- Når man følger den offentlige debat, så får man nærmest indtrykket af, at regeringen intet har gjort for vores dagpengemodtagere. Det er ikke korrekt, siger Mette Frederiksen.

Dagpenge: 40.000 arbejdsløse sikret ret til forsørgelse

Velfærd

16/08/2014 23:11

Nick Allentoft

Indfasningen af den dagpengereform, som VK-regeringen gennemførte i 2010, har skabt store problemer for de arbejdsløse og for Danmark. Det skyldes en kombination af en meget hård indfasning af dagpengereformen midt i en krisetid og en beskæftigelsesindsats, der ikke fungerede godt nok.

Regeringen har sikret en klogere og mere rimelig indfasning af dagpengereformen, investeret massivt i arbejdspladser og reformeret beskæftigelsesindsatsen. Senest har regeringen nedsat en dagpengekommission, der skal komme med konkrete forslag til en fremtidssikring af dagpengesystemet.

Den særlige uddannelsesordning og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse betyder samlet set, at ca. 40.000 danskere, der ellers var faldet for den toårige dagpengeperiode, er sikret ret til forsørgelse. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der dækker perioden frem til 1. juni 2014.

- Når man følger den offentlige debat, så får man nærmest indtrykket af, at regeringen intet har gjort for vores dagpengemodtagere. Det er ikke korrekt. Mange arbejdsløse er i en svær situation – ikke mindst på grund af VKO’s benhårde indfasning af den kortere dagpengeperiode. Regeringen har sikret ca. 40.000 arbejdsløse ret til forsørgelse, og jeg bliver nødt til stilfærdigt at bemærke, at tusinder af mennesker var faldet ud af dagpengesystemet og havde stået helt uden offentlig forsørgelse efter to år, hvis VKO stadig var ved magten, siger Mette Frederiksen.

- Samtidig har vi gennemført en beskæftigelsesreform  – hvilket VKO ikke overkom at interessere sig for – og vi har afskaffet den meningsløse aktivering og tilpasset beskæftigelsesindsatsen til det nye dagpengesystem. Med reformen ændrer vi hele beskæftigelsesindsatsen til at dreje sig om at hjælpe den enkelte arbejdsløse i varig beskæftigelse gennem en tidlig indsats samt uddannelse og opkvalificering, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har sammen med Enhedslisten i aftalen om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse afsat 1,9 mia. kr. Dertil kommer de 1 mia. kr., der også blev afsat sammen med Enhedslisten til uddannelsesydelsen i 2013, og forlængelsen af dagpengeperioden med et halvt år i 2012. Sidste år opbrugte ca. 34.000 personer deres dagpengeret, og pr. 1. juni gjaldt det yderligere godt 7.000 personer i 2014.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.