”Det skal være slut med pipfuglekurser og kurser, hvor man skal finde sin indre ugle”, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun for nylig præsenterede den nye beskæftigelsesreform; ”Vejen til varig beskæftigelse – den enkelte i centrum.”
Regeringen ønsker at gøre op med meningsløs aktivering. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte, og indsatsen skal være individuel, jobrettet og effektiv. I den forbindelse ligger det lige for at nævne mikrolån – ’den nye intelligente aktivering’, som konceptet blev kaldt i en reportage på DR tidligere på året.
I SUS har vi i samarbejde med Aarhus Kommune udviklet et koncept for mikrolån.
I al sin enkelthed går det ud på, at ledige får mulighed for at optage lån hos kommunen til at etablere egen virksomhed. Idéen om mikrolån er inspireret af nobelprisvinderen Muhammad Yunus’ mikrokreditter til fattige mennesker i Bangladesh. Til at starte med var det en lidt vild idé: at gøre udsatte mennesker til selvstændige erhvervsdrivende! Men det har vist sig at være en rigtig god idé. Også i virkeligheden.
Et rengøringsfirma, en frisør, en forretning med sportstøj til overvægtige børn er bare nogle af eksemplerne på små virksomheder, der er kommet ud af forsøget med mikrolån. Og der kommer løbende flere til.
Mikrolån – et fast tilbud i Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune er mikrolån i form af erhvervsrådgivning og lån (op til 50.000 kr.) nu et fast tilbud til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, der ønsker at etablere sig som selvstændige. Iværksætterne får personlig vejledning, professionel erhvervscoaching og finansiel rådgivning. De deltager også i et undervisningsforløb om regnskabs-, skatte- og momsregler mv. sammen med de øvrige låntagere, forud for et mikrolån.
Målet med mikrolån er at skabe øget inklusion af mennesker, der er udsatte og som står udenfor arbejdsmarkedet – og, for nogles vedkommende, udenfor samfundet. Der er sat fokus på at styrke deltagernes faglige og sociale kompetencer for dermed at øge deres mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse. En af mikrolånerne beskriver sit udbytte således:
”Personligt er det en redningsplanke til en meget mere givende og tilfredsstillende hverdag. Jeg har nu fået muligheden for at føle mig værdig, føle glæde og føle mig nyttig. (…) Det har givet mig mit håb for fremtiden og mit drive tilbage igen, og jeg føler jeg bidrager med noget nyttigt.”
En gevinst for borgeren og kommunen
Mikrolån bidrager ikke bare positivt til det enkeltes menneskes muligheder og livssituation, business casen holder også. Et mikrolånsforløb koster umiddelbart mere end en traditionel indsats, fordi det både involverer et intensivt kursusforløb og lån til opstart af iværksætterens virksomhed. Men pengene er givet godt ud.
Beregninger, som CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse har lavet for SUS, viser, at hvis blot to af en gruppe på 20 mikrolånere (kontanthjælpsmodtagere) får succes med deres virksomhed og bliver selvforsørgende, er udgiften til alle 20 tjent hjem på mindre end fem år.
Med andre ord: Mikrolån er en succes og en gevinst både for det enkelte menneske og for kommunen. Og i høj grad et bud på en individuel og jobrettet indsats.
SUS og Aarhus Kommune har lavet en håndbog i mikrolån som inspiration til kommuner, der ønsker at arbejde med metoden.
I maj holder vi tre informationsarrangementer for kommunalpolitikere og topembedsmænd, der ønsker at vide mere om, hvordan de kan arbejde med mikrolån i deres beskæftigelsesindsats. Se tid og sted i kalenderen.
Kontakt:
Louise Boye Larsen, konsulent
tlf. 3112 5030, [email protected],
