt tab. Her skal etableres to arbejdsgrupper, som skal formå at arbejde meget tæt sammen, og læreren har her involveret noget lokalt erhvervsliv, som inspirerer eleverne og assisterer med undervisningen..

Forretningsplanen - Økonmomien

Hvis det er første gang klassen gør dette, så skal den finde ud af, hvor startkapitalen kommer fra. Hvis det er anden gang, har læreren sammen med klassen allerede sørget for, at noget af kapitalen fra det sidste projekt er gemt væk til næste udviklingsprojekt. Hvis det er første gang må de en tur forbi den lokale bank, som har indgået en samarbejdsaftale med skolen for at undervisningen har de bedste rammer.

Inden banken inddrages, skal der laves en forretningsplan. Der skal skrives. Der skal udarbejdes budgetter, argumenteres for, hvad indkøbsprisen er for ingredienserne, og hvad de kan sælges til. Og så er det ned i banken at argumentere for sin sag.

Reglerne - tilladelser og tilsyn

En anden gruppe af eleverne må i gang med at indhente alle de tilladelser, som man tidligere fandt ud af, er nødvendige. Der er regler for alt, og fødevareproduktion har mange regler. Eleverne lærer om hygiejne, brugen af ingredienser, smiley-ordning og så videre. Hvilke ansøgninger skal laves til hvem, og hvad er reglerne for opbevaring og så videre og så videre. Hvor må projektet justeres, fordi regler står i vejen?

Indkøb og produktion

Efterhånden har klassen gennem arbejdsgrupper afdækket alle hjørner af den bagerforretning, den vil lave midlertidigt eller måske overdrage eller sælge til en anden klasse senere.

Nu starter næste fase, som handler om at gøre klar til åbning - forberede hele lanceringen. Det sker i de sidste uger op til påskeferien.

Det handler om at lave en gruppe, der står for indkøb og refererer til økonomigruppen. Men der skal også laves en gruppe, der står for markedsføring, en der står for kommunikation og en anden der sørger for, at det hele kommer grafisk flot ud som brochurer, skilte og så videre.  

Åbningsdagen og konstant læring

Efter påske begynder det at blive alvor og rigtig spændende. Åbningsdagen nærmer sig, så nu begynder en periode, hvor læreren indtager en ny og vigtig rolle. Der skal holdes fokus, motivationen skal fastholdes, budgetter og indkøb skal evalueres så økonomien konstant er overvåget. Alt sammen involverer igen de grupper, der var inde i forberedelsen, og alle elever lærer nyt hele tiden.

Når varerne er solgt og pengene er i kassen, så skal klassen finde ud af, hvordan pengene skal investeres?

Det lokale erhvervsliv

I dette tilfælde har skolen måske lavet samarbejde med en af de lokale bagerforretninger, der sammen med banken kan bistå læreren, når klassen skal lægge en strategi for hvordan de forrenter de penge, den tjener. Her kan man tale aktier, obligationer, bankrenter osv.

Bagerforretningen kobles måske endda på så klassen betaler en royalty af sin omsætning for at få adgang til viden, som bagermesteren kan levere hurtigt og effektivt. Måske vælger de at være en filial af bagerforretningen frem for at lave deres helt egen. Eller måske er det 7eleven, der huserer på stationen, og indgår derfor har en samarbejdsaftale med skolen. Der må selvfølgelig ikke være urimelig konkurrence med etableret erhvervsliv.

Lærer mere end de gør i dag

Min pointe er, at eleverne i min folkeskole kan komme igennem en frygtelig masse fag på en saglig og sjov måde. Jeg ved godt, at noget af ovenstående allerede er tænkt ind i den nye folkeskolereform, men ærlig talt så tvivler jeg på, at både elever og skoleplanlæggere helt forstår, hvordan de skal gribe det an. Derfor dette bud på en opskrift.

Min påstand er, at i ovenstående eksempel vil en fjerde, femte eller sjetteklasse lære mere på et år, end de lærer i dag. Eleverne vil opleve, hvordan de kan trække på hinandens styrker, men samtidig få indsigt i, at de er afhængige af hinandens styrker. De vil lære om samfundet og virkeligheden uden for skolen, og kunne forholde sig til deres egne talenter. Modsat i dag, hvor mange lærere er frustrerede over, at eleverne kan søge svar alle mulige andre steder end hos netop læreren, vil hun på ny indtage en vigtig rolle som klassens erfarne, voksne formidler og facilitator af viden.

Samtidig vil alle få den nødvendige læring i basale fag som regning, dansk, geografi, historie og håndarbejdsfag. Det er ikke sjovt at være med i den her leg, hvis man ikke kan gange og dividere, formulere sig skriftligt, læse, stille sig op foran folk og sælge. Det er en masse forskellige basale kundskaber.

Lærere, forældre og omgivende samfund vil opleve, at eleverne udvikler sig samtidig med at de har det sjovt. På den måde får vi et helt skolesystem, som børn vil være glade for, og som også kan udvikle børnene. Som lærerne kan finde en vigtig rolle i som voksne OG lærere. Hvor børnene kan finde ud af, hvilke færdigheder og talenter, de har. Det behøver ikke kun være inden for købmandskab, det kan være inden for en masse andre ting.

Og så viser vi baghjul til alle de andre lande, vi hele tiden sammenligner os med på skoleområdet!

Stafetten går til Martin Bjergegaard 

Jeg vil sende stafetten videre til en anden iværksætter, nemlig Martin Bjergegaard. Jeg er sikker på at du, Martin, kan formulere noget klogt om, hvordan vi får en folkeskole, der meget bedre afspejler det samfund vi lever i med flekstider, it-læring og meget, meget andet.