Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Efter 1-1-kampen: Nyd de britiske mediers dom over deres eget landshold

Medier

21/06/2024 09:40

J. Bøgen

Det er altså virkeligt underholdende læsning!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark fik 1-1 mod det, der bliver betegnet som en fodboldstormangt, nemlig England.

Men så man kampen var det ganske tydeligt, at kampen nemt kunne være endt med en dansk sejr - og det ville faktisk have været ganske fortjent baseret på initiativ og chancer.

Ikke overraskende er de britiske medier i chok over kampen, og det er ganske underholdende læsning, når man går de forskellige overskrifter og vurderinger igennem.

Her får du et udpluk af de bedste!

Danmark 1 - Håndbremse - 1

Dette er undertegnedes personlige favorit, da den netop beskriver den oplevelse, man havde, når man så kampen hjemme fra sofaen.

Efter at have bragt sig foran, stillede England sig helt tilbage på banen og forsvarede sig, og selvom de kom bedre med i anden halvleg, var det virkelig en flok tandløse løver, der kom ud efter pausen.

Det strider virkelig imod den generelle engelske opfattelse af, at de er en fodboldmæssig stormagt.

Uforstående og bekymrende - hvad er der galt med England?

Ja, det spørgsmål vil mange briter nok gerne have svar på efter gårsdagens kamp.

Overskriften er fra BBC er et rammende billede på, at landsholdet med et utal af verdensstjerner fra nogle af verdens bedste klubber ikke formår at udnytte deres potentiale på banen.

Den tidligere forsvarsspiller, Rio Ferdinand, vurderer, at England for tiden ikke er i stand til at lave et pres på banen, ikke har styr på, hvem der løber hvornår, og at der generelt er for stor afstand mellem spillerne.

"Når du har spørgsmål til strategien kan det hele ændre sig på et splitsekund, og så er du fortabt," lyder vurderingen.

Du godeste - som om valget ikke var smertefuldt nok

Briterne skal til stemmeurnerne d. 4. juli, og det er en valgkamp, der er præget af mudderkast, manglende visioner og meget andet.

Smertefuldt for den britiske befolkning at være vidner til - og så blev der i den grad gnedet salt i såret mod Danmark i går.

Daily Express citerer BBC's ekspert fra nedtakten efter kampen:

"Det er ligegyldigt, hvilket niveau dine spillere har, når du spiller passivt. Modstanderen vil bare spille rundt om dig."

Du kan se en oversigt over nogle af de britiske avisforsider her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.