Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.
FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, indeholder 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration.
Eksempler på målsætningerne er at indsamle og anvende data, der skal bruges til at udvikle politiske tiltag.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
Desuden indeholder erklæringen målsætninger om at styrke internationale modsvar på smugling af migranter.
Erklæringen har været omdiskuteret, blandt andet i Danmark.
VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har været imod, at Danmark tilslutter sig erklæringen.
Dansk Folkeparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika. Og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.
Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Erklæringen, "ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik", mener han.
Erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener fortsat, at det er forkert. Erklæringen lægger ifølge Martin Henriksen op til at indskrænke pressefriheden og øge mulighederne for lovlig indvandring.
Martin Henriksen mener dog, at det er positivt, at regeringen med en særlig stemmeforklaring gør det klart, hvordan Danmark opfatter erklæringen.
- Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.
- Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet til, siger Martin Henriksen.
Regeringspartiet De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er på nogle punkter enig med Martin Henriksen. Også Naser Khader har forbehold over for erklæringen.
- Jeg er stadig skeptisk, men det (stemmeforklaringen, red.) er et skridt i den rigtige retning, siger han.
Han bider på positivsiden mærke i, at stemmeforklaringen understreger, at pressens frihed skal sikres, og at adgang for migranter til et land ikke er ensbetydende med, at migranterne får ophold.
Naser Khader savner til gengæld fokus på nogle elementer i den del af stemmeforklaringen, der handler om menneskesmugling.
- Der kunne jeg godt tænke mig, at der stod mere eksplicit, at de (landene, red.) skal bekæmpe menneskesmuglere og tage imod deres egne borgere, siger han.
Erklæringen om migration skal formelt vedtages i næste uge på FN's Generalforsamling i New York.
FAKTA: Det står der i FN's migrationspagt
Pagten handler kun om migration - altså ikke om flygtninge, der eksempelvis er på flugt fra krig.
Her er uddrag af erklæringens indhold:
* Den indeholder 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration.
* Eksempler på målsætningerne er:
- At indsamle og anvende data, der skal bruges til at udvikle politiske tiltag.
- At forbedre tilgængelighed og fleksibilitet i adgangsveje til lovlig migration.
- At styrke internationale modsvar, hvad angår smugling af migranter.
- At styrke internationalt samarbejde og globale partnerskaber om sikker, velordnet og lovlig migration.
* Der er også punkter om at håndtere koordinering af grænser på ordentlig vis og at facilitere gensidig anerkendelse af færdigheder, kvalifikationer og kompetencer mellem lande.
* Der står desuden, at medlemslandene har "en overordnet forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde migranters menneskerettigheder, uanset deres migrationsstatus, samtidig med at vi fremmer sikkerhed og velstand i vores samfund".
* Ifølge FN, regeringen, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt en række eksperter er migrationspagten ikke juridisk bindende. Det bakkes op i udkastet til aftalen samt i paragraf 15, hvor der står:
- Denne globale pagt præsenterer en ikkejuridisk bindende ramme om samarbejde.
- Den globale migrationspagt bekræfter staternes suveræne ret til at bestemme deres nationale migrationspolitik og deres beføjelse til at styre migration inden for deres område i overensstemmelse med folkeretten.
* Erklæringen har vakt stor debat i ind- og udland.
* I Danmark frygter regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, at den vil åbne for, at Danmark skal modtage flere migranter. Det går imod en lang række stramninger, der har været i dansk udlændingepolitik de seneste år.
* Udlændingeminister Inger Støjberg (V) og statsministeren har derimod sagt, at erklæringen absolut intet ændrer i dansk politik.
* Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at Danmark tilslutter sig erklæringen, fordi det er vigtigt at være en del af det internationale samarbejde.
Kilder: Udenrigsudvalget, Ritzau, Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.
/ritzau/
