Hør Elvira Pitzner fortælle sin personlige historie om tilbageholdelsen i Dubai i 'Diamantfamilien - fanget i Dubai'. (Foto: Pineapple Entertainment/TV 2)
Hør Elvira Pitzner fortælle sin personlige historie om tilbageholdelsen i Dubai i 'Diamantfamilien - fanget i Dubai'. (Foto: Pineapple Entertainment/TV 2)

3 måneder i helvede: Nu fortæller Elvira Pitzner om fængslingen i Dubai

Medier

09/04/2024 06:44

J. Bøgen

Sagen endte med at nå helt til Christansborg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

30. november 2023 bliver Elvira Pitzner anholdt i Dubai, og det bliver starten på tre kaotiske og angstfulde måneder i hendes og familiens liv.

Egentlig var Elvira vendt hjem til Danmark for at starte på en frisk til glæde for både mor Katerina og Elviras søstre, som for alvor kunne begynde at kende den gode, gamle Elvira igen. Men på en ferie til Dubai i efteråret 2023 bliver Elvira pludselig anholdt.

Efter tre dage i en fællesarrest, med kun sparsom kontakt til omverdenen, bliver hun løsladt, men får frataget sit pas og kan ikke forlade landet.

"Det her har været de længste måneder i mit liv. De ensomme timer, jeg har haft - dag og nat. Hvor jeg bare vidste, at jeg muligvis gik den værste tid i mit liv i møde," fortæller Elvira Pitzner om de tre måneder, hvor hun var tvunget til at opholde sig i Dubai og kun kunne frygte det værste, herunder tre års fængsel til afsoning i Emiraterne.

Få uger efter anholdelsen blev sagen endda taget op på Christiansborg, hvor det Udenrigspolitiske Nævn tilbage i december havde situationen på dagsordenen.

4 afsnit på TV 2

Imens er resten af familien spredt for alle vinde. Katerina er netop flyttet til Italien. Thalia er i Tyskland, mens Ophelia fra den ene dag til den anden er på standby i København, hvor hun passer Elviras hunde.

Ingen af dem ved, hvad der skal ske med Elvira, eller hvornår de vil se hende igen.

"Der er meget på spil i de nye afsnit, der primært udspiller sig i december og januar, hvor familien endnu ikke ved, hvordan det vil ende. Og tonen er mørkere, end vi er vant til, når vi møder diamantfamilien. Vi får lov at komme helt tæt på, hvordan man agerer i en krise som familie, som hovedperson, som mor og som søster," fortæller TV 2-redaktør Thomas Strøbech.

Redaktionen bag ’Diamantfamilien’, Pineapple Entertainment, tog til Dubai i forbindelse med tilbageholdelsen og mødtes her flere gange med Elvira Pitzner, mens de ligeledes fulgte resten af familien i henholdsvis Italien, Tyskland og Danmark.

"Igennem syv sæsoner har vi fulgt diamantfamiliens op- og nedture, og da Elvira først bliver fængslet og sidenhen tilbageholdt i Dubai, var vi allerede i gang med sæson otte. Sagen endte med at få et omfang, der påvirkede hele familien på hver sin måde, og det gør det svært at komme udenom som en væsentlig del af det fortløbende portræt af Pitzner-kvinderne," siger Thomas Strøbech.

Hør Elviras egen fortælling om, hvad der skete i Dubai og følg Katerina og resten af familiens kamp for at få Elvira hjem i fire afsnit af 'Diamantfamilien - fanget i Dubai', der får premiere på TV 2 Play og Echo torsdag 11. april.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.